Jimmy Kimmels åbningstale slår nye rekorder

Jimmy Kimmel Live var tirsdag tilbage på skærmen, og nu går værtens åbningstale viralt på sociale medier.

Jimmy Kimmels åbningsmonolog går i disse dage viralt på adskillelige platforme.
Offentliggjort

Først blev han fyret, men få dage senere kan Jimmy Kimmel fejre rekordstore seertal.

Tirsdag var han tilbage med sit talkshow Jimmy Kimmel Live, og onsdag morgen kunne Kimmel nemlig vågne op til nyheden om, at hans monolog havde fået over 15 millioner visninger på tværs af platformene YouTube og Instagram. 

Den er på bare en uge blevet showets mest sete YouTube-video på kanalen i 3 år. 

En uge forinden havde talkshowværten som sædvanligt holdt en åbningsmonolog i sit talkshow Jimmy Kimmel Live, hvor han kom med udtalelser om Charlie Kirks drabsmand og et muligt forhold til MAGA-bevægelsen. 

Hvad var det egentlig Kimmel sagde?

"Vi havde nogle nye lavpunkter i weekenden, hvor MAGA-banden desperat forsøgte at fremstille den unge person, der myrdede Charlie Kirk, som alt andet end én af dem, og brugte alt, hvad de kunne, for at score politiske point på det."

Kilde: Jimmy Kimmel Live! Mandag d. 15 september.

Dette fik efterfølgende Disney til at fyre Kimmel, inden de vendte om på en tallerken og bød ham velkommen tilbage tirsdag. 

Blandede reaktioner 

Jimmy Kimmel blev også budt velkommen tilbage i “talkshows-folden” af sin kollega Stephen Colbert, som dagen efter, i eget talkshow “The Late Show”, sagde, at "vores nationale late-mareridt er ovre", som blev mødt af stort bifald fra publikum.

Men til trods for den store jubel er der flere, som godt kan se pointen i Kimmels fyring. 

USA-analytiker for TV 2, Mirco Reimer-Elster, påpeger dette i en kommentar i Jyllands-Posten. 

“Her kommer en upopulær holdning: Jimmy Kimmel var selv ude om sin fyring. 

Jimmy Kimmel valgte at stå i bedste sendetid og insinuere, at Charlie Kirks morder var en MAGA-tilhænger. 

Det havde Kimmel ikke belæg for at påstå. Han talte ovenikøbet mod bedre vidende. Guvernøren i Utah havde dagen inden Kimmels monolog sagt (...), at interviews med personer tæt på den mistænkte havde afsløret, at Tyler Robinson har en »venstreorienteret ideologi«.” 

/Efter Ritzau

Powered by Labrador CMS