Kristen, mystiker og troldmand – et liv med troen som følgesvend
Asger Laursen har sin tro og naturen som to faste holdepunkter i sit liv, men det har ikke været uden bump på vejen, hvor både et fængselsophold og kræft har udviklet hans tro.
På køkkenbordet står der to fermenteringsglas. I den ene tank kan man se en lang hvid stilk fra en svamp, som flyder i en rød-brunlig væske, der ligner rustent vand.
Overfor svampen hænger post it notes og stikord som: "døden", "kunsten i at dø" og "Gud" fra køleskabets front. Post it-noterne fungerer som påmindelser for blandt andet hans bøn.
På en af dem står der: “Bøn- bed i taknemlighed”, på en anden af noterne står der skrevet, “hvad er meningen med Guds liv”.
I stuen dufter der af aromatiske olier, og meditationsmusik fylder rummet.
Planter er placeret i næsten alle kroge, og stolene er blevet byttet ud med lammeskind og puder på gulvet, ”så er man mere grounded”, lyder det fra Asger Laursen.
Han taler næsten lige så meget med hænderne som med sine ord. De er altid i bevægelse til at hjælpe med at illustrere, hvad han siger.
Den digitale forkynder
På Asger Laursens Instagram-kanal, der har omkring 20.000 følgere, kan man se den hærdebrede, høje, fuldskægsbærende mand titte frem på et utal af videoer.
I videoerne er han næsten altid ude i naturen, omgivet af træer, buske og, ja, svampe. Han fortæller levende om de ting nogle af planterne kan gøre, og hvordan det for ham hænger sammen med Jesus, Vor Herre og skaberværket.
I stuen forklarer Asger Laursen selv, med et skævt smil på læben, at han ikke kan lade være med at lave sine videoer.
Han ser det som en opgave at udbrede og formidle naturen og sin tro. Som han selv formulerer det,
"Alle kan fange en fisk ude på havet. Kunsten er at komme hjem, og kunne tilberede fisken, så folk får glæde af den."
Ungdomsoprøret og fascinationen af "Guds Apotek"
I Asger Laursens barndomshjem i Silkeborg sidder han og hans familie rundt om spisebordet, og beder bordbøn til aftensmaden.
Familien er kristne, og følger værdier fra den indremissionske vækkelsesbevægelse. Selv går han på en kristen friskole, og er altid omringet af tro.
Derhjemme var hans far sjældent til stede, han arbejdede for at de ikke skulle komme til at mangle noget, men i stedet endte de med at mangle ham.
Samtidig fandt Asger Laursen det udfordrende ikke at vide, om det var Gud eller mor, der opdragede og sanktionerede ham for dårlig opførsel.
I dag kalder Asger Laursen sig for en kristen, troldmand og mystiker. Hans kirke er naturen, og hans nadver kan findes i skoven og på marker.
Fluesvampe, spidsnøgenhat, røllike og mjødurt er nogle af de planter, som han plukker fra naturen, eller som han selv kalder det, "Guds Apotek".
De forskellige planter bruger han til blandt andet mikrodosering og andre virkninger på sind og krop.
Selvom Asger Laursen tro virker usædvanlig, er han langt fra den eneste, der har søgt mening og spiritualitet i naturen frem for i de traditionelle kirkelige fællesskaber.
Ifølge en undersøgelse fra 2023, udført af danske forskere og publiceret i The Lancet Regional Health – Europe, oplever mange danskere spirituelle behov, som ofte kommer til udtryk uden for kirkens rammer.
Det er i teenageårene, han for alvor begynder at tage afstand fra kristendommen og starter sin egen søgning på, hvad der er mellem himmel og jord. Han bruger naturen til at få indsigt i sig selv.
Allerede som 14-årig begynder han at interessere sig for cannabis. Det sker i forbindelse med en politimand, der besøger hans skole, og holder en tale om hvor farligt hash er.
“Jeg syntes det var så latterligt.”
Efter dette opsøgte Asger Laursen nogle ældre venner fra skatebanen for at få fingrene i noget pot.
Han begyndte at læse bøger og lave research om naturen og plantemedicin.
Han var opslugt, og var i gang med at finde sin egen spiritualitet, men manglede et fællesskab til sin voksende interesse, og her hjalp det fremadstormende internet ham.
I et telt så han Kristus
En gruppe som har mødt hinanden over chatforummet psykedelika.dk er for første gang samlet under trækroner og skovbund.
De sidder rundt om et bål.
I fællesskab indtager de Psilohuasca, som er en kombination mellem de to stoffer: DMT og harmalin. En rus af denne slags kan i nogle tilfælde vare mere end 10 timer, og er præget af stærke visuelle hallucinationer.
Efter rusen har ramt den 18-årige Asger Laursen, bliver han overvældet af paranoia. Han flygter ind i det telt, han har slået op som base for natten.
Omringet af førstehåndsindtryk og et trip på vej i den forkerte retning starter en kraftig hallucination.
