Jagten på bedre trivsel i folkeskolen: Teater i klasselokalet kan skabe nye veje

Klokken ringer ind. Eleverne finder deres pladser, og blikkene rettes mod tavlen. Sådan begynder skoledagen for tusindvis af danske folkeskoleelever.

Men hvad nu, hvis eleverne oftere rejste sig fra stolen og brugte kroppen, fantasien og hinanden?

Forskning peger på, at dramapædagogik kan give elever flere muligheder for at deltage og dermed skabe betingelser for trivsel.

Elevernes mistrivsel fylder i debatten, og flere initiativer skal vende udviklingen.

I eksempelvis Aarhus Kommune skal otte millioner kroner eksempelvis finansiere gratis skolemad på ni folkeskoler. Men vejen til bedre trivsel kan også gå gennem selve undervisningen.

En anden vej til trivsel

Dramapædagogik er ikke et nyt fag, men kan integreres i den almindelige undervisning. I et treårigt projekt mellem Aarhus Teater og seks folkeskoler blev metoderne brugt i danskfaget.

Her brugte eleverne blandt andet krop, stemme og improvisation til at undersøge tekster, karakterer, konflikter og relationer. De kunne eksempelvis spille en karakter og afprøve forskellige fortolkninger i praksis.

Projektet omfattede 1.926 elever og 90 lærere. Gennem observationer, interviews og før- og efterundersøgelser fandt forskerne tegn på mere inkluderende fællesskaber og flere muligheder for deltagelse.

Ida Krøgholt, der forsker i dramapædagogik, fulgte projektet. Hun understreger, at undersøgelsen ikke dokumenterer en generel effekt på trivsel, men peger på betingelser for den.

”Dramapædagogikken kan udvide elevernes deltagelsesmuligheder og dermed skabe betingelser for trivsel,” siger hun.

I et debatindlæg, peger kommunikationschef på Aarhus Teater Morten Daugbjerg desuden på forskning, der forbinder drama med blandt andet fællesskab, samarbejde, empati og selvtillid.

Flere måder at være elev på

I projektet kunne elever, der normalt havde svært ved at komme til orde, vise forståelse gennem kroppen.

Én elev havde svært ved at sidde stille og lytte, men i dramaarbejdet blev hans fysiske energi en ressource.

”Læreren oplevede, at han pludselig kunne bidrage til fællesskabet på en måde, hvor han følte, at han ‘kunne bruges til noget’,” siger Krøgholt.

Projektet viste også, at metoderne virker bedst, når lærerne først efteruddannes. I projektet stod lærerne først i lære hos teaterpædagoger, inden de selv brugte metoderne i klassen.

”Lærerne skal på kursus, for de er nødt til at have en oplæring i fagligheden, før de vil kunne tage det i anvendelse og få succes med det,” siger Krøgholt.

Dramapædagogik kan derfor ikke indføres fra den ene dag til den anden. Det kræver efteruddannelse, tid og opbakning fra skolernes ledelser.