Kommunale forskelle har konsekvenser for de erhvervsdrivende i turismebranchen

Forestil dig, at du har en svømmehal eller pool i 2 forskellige kommuner. Driften er den samme, men det er kravene til personalet ikke. Også selvom det er sammenlignelige opgaver, der skal varetages.

Det er en af de kommunale forskelle som ejer af Dancamps, Camilla Dvinge, oplever. Hun driver campingpladser i flere forskellige kommuner og oplever, at der kan være forskel på de kommunale regler. Og det er hun ikke alene om.

Med lov skal land bygges 

I Danmark har vi kommunalt selvstyre, der er sikret via grundloven. Og det giver kommunerne mulighed for selv at bestemme visse ting. En af de ting er, hvordan de vil fortolke regler og love. Og netop det kan være med til at skabe forvirring blandt de erhvervsdrivende.

For det kan gøre, at de bliver mødt af forskellige krav til sammenlignelige ting, når de arbejder på tværs af kommuner. Eksempler på dette er blandt andet de oplevelser, Camilla Dvinge har. 

En undren over forskellige krav 

Camilla Dvinge har 4 forskellige campingpladser, der er placeret i 3 forskellige kommuner. Og det er netop her, at hun har oplevet forskelle. Campingpladserne er placeret i henholdsvis Kolding kommune, Fredericia Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune. Og det er blandt andet mellem de to sidstnævnte, at der er forskel på nogle punkter.

Camilla Dvinge oplever generelt set en rigtig god dialog og samarbejde med kommunerne. Og hun har også forståelse for, at det nogle steder giver god mening at have forskellige regler i kommunerne. Men på andre områder er hun uforstående overfor, at der er forskel.

“Jeg tænker vel at nationalt burde der være samme krav hvis tilsynet de skal føre, er på sammenlignelige anlæg,” siger Camilla Dvinge.

En ekstra udgift 

Og her kommer scenariet fra tidligere ind. For i Fredericia Kommune, stiller de krav om, at der skal indsendes dokumentation for, at hendes medarbejdere, der passer pools, har været på tekniske kurser.

Camilla Dvinge kritiserer ikke Fredericia Kommune for at indhente dokumentationen, men undrer sig over forskellen mellem kommunerne. Det giver nemlig både mere arbejde og er ikke omkostningsfrit. 

“Det giver lidt en ekstra udgift når kravene er mere rigide i Fredericia end i Ringkøbing- Skjern, så der er nogle ting, som gør, at der er små forskelle, som koster lidt,” siger Camilla Dvinge.

Forskelle efter bogen 

For bevæger vi os vestpå og tager til Ringkøbing-Skjern Kommune, er Camilla Dvinge ikke mødt med et krav om, at der skal indsendes kursusbeviser.

Det vil altså sige, at det lige på det punkt er mere fordelagtigt at placere svømmehallen i Ringkøbing-Skjern Kommune rent økonomisk.

Men det er helt efter bogen i begge kommuner, og ingen af dem gør altså noget forkert. 

Et spørgsmål om fortolkning 

Forklaringen på dette kan ligge i, at den officielle vejledning fra miljøstyrelsen fra 2020 “Vejledning om kontrol med svømmebade.” 

Her står der nemlig at: 

“Det tekniske driftspersonale bør have gennemgået uddannelse i drift og kontrol af svømmebadsanlæg.”

Men et par linjer længere nede, opstår muligheden for fortolkning:

“Uddannelse kan f.eks. finde sted ved deltagelse i relevante kurser.”

Det er altså blot en mulighed, at uddannelsen foregår via kurser, der koster penge. Vejledningen efterlader derfor en mulighed for, at man f.eks. kan sidemandsoplære medarbejderen.

Oplever ikke utilfredshed 

Til spørgsmålet om hvorvidt en udgift til kurser i Fredericia vil gøre, at færre vil starte turismevirksomhed i kommunen udtaler de:

“Jeg tor bestemt ikke det har nogen betydning, at vi stiller vilkår om uddannelse af driftsansvarlig. Set i forhold til etablering og drift af et bassinanlæg er udgiften til et teknisk kursus til den driftsansvarlige et meget lille,” skriver de i et skriftligt svar.

Fredericia kommune har dog heller aldrig oplevet, at nogle har været utilfredse med kravet om et kursus.

Og kommunernes ret til selv at bestemme forskellige ting, går faktisk langt tilbage. 

Fra 271 til 98 kommuner 

Det kommunale selvstyre havde sidste år 175-års jubilæum. Ideen var allerede dengang at give kommunerne frie tøjler til at drive sin egen socialpolitik, ældrepleje og lokalplaner på byrådsniveau. I årene der er gået siden, har man flere gange lavet landspolitiske kommunalreformer. Senest under den daværende VK-regering i 2007.

Strukturreformen gik fra at man i Danmark havde 271 kommuner til at have 98 kommuner. I grove træk betød det, at hver enkelt kommune gik fra mindre til langt mere selvstændigt ansvar. Det gjaldt bl.a. lokalplaner.

Et politisk flertal vedtog at give hver enkelt kommune lov til selv at bestemme, hvad der måtte bygges og hvor i kommuneområdet. 

