”Jeg var rigtig fuld, jeg kan slet ikke huske aftenen” - Kvinde idømt 50 dages ubetinget fængsel

I Århus Byret blev en ung kvinde onsdag d. 18 april fundet skyldig i vold efter overfald på 7-eleven medarbejder.

Kvinde dømt for vold i Århus Byret
Offentliggjort

En ung kvinde er onsdag d. 18. april ved Retten i Århus idømt 50 dages ubetinget fængsel med advarsel om udvisning efter voldssag i gentagelsestilfælde. Kvinden angreb umotiveret en 7-eleven medarbejder bagfra og blev senere på aftenen fundet bevidstløs af politiet og bragt til politistationen iført håndjern. 

Kvinden havde været meget beruset den nat: ”Jeg var rigtig fuld, jeg kan slet ikke huske aftenen”, beskriver hun lavmælt i retten med tårerne trillende ned ad kinderne.

 

Overfaldet på arbejde

Den unge kvinde havde natten til søndag d. 25. maj 2025 beruset lagt sig på gulvet i 7-eleven, hvor en medarbejder havde forsøgt at komme i kontakte med hende og tilbyde hende vand. Da kvinden begyndte at tage slik fra butikken, fik medarbejderen det vristet ud af hendes hænder og efterfølgende ført hende ud af butikken. 

Få sekunder senere kom kvinden skrigende tilbage ind i 7-eleven, gående målrettet med knyttet hånd mod medarbejderen, der havde ført hende ud: ”Jeg står klemt mellem køleskabet og kassen”, fortæller 7-elevenmedarbejderen i retssalen og beskriver, at kvinden havde udført 5-6 knytnæveslag mod hans skulderblade og ryg. 

Medarbejderen oplyste, at han, hverken slog igen eller lignende, idet han var opmærksom på, at der var videoovervågning i butikken.

Efterfølgende skader

7-eleven medarbejderen havde efter hændelsen kradsemærker på håndleddet samt rødme på højre overarm efter slag. 

Episoden medførte, at han efterfølgende blev sygemeldt i 2 måneder og havde i den periode svært ved at være alene: ”Det var en lang periode, hvor jeg ikke fungerede optimalt”, forklarer han.

Uventet tilbagefald

I retten beskriver kvinden, at hun forud for episoden ikke havde drukket alkohol længe, men var den aften faldet i som følge af en nylig og psykisk belastende hændelse i sit privatliv. 

Kvindens forsvarer kæmpede i retten for hendes frifindelse: ”Vi har en meget udsat person, der har brug for støtte”, forklarer kan. Henset til den tiltaltes personlige forhold og internationale tilknytning ville anklageren ikke nedlægge påstand om udvisning, men i stedet en advarsel. 

Kvinden blev hermed idømt 50 dages fængsel, pålagt at betale sagens omkostninger samt en advarsel om udvisning.

Powered by Labrador CMS