“Jeg tror ikke, at vi som jøder har en fremtid i Danmark”

Ella Chievitz glemmer aldrig den morgen. TV2 er tændt i soveværelset. De viser absurde scener fra hendes hjemland. Billeder af festivalgæster der løber for livet med brag fra Hamaskrigeres våben i baggrunden. Hun kommer hurtigt i kontakt med den del af sin familie, der befinder sig Israel for at sikre sig, at de alle er ok.

Telefonen er konstant i brug de næste dage og nætter. Computeren viser hele tiden danske og israelske nyheder i et forsøg på at danne sig et overblik over situationen, efter Hamas’ angreb den 7. oktober 2023. I et stadie af sorg og chok prøvede Ella Chievitz at vende tilbage til sin hverdag i Danmark. 

Efter den 7. oktober mærker Ella Chievitz tydeligt, at tilværelsen som jøde i Danmark har ændret sig. Hun er bestyrelsesmedlem i Fælleskomitéen for Israel og har flere gange optrådt i medierne. Ella Chievitz mærker konsekvenserne ved at stille sig frem.

“Jeg bliver kaldt børnemorder, fordi jeg støtter Israel(...) Vi har også politibevogtning, der kører forbi 3-4 gange dagligt for at sikre, at alt er i orden.” fortæller Ella Chievitz. 

Selvom Ella Chievitz vælger at stå frem offentligt, anbefaler hun ikke dette for sin nære familie. Her siger hun, at de skal undgå at fortælle om deres jødiske identitet og holde sig fra at tale hebraisk i offentligheden. Hun vælger også selv i bestemte situationer at gemme sin halskæde med Davidsstjernen væk.

En del af en større sammenhæng 

Ella Chievitz er ikke den eneste jøde i Danmark, der oplever mere utryghed efter den 7. oktober. Det viser rapporten “Jødisk liv i Danmark, der blev udgivet af Institut for Menneskerettigheder i september 2025. Ifølge rapporten oplever 85% af de adspurgte en stigende utryghed i hverdagen efter den 7. oktober.

Den hyppigste form for antisemitisme som danske jøder oplever, er knyttet til Israel. Rapporten viser, at 69% af de adspurgte oplever at blive presset til at tage stilling til konflikten mellem Israel og Palæstina. 

Ella Chievitz vil ikke tage stilling til Israels indenrigspolitik, når hun ikke har stemmeret i landet. Ligesom mange andre jøder i Danmark, oplever hun dog, at folk antager hvad hun mener om konflikten, baseret på hendes jødiske ophav. 

Fællessang og taler under beskyttelse 

Som sagt står Ella Chievitz stadig frem med sin identitet offentligt, trods den stigende utryghed. Hun har sammen med sin mand været med til at arrangere en mindehøjtidelighed for ofrene fra den 7. oktober.

På Lille Torv danner brostenspladsen ramme for mindehøjtideligheden. En flok mennesker samles i en gruppe, hvor der flages med adskillige flag, heriblandt det Israelske flag og det danske. Politiet har som beskyttelse formet en lille bue omkring forsamlingen. Samtidig kan der ses en politi-drone højt over torvet.

Imens der bliver sunget sange og holdt taler, står Ella Chievitz i forreste række. Hendes hænder ligger over kors. Hendes mund knytter sig sammen i en nedadvendt mine, der sammen med de anspændte øjenbryn, danner hendes samlede udtryk. Senere bevæger hun sig langsomt bagved, hvor hun krammer en anden i forsamlingen. De græder begge. 

“Jeg bliver enormt ked af det. Der er gået to år og der er stadigvæk nogen, der sidder som gidsler hos Hamas og bliver tortureret. Jeg kan næsten ikke være i det,” fortæller Ella Chievitz 

Til mindehøjtideligheden er der et skilt med billeder af alle gidslerne. Adskillige taler bliver holdt og sange bliver sunget på hebraisk. Folk på gaden kigger imens de holder deres afstand. En mor passerer gennem Lille Torv med sin dreng i hånden.

“De dræber alle de civile mennesker i Gaza,” siger hun til ham. 

De går målrettet forbi forsamlingen med hastige skridt og pludselig er de ude af syne igen. Ella Chievitz står forsat i folkemængden. Hun lægger mærke til de uenige, der også befinder sig på pladsen.

Pålagt ansvar

Rapporten viser at 75% af jøder online opleves at blive holdt kollektivt ansvarlige for den israelske stats handlinger. Her oplever 69% dette i det fysiske rum. 

Ella Chievitz mener, at dette er bekymrende. Selvom hun er jøde og støtter Israel, gør det ikke, at hun er enig i alt hvad den israelske stat foretager sig. 

“Det er hårdt, at man ikke har en dialog. Jeg kan ikke tåle at der er nogle børn som dør i Gaza eller i Israel eller hvor end det er. Det gør ondt uanset hvem det er. Uanset hvem det går ud over. (...) Jeg ville ønske, at jeg kunne gå i dialog med folk. At jeg kunne forklare og fortælle, hvordan jeg ser tingene. Men vi kan slet ikke nå dertil.” siger Ella Chievitz.

Andre motiver

Ella Chievitz fortæller, at selvom det er situationen i Gaza, der skaber stigende utryghed blandt danske jøder lige nu, har hun også oplevet antisemitisme mange gange før. Her har bevæggrundene for de antisemitiske handlinger, set meget mere forskellige ud. 

“Vi fik dødstrusler på vores Messenger. Nogle gange skrev folk til os ‘fucking ludere’, ‘Hitler skulle have gjort det færdigt’ og ‘I fortjener ikke at leve.’” Siger Ella Chievitz 

Hun fortæller at hun førhen har oplevet antisemitisme, hvor gerningsmanden ikke kunne findes, men formodes at være en del af det nynazistiske miljø. 

Ubehagelig overraskelse på Krystalnatten 

I 2019 nåede antisemitismen hele vejen til det stille villakvarter, hvor hun bor med sin mand Henrik. De havde inviteret hendes børn til middag. Det plejer at betyde god rødvin, og diskussioner om politiske emner. I familien er der plads til uenigheder, og en livlig debat er noget de alle værdsætter.

Denne aften blev snakken dog afbrudt, før den for alvor var kommet i gang. En banken stjal deres fokus. På den anden side af hoveddøren stod deres nabo, der havde opdaget noget foruroligende. En gul stjerne med ordet ”Jude”, var blevet klistret fast på deres postkasse. Ella Chievitz var chokeret. 

”Det var helt forfærdeligt. Det rystede mig så meget. Det er ligesom at sige ”vi ved hvem du er, vi ved hvor du bor, og vi kommer efter dig”. Hvis man ved hvad der foregik under 2. verdenskrig, så ved man hvad stjernen betyder”, fortæller Ella Chievitz. 

Efter fundet af stjernen kontaktede de politiet. De troppede op, og begyndte at lede efter DNA. Det viste sig, at der flere steder var blevet fundet jødestjerner magen til den, der sad på deres postkasse. Det hele skete på 81-årsdagen for Krystalnatten. Chokket satte sig i Ella Chievitz, der efter episoden blev nervøs, når hendes mand skulle væk fra huset. 

”Jeg kan huske, at jeg blev bange for at være alene hjemme, når det var blevet mørkt. Min mand tog tit ud for at træne om aftenen, og det måtte han bare ikke. Når han var væk, var gardinerne rullet ned. Der var ikke nogen, der skulle kunne kigge ind til mig”, siger Ella Chievitz. 

Ella Chievitz mener ikke, at dem der hang jødestjernen på deres postkasse, var palæstinensiske aktivister. Episoden skete i 2019, og faldt sammen med en større aktion, hvor der også blevet væltet gravsten på en jødisk kirkegård i Randers. To mænd, hvor den ene havde en ledende rolle i den nynazistiske gruppe Den Nordiske Modstandsbevægelse blev dømt for hærværk. Det er aldrig blevet opklaret, hvem der satte stjernen på Ella Chievitz’ postkasse. 

 Fremtiden i Danmark

På trods af flere handleplaner, der har skullet mindske antisemitismen, lever den fortsat i landet. Ella Chievitz er skeptisk, når det kommer til håb for jøder i Danmark. Hun ser flere, hvis jødiske tro er en vigtig del af deres liv, der vælger at flytte til Israel. Samtidig er der dem, med et mere sporadisk forhold til deres tro, der vælger jødedommen fra. 

For nylig havde hun selv en snak med sine børn, om hvorvidt de skulle tage til Israel. Hun har svært ved at se, at situationen for dem skulle ændre sig. 

“Jeg kan se ikke se nogen virkning fra den første handleplan. Det er blevet værre. [...] Jeg tror ikke, at vi som jøder har en fremtid i Danmark”, siger Ella Chievitz.