Læs billedbøger med kroppen
Ny forskning belyser, at dramatisering kan skabe overraskende dyb indlevelse i billedbøger hos børn i 1. klasse – og tænde deres læseglæde
Inde i 1. klasse læser de billedbogen Besat. Det er en helt almindelig dag på en skole, hvor skemaet viser dansk. Forsker Thomas Roed Heiden og læreren har tilrettelagt undervisningen. Sammen har de valgt den billedbog, som læreren læser op for klassen. De har også planlagt, at en person fra billedbogen om lidt bliver levende.
Thomas Roed Heiden forsker i kunstbaserede metoder som fx drama med fokus på skolebørns indlevelse i billedbøger. Som en del af sin ph.d. følger han tre skoleklasser med cirka 70 elever igennem et år og samarbejder med klassernes dansklærere. Han er med i skolens hverdag og børnene kender ham. To kameraer sikrer videodata, mens Thomas Roed Heiden selv deltager i undervisningen. På spørgsmålet om hvad han vil opnå med sin forskning, fortæller han:
Dybest set vil jeg gerne bidrage med et andet perspektiv på danskundervisning.
Et perspektiv hvor børnene bliver sat fri og hvor deres sansninger, tolkninger og indlevelse bliver lige så væsentlig som de voksnes
I klassen har læreren forvandlet sig til den soldat, der i billedbogen vogter en ond heks. Med en trylledrik er heksen sluppet ud af bogen. Læreren spiller nu soldaten og advarer børnene med ordene fra den sidste side i bogen: ”Heksen er ude, hun er hos dig! Den der læser for dig er besat. Løb, inden du bliver spist.”
Børnene nu får til opgave at befri den besatte soldat, (som i virkeligheden er læreren) ved at bygge fælder for heksen på skolens legeplads og finde hemmelige ting og sager. De er dybt engagerede i opgaven. Heldigvis lykkes det for den sidste gruppe af børn, der fremlægger deres fælde at få soldaten til at gylpe heksen op i form af noget grønt slim. Det bliver begravet i et hul, børnene har gravet.
Er det der danskundervisning?
Det undrende spørgsmål om det er danskundervisning, besvarer Thomas Roed Heiden ved at forklare, hvordan formålet for faget dansk er opfyldt med det, børnene gør: ”Børnene forholder sig vildt og frit til det, der foregår i teksten. Der er en forfærdelig skurk, som gør alt muligt farligt, og som de må hjælpe hinanden med at håndtere. Børnene analyserer og fortolker, hvilket netop er formålet med danskfaget, som det er beskrevet i Fælles Mål for Dansk”, siger Thomas Roed Heiden og fortsætter; ”samtidig lever børnene sig helt enormt ind i de personer, som er i billedbogen og som springer ud af den. Indlevelse er en hjørnesten i danskfagets formål”.
Det næste spørgsmål er, hvilken slags forskning der her er tale om? Det vender vi tilbage til, når vi har set nærmere på Thomas Roed Heidens resultater.
Bøgerne
Bøgerne er bevidst valgt af lærerne, så de enten er farlige eller mere harmoniske. Og så er der kun brugt nye udgivelser.
Et af Thomas Roed Heidens fund er, at børnene involverer sig i fortællingerne, uanset om det er en farlig historie, som den med heksen eller en mere harmonisk historie. Her er et eksempel bogen Hr. Pindse, der handler om et pindsvin, som stresser op mod vintersøvnen. Hr. Pindse føler sig presset af alle de opgaver, han skal nå, men det hele ender godt til sidst. I klasselokalet spiller læreren hr. Pindse og børnene er hans hjælpere, som stiller hr. Pindse spørgsmål og kommer med forslag til løsninger.
De fysiske bøger er vigtige som en genstand. Børnene rører bøgerne, bladrer i dem og peger. Thomas Roed Heiden observerer også, at det er vigtigt for børnene at have bøgerne, så de fx kan låne dem med hjem. I skolen fortæller børnene om, hvordan de læser bøgerne derhjemme.
Hvad synes børnene?
”Min forskning illustrerer, at stort set alle de deltagende børn synes, det er fedt at læse tekster på den her måde”, siger Thomas Roed Heiden. Og det er ikke blot noget, de siger. Han observerer børnene, når de leger videre i frikvarteret. I mange uger vender børnene tilbage til det hemmelige sted i en lille lund ved skolen, hvor de ved, at hr. Pindse bor. Nogle gange er han væk, men han kommer ofte tilbage. De besøger ham og snakker med ham.
”Dét plejer lærerne ikke at opleve med den sædvanlige undervisning. Det overrasker både mig og dem, at fortællingerne lever videre i frikvarteret”, siger Thomas Roed Heiden og konkluderer; ”min forskning viser altså, at børnene engagerer sig kropsligt i historierne.
Anderledes læsning
Mange forbinder læsning med bogstaver og at det foregår mellem øjnene og hjernen på den, der læser. En stille, individuel aktivitet hvor resultatet er, at noget bliver lagret – gerne noget de voksne har bestemt. De sidste tyve års fokus på målstyret undervisning har ifølge Thomas Roed Heiden forstærket denne forståelse af læsning, som har eksisteret i danske forskermiljøer parallelt med det, Thomas Roed Heiden udforsker.
I sin forskning spørger Thomas Roed Heiden: Hvad har børnene egentlig lyst til at gøre med de der tekster og bøger? Hvad er det, der engagerer dem, når de skal beskæftige sig med billedbøger og litteratur?
Hokus pokus, læreren ud af fokus
Fundamentet for sin forskning finder Thomas Roed Heiden i teorier om det posthumane. Kort fortalt er mennesket ikke længere i centrum i posthumanismen. Med det afsæt undersøger Thomas Roed Heiden og hans forskerkolleger, hvad der sker, når dét, der plejer at være centrum, fx læreren i stedet bliver erstattet af ting, dyr, steder, rum, planter, sansninger eller dramatiseringer af historier, hvor improvisation er en præmis, og hvor der derfor sker ting og sager, læreren ikke lige havde planlagt på forhånd.
Posthumanisme er en samlet betegnelse for mange forskellige forskeres bud på menneskets forandrede plads i verden gennem de sidste årtier. Behovet for at gentænke menneskets plads opstår med de forandringer, som ny teknologi og klimaforandringer kommer med. Centralt i posthumanismen står den amerikanske idéhistoriker Donna Haraway (f. 1944), som gennem mange år har bidraget med nye perspektiver på krop, natur og teknologi.
Det posthumane rummer også svaret på, hvad der driver Thomas Roed Heiden som forsker. ”Som forsker bidrager jeg med et perspektiv, hvor børnenes sansninger og tolkninger af tekster bliver lige så væsentlige som lærernes. Min forskning illustrerer, at drama- og kunstpædagogik kan det og faktisk give børnene læseglæde”, slutter han.
Kilder
Birkjær, B. (2021). Hr. Pindse. Jensen & Dalgaard.
Heiden, T. R. (2023). »Så er jeg Hr. Pindse, så er du en rive«. DRAMA, 60(3), 1–13.
Kofod, D. G. (2021). Besat. Jensen & Dalgaard.
FAKTA om forskeren
Thomas Roed Heiden er
ph.d. og lektor ved Læreruddannelsen samt Center for Anvendt Skoleforskning, UCL
Erhvervsakademi og professionshøjskole samt ekstern lektor ved Afdeling for
Fagdidaktik, Pædagogisk Filosofi og Generel Pædagogik på Danmarks Institut for
Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet