Kunsten at sælge sin krop: Charlottes kamp mod OnlyFans’ usynlige pris

OnlyFans lovede Charlotte guld og grønne skove. I dag drømmer hun om at slippe ud af branchen, der først gav hende magten tilbage over egen krop, og siden tog den fra hende igen.

På en sløj måned tjener 34-årige Charlotte 28.000 kroner om måneden før skat på OnlyFans.
Offentliggjort Sidst opdateret

Vil du lave en video, hvor du nedgør min pik, fortæller mig, hvor lille den er, og hvor klam jeg er?


En besked lyser op fra Charlotte Uths profil på OnlyFans. For de fleste af os vil sådan en besked langt fra være hverdagskost, men for hende er det slet ikke unormalt at modtage den slags anmodninger fra brugere over hele verden, som beder hende om at indfri deres skjulte seksuelle fantasier. 


Og det er hun langt fra ene om. Hun er blot én af de stadigt stigende antal af ‘content creators’, der skaber og deler indhold på OnlyFans - en digital platform, hvor brugere betaler for at få adgang til et univers med alt fra undertøjsbilleder til pornografisk indhold. 


Og Charlottes profil er ingen undtagelse, for man skal ikke scrolle langt ned før en verden åbner sig med indhold lige fra onani- og partnervideoer til dét, hun selv kalder for hverdagsnøgenhed. 


Men Charlotte vil gerne stoppe. Det er bare ikke lige så let, som det lyder.


Fra USA til Kolding

For du har nok allerede hørt om OnlyFans – platformen, hvor en lang række af kendte amerikanere har gjort sig bemærkede ved at tjene enorme summer på at sælge sex. Men succesen stopper ikke i USA, den rækker langt ud over landegrænser - helt til Sønderjylland.


For der bor Charlotte i et kolonihavehus, og skulle en gåtur bringe dig forbi det sorte træhus, ville du nok ikke umiddelbart gætte på, at husets ejer er, som hun selv omtaler sig, sexarbejder på OnlyFans.

Frisindet, måske, med sit vilde hår og sin tatoveringsdækkede, piercede krop prydet med store smykker. Men det er svært at forestille sig, hvordan det lille kolonihavehus fyldt med antikke genbrugsfund, tildækket i persiske tæpper, stearinlys og grønne planter skulle danne kulisse til videoer, der i dag betaler de fleste af hendes regninger.


Alligevel har det været hendes virkelighed i fire år, siden hun tog et radikalt karriereskift fra specialpædagog til ‘streamer’ på mediet, Twitch. Dengang tog hun sine følgere med ud i køkkenhaven, når hun plantede krydderurter og talte om hverdagen. I dag følger mange af de samme brugere stadig med – bare på hendes OnlyFans i stedet.


Betal, hvis du vil kigge

Økonomien tog også noget af et kvantespring: Pædagoglønnen blev udskiftet med måneder med en indkomst på 13.000 dollars. Ja – cirka 83.000 danske kroner.


Jeg har aldrig haft mange penge, så det lød fedt at prøve at have så mange.


Onlyfans’ lukrative forretningsmuligheder var dog ikke den eneste grund til, at Charlotte valgte at skifte pædagogkarrieren ud med at sælge sex, for bag den balancerede og meditative facade gemmer der sig også en mørkere periode i livet, som i høj grad har formet hendes liv og valg. 


Hun fortæller med fast stemme, hvordan et seksuelt overgreb ændrede forholdet til sex og satte dybe, følelsesmæssige spor af usikkerhed og afmagt i hende. Men på OnlyFans fandt hun en måde at tage magten over sin krop tilbage.


Det blev min måde at sige til verden på, at hvis du vil kigge på min krop, så skal du betale for den.


Længslen efter at tage kontrollen tilbage er ikke kun Charlottes – den og ideen om hurtige penge driver tusindvis af kvinder ind på OnlyFans med drømmen om at tage ejerskaben tilbage. Charlottes overvældende indbakke viser, hvor mange der er villige til at åbne pengepungen for det. Flere hundrede brugere betaler den månedlige pris på 25 dollars for hendes indhold – både for det mere almindelige og for det mere absurde.


Genvinde magten

Tænk lige: Hvis du kunne tjene op til flere hundrede dollars for at slå en prut på en video, ville du så gøre det? Noget tyder på, at du ville. Flere og flere gør i hvert fald noget lignende.


