Lastbilchauffører kæmper med livsstilssygdomme på landevejene - men er det alene deres ansvar?

Lastbilchauffører er et altafgørende tandhjul i det store maskineri, som holder samfundet kørende. Men lange dage, natarbejde og et liv på landevejen gør det svært for chaufførerne at leve en sund tilværelse.

Hver femte dansker er i dag svært overvægtig, mens det i transportsektoren gælder mere end hver tredje.

Men ønsker lastbilchaufførerne selv at tage kampen op mod den usunde livsstil? Og hvordan gør man det, når man lever et arbejdsliv, der kan være et benspænd?

3100 kartoner svesker fra Iran 

Simon Weinrich Madsen er lastbilchauffør. Han er 29 år og har i sit voksne liv ikke lavet andet end at køre vejbanerne slidte i alt fra det nordlige Norge til det sydlige Spanien. 

Lastbilen, han kører i, er grøn med gule linjer. Den store Volvo er i dag fyldt til randen med 3100 kartoner svesker fra Iran, som skal sættes af ved Rema 1000’s lager i Horsens. 

I førerhuset er der klinisk rent. På trappestigen stiller Simon altid sine sko, inden han træder ind.

“Jeg bliver nødt til at holde det rent. Det er jo mit hjem”, siger Simon, mens han hviler foden med de sorte strømpesokker på speederen.

Simons hjem er præget af små emblemer fra Holland, matchende gulvtæpper, gardiner i klassisk rød bussæde-mønster og et par store, plyssede terninger, der dingler i det ene hjørne. 

Under forruden gemmer sig et lille juletræ, som lyser farverigt op, når Simon er ude på de danske veje.

Vendepunktet i Simons liv 

Selvom Simon endnu ikke er fyldt 30, fik han for to år siden en kontant besked af sin læge. Hvis ikke han ændrede sin livsstil, ville han ikke leve om fem år.

“Da jeg fik beskeden fra lægen, gik det ikke med det samme op for mig, hvad det betød. Det var først da jeg igen sad bag rattet og var på vej ind på McDonalds, som jeg plejede, at det slog klik i hovedet på mig.” 

Trangen til de usunde vaner kan der dog være en logisk forklaring på.

Højt blodtryk, blodpropper og søvnapnø 

Milene Torp Madsen, der er speciallæge i arbejds- og miljømedicin, mener, at der helt grundlæggende også er en fysiologisk forklaring på, hvorfor så mange lastbilchauffører lever, som de gør: 

“Når vi ser chauffører, der arbejder 60, 70, 80 timer om ugen, så er der også flere stresshormoner i kroppen, og dermed en øget risiko for at få højt blodtryk. Det trigger så din urhjerne, som giver flere impulser til at spise sødt, salt og sukker.” 

Og konsekvenserne ved den usunde livsstil, som præger branchen, er ikke til at tage fejl af: 

“Overvægt øger risikoen for en række helbredsproblemer som højt blodtryk, blodpropper og søvnapnø, og selvom mange ønsker at tabe sig, er det svært”, siger Milene Torp Madsen.

En stor menu og to cheeseburgere 

Simon har i mange år levet usundt, hvor han ikke har tænkt på at passe på sig selv.

“Jeg havde en fast tur til Sjælland og det passede akkurat med, at jeg kunne holde ind i Nyborg og købe en stor menu og to cheeseburgere, og det havde jeg kværnet inden jeg var ovre Storebæltsbroen.”

Ansvaret for at tage de rigtige valg ligger ifølge Simon hos chaufføren selv, da han ikke mener, at det er firmaets opgave at bestemme over deres sundhed. 

Men for Simon er det ikke kun fristelserne ved motorvejsafkørslerne, der gør det svært. De lange arbejdsdage og den sporadiske mængde søvn hjælper ikke på overskuddet til at få bevæget sig.

“Når vi holder pauser på vejen, har vi ikke tid til eller brug for at være aktive. Der lægger jeg mig typisk om bag i for at få en halv time på øjet, for der har man alligevel været i gang siden kl. 3 om natten. Så er det eneste, man har brug for at lukke øjnene lidt.” 

“Rammer, der nærmest gør det umuligt at leve sundt” 

Specialist i sundhedsfremme og forebyggelse, Julie Tellerup, forstår godt, hvorfor det kan være svært at finde tid til at få noget motion. 

Hun står bag firmaet Mærkbar, som laver sundhedstjek for blandt andet lastbilchauffører. 

Firmaet har foretaget over 300 sundhedstjek på lastbilchauffører, der også har natarbejde, og tallene er ikke til at tage fejl af. 80% er overvægtige, hver tredje har forhøjet blodtryk, og to ud af tre har søvnproblemer.

Men Julie Tellerup mener ikke, at det udelukkende er chaufførerne selv, som skal stå til ansvar for de kedelige tal: 

“Nogle af de lastbilchauffører, jeg er ude ved, arbejder i gennemsnit 50-60 timer om ugen. Altså, hvordan skulle det nogensinde levne tid til at tage vare på sig selv? Så jeg mener ikke, at man alene kan give den enkelte chauffør ansvaret, for de er sat i nogle rammer, der nærmest gør det umuligt at leve sundt.”