“Jeg oplever det som om, at der er et lyn, som slår ned i mit telt. En stor gylden-gul geometrisk figur toner frem, samtidig med at Kristus åbner sig og taler ind i mig”
Asger Laursen oplever Kristus taler til ham. Og for første gang i sit unge voksenliv sætter han sig ned for at bede til gud.
Han beskriver det selv som en form for gendåb.
Et anderledes fængselsophold
Et år senere befinder Asger Laursen sig i en isolationscelle i arresten på Christiansgade i Aarhus.
Den næsten to meter høje fyr kan, hvis han stiller sig op og breder armene ud, nå fra væg til væg i det seks kvadratmeter store rum.
I væggen er der et hul der, hvor et fjernsyn normalt skulle have siddet. Det er blevet pillet ned på egen opfordring. For ham er den smalle celle med vinduet, der kun lige kan åbnes på klem, ikke en straf. Det er et læringsrum, hvor han kan dykke dybere ned i sig selv og sin egen spirende tro.
Som 19-årig blev han fængslet for salg af LSD, et stof som han på daværende tidspunkt opfatter som et mirakelmiddel.
”Der opstod en form for frelserkompleks, jeg lod djævelen, egoet, lysten i mig overtage, for jeg følte jeg havde svaret, så jeg kunne hjælpe alle andre.”
Han havde solgt LSD rundt til det meste af Midtjylland, og fra den ene dag til den anden ender han i isolation i arresten på Christiansgade.
I alt ender han med at tilbringe 11 måneder i isolationscellen og et år i Møgelkær Fængsel tæt ved Horsens.
Under snakken om fængselsopholdet, folder han armene ud for at vise størrelsen på cellen.
Hænderne lægger sig herefter ned på lårene, men den ene stryger straks op igen til hagen, da han tænker over et spørgsmål.
"Nej, jeg har aldrig fortrudt, at jeg kom i fængsel. Det var nogle af de bedste år i mit ungdomsliv. Det var mit munkekloster, hvor jeg kunne tænke over tingene og læse. Det meste jeg har læst i mit liv, læste jeg derinde."
Vejen til at være "almindelig"
Da Asger Laursens fængselsstraf var udstået, var han 21 år.
Han havde aldrig fået taget sig en ungdomsuddannelse, og følte sig langt bagefter sine jævnaldrende.
Men med flid, HF-enkeltfag og en dispensation fik han lov til at starte på multimediedesign.
Med skolen, en sød kæreste og det mere "almindelige" ungdomsliv prøvede han at passe ind i samfundets normer. Troen, spiritualiteten og "Guds Apotek" blev lagt på et sideløbende spor i baggrunden.
Karrieren tog fart, og Asger Laursen endte i lederstillinger, men en dag ramte virkeligheden, og han blev skilt, og med det kom troen og psykedelikaen tilbage som en større del af tilværelsen.
"Det var som at leve et dobbeltliv. På den ene side havde jeg mit job og det liv, og på den anden havde jeg åndeligheden og min forståelse af plantemedicin", fortæller han mens han kører begge hænder parallelt ud i luften.
Uden tvivl er der ingen tro
Hænderne står ikke parallelt længere, men fletter sig sammen i et greb foran kroppen mens han sidder der gulvet i stuen og fortæller. Efter skilsmissen beslutter Asger Laursen sig for at forene de to verdener og gøre spiritualiteten til en større del af sit liv.
Men kort efter bliver planerne sat på pause.
Asger Laursen får beskeden, om at han har lymfekræft i stadie 4, og at den har bredt sig til store dele af kroppen.
"Det føltes som om, at mellemgulvet blev trukket væk under mig, og jeg røg i frit fald."
Han har svært ved at acceptere diagnosen.
Derfor søger han i første omgang til Tyskland, hvor han finder en kræftbehandling med større fokus på tro og spiritualitet end den, han oplever i Danmark.
Men som tiden går, kommer det danske sundhedssystem til at spille en stadig vigtigere rolle i hans behandlingsforløb.
Hverdagen bliver erstattet af kemoterapi, hospitalsafdelinger og undersøgelser. Men sygdomsforløbet får ikke Asger Laursen til at vende ryggen til troen.
"Hvis du aldrig tvivler på din tro, tror jeg heller ikke på, at din tro kan styrkes."
Under sygdomsforløbet bruger han blandt andet psykedelika og plantemedicin og beskriver det som noget, der gav ham "ro til at tro" i en periode præget af usikkerhed.
Troen fortsætter
Når Asger Laursen befinder sig i sin lejlighed uden stole, med de aromatiske dufte, musikken og fermenteringsglassene, beder han stadig bordbøn og helliger maden som i barndomshjemmet i Silkeborg.
Men troen er ikke længere den samme som den hans forældre prøvede at opdrage ham med.
Naturen er blevet hans kirke og plantemedicinen en del af hans spiritualitet.
Hvor andre ofte finder deres tro gennem kirkefællesskaber eller familie, har han sammensat sin egen, selvom tvivlen også har været der.
På køleskabet hænger der stadig sedler med ord som "Gud", "taknemlighed" og "døden". Og hvad end det er i stuen mellem planterne eller ude i naturen, så kalder han sig kristen, mystiker og troldmand, og holder ved sin tro.