Konverteringen blev starten på et helt nyt kapitel for mig

”Som 16-årig besluttede jeg mig for at konvertere. Mine forældre var splittede omkring mit valg, men det var egentligt ikke afgørende.

Jeg har aldrig været glad for skolen. Det var ikke fordi, mine veninder og jeg havde problemer med de andre elever, vi var måske bare lidt ligeglade med det hele. 

Rebelskheden har altid været i mig, jeg kunne ikke fordrage, når andre skulle bestemme over mig. Jeg var omstrejfende og lavede alle de ting, jeg godt vidste, jeg ikke burde. 

Egentlig vidste vi godt, det ikke ville holde for evigt, men jeg havde brug for tid til at finde min plads.

Vi snakkede kun med to andre fra vores klasse. Det var to muslimske drenge, de boede tæt på hvor jeg er vokset op. Deres religion vakte straks en interesse i mig.

Jeg begyndte derfor at dyrke det mere og mere. Islam gav mig en ro i kroppen, og jeg fandt mening med tingene. Jeg er egentligt døbt, men jeg har aldrig rigtigt været interesseret i kristendommen. Så jeg besluttede mig for at konvertere. 

Min mor accepterede hurtigt mit valg, og var egentlig bare glad for jeg havde fundet noget der gav mening. Min far derimod var mere skeptisk, han har stadig ikke helt forstået det, måske han aldrig kommer til at forstå det.

Men jeg havde fundet det der gav mig ro i kroppen - en ro jeg ikke havde oplevet før.

Jeg tog efterfølgende 10 klasse, det var en rigtig succeshistorie. Mine karakterer steg, hjælpen fra underviserne gjorde, at jeg faktisk følte, jeg forstod noget. En følelse jeg ikke havde i folkeskolen.

En blanding af min konvertering og min succes på HF har gjort, at jeg i dag ved, hvad jeg vil. Jeg starter uddannelse til sommer, med drømmen om senere at kunne blive revisor. Jeg ved godt det kommer til at kræve meget af mig. 

Men den person jeg er i dag, kan meget, meget mere end jeg troede, jeg kunne i folkeskolen.

Mathilde, 19 år, servicemedarbejder, Trøjborg, Aarhus