Klovn er tilbage: Ny tidsånd udfordrer grænserne for dansk satire

Klovn er tilbage på tv-skærmen med en ny sæson. Men meget har ændret sig siden de første afsnit. Serien, der er kendt for provokation og overdreven stereotypisering, skal i dag navigere efter seernes ændrede forventninger til humor og satire.

Illustration: AI-genereret med Microsoft Copilot.
Offentliggjort

Med den tiende sæson af Klovn markerer seriens skabere Frank Hvam og Casper Christensen 20 år med pinlige hverdagsøjeblikke, der får danskerne til at både grine og krumme tæer. Men hvor Klovn i 00’erne satte en ny standard for grænseoverskridende satire, skal kultserien i dag finde plads i et moderne mediebillede. 

'Wokeness' og 'cancel culture' er fænomener, der præger kulturdebatten – særligt blandt unge. Hvor ‘wokeness’ sætter fokus på social, køns- og racebaseret uretfærdighed, handler ‘cancel culture’ om at tage afstand fra offentlige personer, der træder ved siden af. I 2025 diskuteres det flittigt blandt seere, forskere og branchen, hvilken rolle satiren kan spille i den aktuelle tidsånd.

Det er fordi, han er sort. Hvis man er opvokset i Congo, så kan man ikke finde Kronprinsensgade, og det er forståeligt nok.

Casper Christensen

Read the Room

I et nyt interview med Soundvenue kommenterer Frank Hvam og Casper Christensen på, hvorvidt de mærker den samme frihed til at “sparke nedad” i takt med, at danskernes kulturnormer flytter sig. Casper Christensen forklarer, at de fortsat laver, hvad de selv synes er sjovt, men at de også læser stemningen og mærker, når deres idéer ikke modtages positivt.

"Hvis folk ikke griner, mærker vi det jo også," lyder det fra Casper Christensen, og Frank Hvam tilføjer, at de navigerer efter folkestemningen: "Vi er også danskere, vi læser også aviser og kan mærke, hvad folk bliver sure over og ikke bliver sure over."

Den såkaldte ‘H.C. Andersen-taxa' er et eksempel på, hvad komikerduoen ikke vil inkludere i serien i dag. Udtrykket beskriver en hvid chauffør, der skal være født i Danmark. Seerne møder første gang udtrykket i sæson 1, hvor Frank Hvam undrende spørger Casper Christensen, hvorfor han nægter at sætte sig ind i taxaen: "[...] det er fordi, han [chaufføren] er sort. Hvis man er opvokset i Congo, så kan man ikke finde Kronprinsensgade, og det er forståeligt nok."

I et interview med Ekstra Bladet forholder Frank Hvam sig konkret til det race-kritiske virkemiddel: "Der var også en periode, hvor det simpelthen var sjovt at arbejde med racisme på den måde. Jeg tror ikke helt, det ville fungere for os i dag."


Hvem bestemmer? 

Nyere forskning fra The European Journal of Humour Research viser, at komikere i dag skal navigere i et langt mere komplekst kulturelt og politisk klima end hidtil. Det efterlader dem “desorienterede i deres forsøg på at overskride grænserne for komisk kritik.” De kan blive i tvivl om, hvor langt de må gå – og de kan miste fodfæstet, fordi grænserne for, hvad der opleves som sjovt og krænkende, bliver mere flygtige.

Forskerne argumenterer for, at komik i dag ikke kun kan forstås som klassisk oprør mod magten, men snarere som et demokratisk rum, hvor grænser hele tiden forhandles mellem skabere og seere. Netop det er synligt i Klovn, når Frank Hvam og Casper Christensen forklarer, at de løbende tjekker temperaturen hos danskerne.

Skabernes kollega, komikeren Brian Mørk, tager aktivt del i debatten om grænsesøgende satire. I sit nye onemanshow ‘Endnu længere over grænsen’ udfordrer han normerne for, hvad man kan tillade sig at joke med i den danske offentlighed. Han behandler emner som ytringsfrihed og krænkelseskultur, og han forholder sig kritisk til, hvem som skal bestemme, hvad man må lave sjov med i 2025.

Powered by Labrador CMS