"Sundhed er ikke noget, vi taler om" 

Simon holder stille i sit 10-hjulede hjem. Han er nået til et lager i Hasselager, hvor han venter på, at der bliver pakket gule og røde peberfrugter, hjertesalat og hvidløg fra Spanien. 

Godset skal han køre tilbage til Ole Larsens hovedkontor i Brabrand. 

Han smiler skævt, og tripper utålmodigt med fingrene på det sorte læderrat. Det er hans sidste arbejdsdag, inden han skal hjem til sit byhus i Thisted og holde fri efter seks dage på landevejen. 

Det kan kun gå for langsomt med at pakke vognen.

Da grøntsagerne er klar, går Simon ind i det store kølerum, som er på størrelse med en håndboldarena. 

Han finder den nærmeste elhund, som på almindeligt dansk kaldes en elektrisk palleløfter, og drøner frem og tilbage med de farverige kasser fyldt med spanske goder.

Da han sætter sig i førerhuset igen, med bagagen fyldt op med salat og hvidløg, siger han:

“Sundhed er ikke noget, vi taler om i det her fag. Hvis der er én, der siger, at han har været ved lægen, og har for højt blodtryk, så siger vi bare ‘nå, okay.’”

Dét er ifølge Simon roden til problemet.

En samfundsmæssig udfordring 

Hos 3F Transport ser man heller ikke let på problemstillingen. 

Kim René Busch, som er forhandlingssekretær for transportgruppen, mener, at sundhedsudfordringerne er et fælles problem:

“Det er jo en samfundsmæssig udfordring. Det er ikke alle grupper på det danske arbejdsmarked, der kan gå ned og handle i normale butikker og købe sund mad. Dem, der ruller rundt på vejene med deres lastbiler, er jo afhængige af, at der findes alternativer og valgmuligheder, de steder, de holder ind.” 

Sådanne alternativer er tidligere forsøgt, men da opbakningen fra chaufførerne var for dårlig, blev det droppet igen. 

Dermed har chaufførerne, ifølge Kim René Busch, selv et ansvar for ikke altid at vælge den nemmeste løsning. 

Derudover så han gerne, at virksomhederne i højere grad gjorde det muligt for chaufførerne at leve sundere:

“Det er vigtigt, at virksomhederne kommer ind i billedet i højere grad end tidligere, og tilbyder faciliteter på arbejdspladsen, som gør det muligt at dyrke noget motion.

De første i branchen

Transportfirmaet SCT-Transport er en af de virksomheder, som har taget kampen op. På deres hovedkontor i Allerød har de et komplet fitness- og spinningcenter til fri afbenyttelse for deres chauffører. 

De har også lavet madpakkeordning, som de første i branchen.

Direktør Hanne Bødker Petersen udtaler i en podcast til SCT-Transports YouTube-kanal: 

“I takt med den teknologiske udvikling er det blevet mere og mere stillesiddende at være chauffør, og de får ikke rørt sig nok. Det giver nogle livsstilssygdomme, som jeg synes, vi på en eller anden måde har ansvaret for.” 

SCT-Transport har ikke ønsket at medvirke i artiklen. 

Investering i sundhed giver økonomisk gevinst 

At transportvirksomhederne skal hjælpe chaufførerne med at leve en sundere livsstil, er måske ikke så dum en investering.

Et studie fra SDU om strategisk sundhed viser nemlig, at hvis du bruger 1 krone på sundhedsinitiativer, får du i gennemsnit 2,74 kroner tilbage.

Seniorforsker ved SDU, Just Bendix Justesen, som står bag forskningen, ser det som strålende klart, at virksomheder helt generelt bør investere mere i sundhed:

“Vi skal ikke længere diskutere, hvorfor det er vigtigt med sundhed på arbejdspladsen, men hvordan vi implementerer det. Her overrasker det mig, at der ikke er flere, der gør det.” 

Han er ikke i tvivl om, at sundhedsinvesteringer også vil komme transportvirksomheder til gode i samme grad, som forskningen viser.

Og det er ikke kun de økonomiske gevinster, man henter ved at investere i sundhed. 

Ifølge Just Bendix Justesen får man også medarbejdere tilbage med mere overskud, energi og færre sygedage, som udmunder i en højere kvalitet i det arbejde, de leverer.

“Det skal bankes ind i hovedet på os” 

Efter samtalen med sin læge har Simon skiftet burgermenuerne og colaerne ud med rugbrødsmadder og danskvand med citrus. 

De lange ture til Spanien har han også droppet:

“Jeg gider ikke de lange strækninger mere. Jeg bliver nødt til at komme ud og bevæge mig og komme op og ned ad lastbilen, for det er sådan, jeg holder mig i gang.” 

De dage Simon har fri, går han nu i fitnesscenter og spiller indendørs fodbold med kammeraterne hjemme i Thisted.

Første gang Simon bliver spurgt til, hvordan sundhedsproblemet bliver løst, svarer han, at der ikke er noget at gøre. 

Men 50 km længere nede af E45 kommer han med sit bud på en løsning: 

“Vi kommer sundhedsproblemet til livs ved, at der er en, der råber op. Det skal bankes ind i hovedet på os, og det er fucking alvorligt.”