Betydningsfulde bagateller

De senere års kommunale lokalplaner er også noget som Andreas Groth Clausen stifter af Landjord, har stiftet bekendtskab med. En virksomhed som i samarbejde med lokale landmænd tager landbrugsjord ud af drift og etablerer naturlejrpladser.

Muldtoiletter lyder måske ikke af meget. Men for Andreas har det været forbundet med en vis frustration. For med det kommunale selvstyre følger også forskellige regler.

For nogle kommuner vurderer nemlig toiletterne til at være under den såkaldte bagatelgrænse for, at der skal udarbejdes en byggetilladelse samt spildevandsplan. Mens andre kommuner derimod har krævet udførlige spildevandsansøgninger fra kloakmestre. Og det er en stor ekstra udgift.

En undersøgelse fra SMV Danmark belyser også, at flere af deres medlemmer oplever, at der kan være forskel på hvor åbne kommunerne er overfor konkrete tilladelser.

Er de kommunale forskelle name of the game? 

Kommunalforsker Roger Buch påpeger, at det kommunale selvstyre giver kommunerne mulighed for at fortolke reglerne.

“Hvis man synes det er overdrevne krav der stilles, så har man jo mulighed for at klage til ankestyrelsen, men det kan godt være, at det er acceptabelt, at der er nogle forskelle,” siger Roger Buch. 

Det kan altså sagtens være, at de kommunale forskelle er noget, man som virksomhed må acceptere. Sammenligner man med andre eksempler, er der også kommunale forskelle på hvad en vuggestueplads koster, hvilket også er noget, man må indfinde sig med. 

Forskelle med fornuft 

Men der bliver alligevel fra politisk side gjort en indsats for, at de forskellige kommuner skal tolke lovgivningen relativt ens:

“Når der kommer ny lovgivning, så kommer der en vejledning fra ministeriet, og også tit fra Kommunernes Landsforening, så man kan se hvad man som kommune skal gøre, så der er et forsøg på, at det skal blive forholdsvis ens,” siger Roger Buch. 

Men selvom der bliver udstukket regler til kommunerne, er hensigten ikke, at alle kommuner skal være ens. 

“Ideen med det kommunale selvstyre er jo, at det skal være forskelligt, men der skal jo helst være en eller anden fornuftig grund til, at det er forskelligt,” udtaler Roger Buch. 

Og en fornuftig grund er også helt forståelig for både Andreas Groth Clausen og Camilla Dvinge, der begge udtrykker forståelse for f.eks. forskelle i naturen hos kommunerne.

Ekstra udgifter kan være tungen på vægtskålen 

Og når der findes meget forskellige regler, kan det være svært for de erhvervsdrivende at finde rundt i, hvad de må og ikke må. Og det kan have konsekvenser for, hvor attraktivt det er at drive en turistvirksomhed. 

For ekstra udgifter kan have en stor betydning, især for mindre turistvirksomheder.

Det er også noget Andreas Groth Clausen fra Landjord har oplevet. For da han blev mødt af to forskellige kommunale krav om, hvad en overnatning på hans primitive campingplads skulle koste, kunne det kun løbe rundt for ham i den ene kommune.

Små virksomheder, store konsekvenser 

Ifølge turismeforsker ved Aalborg Universitet Henrik Halkier, er det især de små virksomheder, der mærker konsekvenserne af, at der kan være forskellige regler i kommunerne:

“Dem der bliver ramt af det er de små turismevirksomheder med få ansatte og primært en ejer eller et ejerpar, der operer på et enkelt sted og skal indordne sig de lokale omstændigheder,” siger Henrik Halkier.

Og det kan efterlade de erhvervsdrivende i et dilemma. For de vil sandsynligt kunne lave deres turismevirksomhed nemmere i en anden kommune, men det vil have andre personlige omkostninger.

Her kan f.eks. nævnes, at man selv skal flytte og også tage eventuelle børn ud af nuværende skole.

Turisme påvirker hele samfundet 

Og er der ikke turistfaciliteter i en kommune, kan det have stor betydning. Turismen har også i sig selv stor betydning for lokalsamfundet, for det kan nemlig gøre en afgørende forskel, for noget, der betyder meget for de lokale. Nemlig dagligvarebutikker.

Turister bidrog i 2023 ifølge en analyse fra De Samvirkende Købmænd, med mere end 6,5 milliarder kroner i de danske dagligvareforretninger. Og det har stor betydning for, hvilke indkøbsmuligheder de fastboende i byerne har.

Det understøtter Henrik Halkier, der også påpeger turisternes betydning for lokalsamfund både i forhold til indkøbsmuligheder, men også i forhold til at danne en social identitet og stolthed. Også dansk forskning viser, at netop turismen kan have stor betydning for et lokalsamfunds udvikling.

Et komplekst emne 

Denne artikel belyser blot et par konkrete eksempler i en kompleks problemstilling. For som artiklen kommer omkring, er meningen med det kommunale selvstyre netop, at ikke alle kommuner skal være ens. Hver enkelt kommune skal kunne tilpasse sig det, de mener er bedst for dem.

Omvendt kan man sætte spørgsmålstegn ved, om der findes huller, hvor det vil give mening at lave en bred lovgivning, som f.eks. hvornår der skal kræves bygge- og spildevandstilladelse.

Camilla Dvinge og Andreas Groth Clausen er eksempler på virksomhedsejere, der oplever disse kommunale forskelle, på trods af et godt samarbejde med kommunen.