For tallene taler for dem selv: Rundt om i verden tænder tusindvis af kvinder for kameraet og træder ind i OnlyFans’ digitale univers, og selvom platformen ikke har oplyst konkrete tal fra Danmark, påpeger Signe Sandfeld Hansen, seniorkonsulent hos Center for Digital Pædagogik, at den globale vækst også kan mærkes herhjemme:


Det er en tendens blandt danske unge, at man gerne vil tage magt over sin egen krop, og en platform som OnlyFans viser, hvordan man yderligere kan forhandle med sin seksualitet.


Men i Charlottes lille kolonihavehus, hvor det tykke gulvtæppe varmer tæerne og den antikke lysekrone bader køkkenalrummet i et varmt lys, virker hele den verden umenneskeligt langt væk.


Derinde, siddende i sofaen, trækker hun benene op under sig, og mens de tykke benvarmere krøller om anklerne, og den lange sweater omslutter hende, ligner hun langt fra en, der har lyst til at handle med hendes krop og seksualitet.


Det er heller ikke følelsen af frigørelse, der møder hende, når hun åbner appen på hendes telefon. De mange uåbnede beskeder lyser som små bevisbyrder på den fortid, hun så gerne vil lægge bag sig.


For selvom Charlotte godt ved, at der findes brugere, som har respekt for hende og er omsorgsfulde, er der også de andre. Dem, der ikke ser kvinden bag skærmen.


Mange er modbydelige. De tænker, at nu har de betalt, og de har betalt mange penge for det, så derfor synes de, at de kan kræve alt muligt.


Og der sidder altid folk derude, der vil have mere. De vil have det billigere eller gratis. Og de gør alt, hvad de kan for at skubbe grænserne.


Bagsiden af medaljen

En tænkepause bringer den afslappende yogamusik i forgrunden. Charlotte kigger ned i sit tekrus.


Det fik mig til at sætte spørgsmålstegn ved, om det, jeg gjorde, ikke var godt nok. Burde jeg levere mere eller sætte mine priser ned?


Og den slags tanker er hun ikke alene om at have. Ifølge lektor ved Aarhus Universitet Jeanett Bjønness, der har forsket i prostitution i 25 år, kan sexarbejde på kort sigt opleves som en positiv periode med penge, anerkendelse og opmærksomhed.


Alligevel mener hun, at mange ender med at se det som et “hul i livet”, fordi de kortvarige gevinster klinger hult i eftertiden og i stedet ofte ender med at efterlade ar på sjælen.


Det, der starter som noget spændende, kan ende med, at kvinderne føler sig beskidte og forkerte.


Hun påpeger, at arbejdet ofte kun skaber en illusion om anerkendelse og status – en tom værdi, der ikke betragtes som noget, der tæller i samfundet. Det kan efterlade sexarbejdere med en oplevelse af at stå udenfor samfundets fællesskab, fordi erhvervet sjældent ses som noget, man kan tale åbent om.


Frihed har altid en pris

Og selvom Charlotte har mødt forståelse fra både familie og venner, er det også svært for hende at holde fast i den frigørende følelse, når samfundets blik ofte hviler misbilligende på hende.


Da hun under et renoveringsprojekt søgte samarbejde gennem Facebook, gik der ikke mange sekunder, før den første kommentar omkring hendes arbejde tikkede ind.


De skrev, at hvis man vælger at sælge sin krop, burde man ikke samarbejde med andre virksomheder.


Og det er den boks, som mange kvinder stadig bliver smidt i, til trods for at sexarbejde i de seneste årtier har gennemgået en udvikling, der ellers i højere grad har udfordret de traditionelle forestillinger. 


At Danmark var det første land i verden til at legalisere porno i slutningen af 1960’erne, har heller ikke ifølge Bjønness haft en stor betydning for, hvordan kvinder, der arbejder med sex, omtales i dag:

Det er jo ikke sådan, at du fortæller dine bedsteforældre til en familiemiddag, at du sælger sex.


Den digitale sexgave

Og hvor du i gamle dage skulle smugle dit pornomagasin op fra gemmestedet under sengemadrassen eller famle rundt i fars hemmelige skuffer, har internettet givet dig en gave. En sexgave, der bare bliver ved med at give.


