Kom tæt på et menneske: Keramikker Bente Østergaard

Efter to årtiers ansættelse i folkeskolen følger Bente Østergaard nu sin passion for keramik og kunst fra sit værksted og galleri på Trøjborg.

Bente Østergaard, indehaver af Clayformes på Trøjborg.
Offentliggjort Sidst opdateret

”Man skal jo kunne sluge nogle kameler her i livet”, siger Bente Østergaard og kaster et blik på keramik-kamelerne i butiksvinduet.

I den nyåbnede keramikbutik på Trøjborg arbejder den 52-årige Bente Østergaard sammen med sin kollega Lise Bang, her arbejder de til daglig med keramik og malerkunst.

Butikken lå tidligere i Jægergårdsgade, men er i dag flyttet op på Trøjborg.

I stueetagen ligger galleriet, hvor makkerparrets værker er udstillet. Kælderen fungerer som arbejdsværksted, indrettet med en keramikovn, som afgiver en dejlig lun varme.

Bente Østergaard er tidligere leder på en folkeskole her i Aarhus.

Hun er oprindeligt uddannet pædagog, og blev derefter afdelingsleder på denne unavngivne folkeskole. 

Karriereskiftet over i kunstens verden understreger hun intet har med folkeskolereformer eller dårlige arbejdsforhold at gøre.

Men efter 20 år opstod behovet for at prøve noget nyt,  Hun havde længe malet og arbejdet med keramik på hobbyplan, og så det derfor som et naturligt skifte i tilværelsen.

Og netop det at turde lave skift i tilværelsen understreger hun vigtigheden af. 

"Man skal turde åbne sig for nye veje i tilværelsen og springe ud i nye ting". 

Det kunstneriske startede ellers kun på hobbyplan, men i dag har Bente Østergaard så meget erfaring, at hun tidligere har undervist på Aarhus Kunstakademi.

 

Powered by Labrador CMS