Klimateologi kan være med til at redde klimaet

I stedet for at tænke på solenergi, så prøv at forestille dig synet af en rød solnedgang efter en varm sommerdag. 

Og i stedet for at tænke på vindenergi, så forestil dig, at du står på en mennesketom strand, og kan høre havets brusen så højt, at dine tanker om gøremål og pligter forsvinder i larmen. 

For på den måde kan vi genfinde forbindelsen mellem os selv og naturen.

Det mener Sarah Lodberg i hvert fald. Hun er uddannet teolog og har beskæftiget sig med en ny retning indenfor teologi, der hedder klimateologi. 

For Sarah Lodberg handler løsningen på klimakrisen ikke kun om, at vi skal skrue ned for vores forbrug. Den handler også om, at vi skal skrue ned for vores tempo, så vi rent faktisk kan mærke den og forbinde os til den. Og det kan vi gøre gennem teologi. Klimateologi.

Klimateologi

Sarah Lodberg har engang arbejdet som præst, men er i dag selvstændig, hvor hun holder foredrag om, hvad klimateologi er, og hvordan det kan bruges i en verden, hvor naturen har det svært.

”Begrebet klimateologi er en bestemt tolkning mellem Gud og verden”, fortæller Sarah.

”Når vi som kristne siger, at Gud har skabt verden, må det få den konsekvens, at vi er forpligtede på hinanden.” siger Sarah. 

For hende er det ikke et spørgsmål om, at klima og religion er to forskellige ting, der ikke har noget at sige hinanden.

”Religion kan give en alternativ fortolkningsramme og en åndelig modstandskraft. Når vi indser, at noget er større end os selv, bliver vi måske også mere åbne overfor, at vi kan forvandle noget”, siger hun.

Gennem menneskets historie har der altid hersket både myter og logik. Igennem tiden har disse to begreber bevæget sig længere og længere fra hinanden, som to adskilte fænomener, der intet har med hinanden at gøre.

Myte og logik

Karen Armstrong er en af verdens førende religionsformidlere. I bogen ”Naturen er hellig” skriver hun om begreberne ”myte” og ”logik”, og argumenterer for, at de to begreber har været måder at tænke og opnå ny viden om verden på. 

De var ikke modsætninger til hinanden, men komplimenterede hinanden. 

Myter er det, der fortæller noget om mennesker uanset tid eller omstændigheder. Hun skriver: ”…myter var en gammel form for psykologi”. Logik er derimod helt igennem pragmatisk og er fremtidsorienteret.

Den moderne verden beror sig mest på det logiske standpunkt, og efter industrialiseringen og oplysningstiden har vi betragtet verden som noget vi står og kigger på i stedet for at være en del af. Måske den kristne skabelsesmyte vidner om netop det.

At herske eller tage ansvar for?

I den kristne skabelsesmyte fortælles det, hvordan Gud skaber både jord, natur og dyr.

 Som kronen på værket skaber Gud mennesket, som skal ”herske” over himlens fugle, som der står. Det gamle testamente er oversat fra hebraisk, og ordet ”radah” bliver traditionelt oversat med ”herske over”. 

Men den oversættelse understreger en tradition, hvor mennesket sættes i centrum. 

”I virkeligheden kan glosen radah ligeså godt, og endda endnu bedre, oversættes med at mennesket skal ”tage ansvar for” fortæller Sarah Lodberg. 

Hun mener, at en fejlfortolkning af skabelsesberetningen kombineret med en vestlig lineær tidsforståelse, hvor det er nemt at adskille det skabte fra Skaberen, har været med til at vi som mennesker ubevidst har givet os selv et mandat til at herske og udnytte naturen frem for at tage ansvar for den. 

”Når det skabte adskilles fra Skaberen, så ligger udnyttelse ligefor. I stedet kan klimateologien hjælpe os med at blive opmærksomme på, at vi som levende væsener er i relation til hinanden og at planetens trivsel er et fælles anliggende, fordi vi som mennesker er sat i verden af Gud til at værne om alt det skabte”, forklarer hun.