Krav møder kritik: “Jeg bliver fortalt, at uddannelse er det forkerte”

I 2023 havde 10,5 % af befolkningen i Danmark ikke dansk statsborgerskab. For at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark, og efterfølgende dansk statsborgerskab, skal ansøgeren opfylde en række krav. Et af disse er beskæftigelseskravet, som tidligere kun gjaldt ved permanent ophold, men som i 2021 også blev indført ved statsborgerskab.

For at opfylde beskæftigelseskravet skal man være i fuldtidsarbejde i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år. I dette regnskab tæller uddannelse ikke som beskæftigelse. Kravet kan hurtigt blive en udfordring for folk, som søger permanent opholdstilladelse og efterfølgende statsborgerskab. Særligt dem, som er opvokset og har haft deres skolegang i Danmark, påvirkes, fortæller Eva Ersbøll, forsker hos Institut for Menneskerettigheder:

”De unge står over for et valg: ‘Skal jeg risikere ikke at få statsborgerskab, hvis jeg går i gang med en uddannelse? Eller begynder jeg at arbejde, når jeg er færdig med studentereksamen, for at opfylde beskæftigelseskravet?’”

Man skal have haft permanent opholdstilladelse i 2 år, før man kan søge om statsborgerskab. Beskæftigelseskravet skal opfyldes ved begge ansøgninger.

 “Vi skal arbejde. Det er det, reglerne indirekte siger” 

Seyar Entezari er 26 år gammel. Han er ikke født i Danmark, men kom hertil fra Afghanistan som 14-årig og startede i folkeskole. Han fik midlertidig opholdstilladelse. I 2017 afsluttede han gymnasiet med et gennemsnit på 11,8.

Hvad Seyar Entezari derefter skulle, stod ganske klart. Han ville være læge og søgte ind på medicinstudiet i Aarhus.

I dag er han færdiguddannet læge, men har hverken permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab, da han ikke lever op til beskæftigelseskravet. Det fører til stor bekymring og frustration hos Seyar Entezari.

”Jeg føler, at jeg bidrager til Danmark. Jeg gør i hvert fald alt, hvad jeg kan. Men jeg bliver fortalt, at uddannelse er det forkerte. Vi skal arbejde. Det er det, reglerne indirekte siger,” fortæller han.

Det er muligt at få dispensation fra beskæftigelseskravet – både hvad angår permanent ophold og statsborgerskab. Vejen dertil er ikke let, kun for de få, og mange er slet ikke opmærksomme på muligheden.

”Nogle har hørt om, at der er en mulighed i udlændingeloven, hvor man kan undtages fra beskæftigelseskravet. Men de tænker ikke, at kravet vedrører dem, da de er født og opvokset i Danmark,” fortæller Eva Ersbøll.

Hvordan kan man få dispensation for beskæftigelseskravet? 

Fravalg af uddannelse 

Mens nogle vælger at tage en uddannelse på trods af risikoen for hjemsendelse, slår andre sig til tåls med det ufaglærte liv. Forskning fra Aarhus Universitet viser, at en fjerdedel af indvandrere i Danmark har valgt uddannelse fra for hurtigere at leve op til beskæftigelseskravet. I undersøgelsen tæller efterkommere ikke med som indvandrere.

Liv Bjerre er postdoc i sociologi hos Københavns Universitet og en af personerne bag forskningen. Hun udleder på baggrund af undersøgelsen, at der er konsekvenser ved beskæftigelseskravet.

”Undersøgelsen viser, at uddannelse bliver valgt fra blandt dele af en population, som vi egentlig godt kunne bruge, havde en uddannelse,” udtaler Liv Bjerre.

Seyar Entezari har under sin uddannelse haft beskæftigelseskravet i baghovedet. På medicinstudiet takkede han nej til et helt forskningsår.

”Jeg havde arbejdet nætter, weekender og ferier. Det hele var blevet godkendt. Men jeg endte med at annullere det, da jeg ikke ville udsætte muligheden for permanent opholdstilladelse endnu mere,” fortæller Seyar Entezari.

For ham skaber det stor frustration, at uddannelse medfører endnu længere udsigter til at få permanent opholdstilladelse og statsborgerskab.

Under hele sit studie har Seyar Entezari frygtet ikke at få fornyet sin opholdstilladelse og dermed være tvunget til at forlade Danmark.

”Uddannelse har altid været en høj prioritet for mig. Så jeg var villig til at tage den risiko,” siger han.På nuværende tidspunkt skal han søge om forlængelse af sin midlertidige opholdstilladelse hvert andet år. I dag arbejder han fuldtid, men mangler stadig over to år på arbejdsmarkedet, før han kan leve op til beskæftigelseskravet.”Jeg har kæmpet hårdt for at blive læge. Hvis min ansøgning om fornyelse bliver afvist, og jeg skal forlade Danmark, så er alt spildt. Det er stressende,” fortæller Seyar Entezari og fortsætter: ”Uanset hvad jeg gør, er det ikke godt nok.”

Denne følelse er han ikke alene om. Eva Ersbøll har haft samtaler med flere unge mennesker, der rammes af beskæftigelseskravet. De mærker samme afmagt:

”Det gør noget ved deres selvopfattelse og deres opfattelse af det danske samfund. De ser sig selv som danskere, fuldstændig på linje med deres kammerater, men opdager, at det ikke er sådan, omverdenen ser dem.”

Fagforeninger i opråb

Dansk Metal udsendte i starten af november en pressemeddelelse via nyhedsbureauet Ritzau. Her kritiserer cheføkonom for Dansk Metal, Erik Bjørsted, det nuværende beskæftigelseskrav. I pressemeddelelsen udtaler han:

”Det er dybt problematisk, at man for at få permanent opholdstilladelse i Danmark skal have været i arbejde i 3,5 år ud af de sidste 4 år. Det kan betyde, at udlændinge fravælger uddannelse eller udskyder den, indtil de er sikre på at få permanent opholdstilladelse.”

Han mener, at samfundet vil have stor glæde af at give flere mulighed for at tage en uddannelse. Særligt faglærte bliver der mangel på. En undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at Danmark vil mangle 99.000 faglærte i 2030.

Dette bekymrer Erik Bjørsted, der mener, at uddannelse skal tælle som beskæftigelse. Det udtaler han i et uddybende interview:

”Hvis den danske industri fremover stadig skal være konkurrencedygtig, så kræver det mere faglært arbejdskraft. Beskæftigelseskravet er lige nu et eksempel på, at vi skyder os selv i foden.”

Uddannelse kan i visse tilfælde opfylde beskæftigelseskravet ved statsborgerskab, hvis man er ansat som elev på en uddannelse omfattet af lov om erhvervsuddannelser. Derudover skal der være indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. Betingelserne varierer fra situation til situation og vurderes individuelt.

Fagforeningen FOA har oplevet flere medlemmer, der bliver ramt af beskæftigelseskravet og fravælger uddannelse. Helena Mikkelsen er fagpolitisk ordfører hos FOA. Hun mener, at uddannelse bør tælle som beskæftigelse:

”Vi står og mangler faglærte, så det giver ingen mening at stikke en kæp i hjulet for dem, der ønsker at uddanne sig. Man fastholder folk i en ufaglært stilling.”

I FOA oplever de særligt, at beskæftigelseskravet går ud over sundhedsuddannelserne.

”Mange af vores medlemmer arbejder inden for sundhedssektoren og erhvervslivet. Her har vi en del sager omkring beskæftigelseskravet, selvom der netop er mangel i disse brancher,” fortæller Helena Mikkelsen.