Koldingkjolen tager form og rækker ud over kommunens grænser
Opstarten på Koldingkjolen 2026 har mødt større opbakning, og frivillige fra hele landet bidrager nu med både håndarbejde og familiens arvestykker.
Der har lige været opstart på Koldingkjolen 2026, og det har mødt opbakning landet over.
Deltagere sender nu familiens arvestykker ind eller bidrager til sy processen ved at deltage i patchwork arbejdet.
”Det, der er overraskende i år, er, at vi har set flere mennesker, som er kommet udefra, og vi er begyndt at gå ud over Koldings grænser. Fra nu af kommer vi til at snakke om det dagligt på systuen, hvor folk hele tiden kommer, ringer og sender ting ind,” fortæller Annette Herbst som er projektansvarlig formidler hos Kongernes Samling.
Interessen for samskabelsen bag Koldingkjolen har også spredt sig til Sjælland. Derfor har systuen i år også inddraget museerne Christiansborg og Rosenborg slot, hvor man kan få et patchwork-kit udleveret.
Projektet kører nu videre på tredje år
Koldingkjolen er et tilbagevendende projekt, som laves i et samarbejde mellem frivillige og Den Kongelige Systue på Koldinghus.
I år bliver kjolen skabt med inspiration fra Sophie Magdalene af Danmarks brudekjole fra 1766. Den bliver skabt i genbrugte hvidsyninger såsom håndsyede duge, bordløbere og broderier, som nu væves sammen i en kjole.
Projektet startede tilbage i 2024, hvor den første kjole blev skabt i forbindelse med Grundlovens fødselsdag samt udstillingen med Prinsesse Benediktes haute couture kjoler.
Man ønskede at gøre projektet mere borgerinddragende, og derfor valgte man at starte et projekt op med de donerede hvidsyninger, som systuen har haft svært ved at få dem brugt i deres projekter. Da de er meget specielle og tidstypiske for deres periode.
Kjolen betyder noget for folk
Sidste års kjole indeholdt omkring 100 stykker patchwork, hvor hvert enkelt stykke hvidsyning fortæller en særlig historie om det menneske, som i sin tid har produceret eller modtaget det.
”Det er en fælles arv, vi bringer videre. Sidste år havde vi endda fire deltagende fra Sjælland og et par stykker som også havde sendt nogle gamle hvidsyninger hele hertil hele vejen fra Sverige” fortæller Annette Herbst og forsætter:
”Det er på en eller anden måde hjerteblod folk afleverer når de kommer, det er ikke bare et stykke stof. Det betyder noget for folk.”