Derfor er det også fristende at tro, at efter mere end tyve år med internettet er det efterhånden begrænset, hvilke mørke hjørner af sexuniverset vi enten frivilligt eller ved et algoritmisk uheld ikke er blevet eksponeret for.


Men trods den omfattende tilgængelighed af information om sex er det ikke blevet en nemmere verden at navigere i for Charlotte. For hende er det at være aktiv i chatten med kunder noget af det mest grænseoverskridende.


Charlotte laver fra kolonihuset både macramé-kunst og ‘nude art’.

Det er der, jeg er i direkte kontakt med primært mænd, som hyperseksualiserer mig, og det er svært at bevare min egen værdifølelse og ejerskabet over min krop i det møde.


 Hun tager en dyb indånding, der hænger i luften som en tung bevisbyrde.


Det er din krop og din ydelse som sexarbejder, der bliver anerkendt, ikke dig som menneske.


Hun læner sig frem og nusser sin hund bag øret, der har taget plads ved siden af hende på sofaen, og siger med et smil, at hun jo også bare er et menneske, der indimellem kan være doven og give slip på facaden.


Og nogle gange gider jeg faktisk ikke at være fræk.


Fra OnlyFans til Indien

I lyset fra skærmen prøver hun at dele sin verden op i to adskilte scener med den private Charlotte på den ene side og den professionelle på den anden. Men når hun i dag fra sofaen kigger ud på hendes nøje plantede grøntsager i haven, kan hun godt se, at det er sværere end som så. For når man føler, at man bliver et produkt, flyder scenerne sammen, og grænserne viskes ud.


Det har helt sikkert gjort noget ved mig, for det skaber en frygt for ikke længere at blive set af andre mennesker.


Derfor har Charlotte også skruet gevaldigt ned for sin tilstedeværelse på OnlyFans det sidste år. Nu logger hun kun på OnlyFans et par gange om måneden, og selvom hun stadig sælger et par sexvideoer i ny og næ, laver hun ikke nyt seksuelt indhold - et bevidst skridt mod at bryde helt fri af appen.


Og når hun taler om drømmen om at rejse til Indien for at tage et kursus på et ‘yoga breathwork retreat’, så hun kan blive underviser i det, bliver stemmen fast og klar. Måske vil hun også udgive en bog med digte eller lave forskellige former for kunst – noget, der allerede pryder væggene i kolonihavehuset. Lidt af hvert. Så længe det bare ikke er OnlyFans.


Men hvis det dog bare var så nemt.


For selvom Charlotte taler roligt om fremtiden, er det ikke svært at mærke, at der bag ordene gemmer sig en dyb længsel. Mens blikket søger ud over havelågen, fortæller hun, hvordan hun lige har fået lastbilkørekort og har købt en van, hun drømmer om at rejse Europa rundt i, som hun førhen har gjort, når kolonihavelivet blev for trivielt i vintermånederne. Men drømmene har lange udsigter. For van’en blev en smule dyrere, end hun havde regnet med.


Derfor er karrierestoppet også en igangværende proces. Hun regner med at stoppe, når året er omme. Måske fortsætter hun lidt endnu.


For Charlotte har nydt godt af den økonomiske frihed. Det gør det heller ikke nemmere at stoppe, at hendes karrierevalg ikke ligefrem er noget, hun kan skrive på CV’et.


Jeg vidste godt, at jeg trådte ind i et rum, hvor jeg lukkede nogle døre efter mig, som jeg aldrig kan åbne op igen.


Og så kan 400 dollars for en privat sexvideo lyde fristende. Det kan også lyde nødvendigt, hvis hun vil gøre sig nogen som helst forventninger om at køre gennem de snørklede, spanske bjergveje til vinter.


Så for nu er hun stadig til stede på OnlyFans, fanget mellem hendes drømme og virkelighedens konsekvenser, der har trukket lange skygger ind i hendes liv.


Hun læner sig tilbage. Telefonen lyser og skriger på opmærksomhed, men den ligger stadig urørt på sofabordet. Mens regnen larmer på ruden, lader hun håbet om en friere fremtid uden OnlyFans lyse kolonihavehuset op. Og selvom vejen dertil stadig er uklar, står én ting klart for hende:


Jeg tror, det bliver en frigørelse for mig. Det tror jeg helt bestemt.

Powered by Labrador CMS