Lavere løn og pension – “Der sker forskelsbehandling af fleksjobbere”

En lønseddel kan hurtigt afsløre, om en ekstra indsats betaler sig. For mange i fleksjob gør den det modsatte. 

Ideen om fleksjob er, at det skal gøre det muligt at arbejde, på lige vilkår med andre, selvom man er syg eller har et handicap. 

Alligevel oplever flere i fleksjob, at ordningen giver dårligere vilkår end deres kollegaer. 

"Fleksjob og Arbejdsmarked" er en forskningsbaseret bog, som udkom i september. I bogen skriver otte forskere blandt andet om en række udfordringer i fleksjobordningen. 

En af de udfordringer er fleksløntilskuddet – den del af indkomsten, som kommunen betaler udover lønnen fra arbejdsgiveren. 

Finn Amby er forsker i handicap og beskæftigelse på VIA University College. Han er også medforfatter til bogen. Ifølge ham er der er flere problemer med tilskudsordiningen. 

Et af dem er, at det ikke kan betale sig at arbejde mere, hvis man er ufaglært og får en lavere løn.

“Hvis du er ufaglært eller lavtlønnet, så får du ikke rigtig noget ud af at arbejde mere,” siger han.

Jannet Kristensen er køkkenassistent og har været på fleksjobordningen før og efter den nye reform. Hun foretrækker klart at være på flekstid før reformen. 

“Jeg arbejder 8 timer, og hvis jeg går op på 20 timer, vil jeg ikke tjene mere, så det giver ikke mening for mig at arbejde mere, sådan var det ikke før,” fortæller hun. 

Udover at det ikke kan betale sig at arbejde, hvis man har en lav løn, så fortæller Finn Amby, at systemet behandler dem med en høj timeløn i strid med den danske handicaplovgivning. 

“Ordningen er strikket sammen, så den kommer i konflikt med kompensationsprincippet,” fortæller han.

Et brud på danske handicapprincipper

Kompensationsprincippet er et princip i dansk handicaplovgivning. Det betyder, at personer med nedsat funktion skal støttes, så de kan leve på lige fod med alle andre.

Ifølge Finn Amby skal dette princip være med til at beskytte de danske fleksjobbere fra forskelsbehandling.

“Vi har jo i dansk handicappolitik et kompensationsprincip. Det skal ikke være ens funktionsnedsættelse, der er afgørende for, de livsbetingelser man har,” fortæller han. 

Han mener, at ordningen giver personerne i flekstidsordningen dårligere vilkår for løn, bonus og pension, og at den derfor kommer i strid med kompensationsprincippet. 

Mødet med fleksjob 

En af dem, der oplever det tæt på, er Marianne Hansen. Hun arbejder som akademisk medarbejder på flekstid. Hun fortæller, hvordan livet pludselig tog en drejning.

"Jeg levede et normalt liv og arbejdede på fuld tid, indtil jeg som 27-årig blev ramt af en svær kronisk sygdom ud af det blå."

For med ændringen af arbejdstimer forsvinder lønnen også. Hun yder stadig det maksimale, hun kan, præcis som sine kollegaer, men hun får betydeligt mindre for det.

"Jeg har ikke brug for at blive mindet om på sin lønseddel, at jeg er mindre værd," siger hun.

Det kan måske lyde rimeligt, at man ikke modtager det samme som sine kollegaer, når man selv arbejder 12 timer om ugen, og de arbejder 37 timer. Men Marianne Hansen synes ikke, at en sygdom, hun ikke selv kan gøre for, skal koste hende så meget økonomisk.

Fleksjob rammer løn forskelligt 

På Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside kan man regne den løn, man får udbetalt, når man er i fleksjob.

Finn Amby har beregnet, hvordan tilskuddet påvirker de forskellige personer på fleksjob.

“Tilskudsordningen påvirker fleksjobbere meget forskelligt. Ufaglærte er næsten fuldt dækket økonomisk. En ufaglært med en timeløn på 145 kroner mister ikke indkomst ved at arbejde 10–15 timer om ugen, og arbejder man kun fem timer, er tabet omkring 400 kroner om måneden sammenlignet med fuldtid.” 

For socialrådgivere og akademikere ser det anderledes ud. 

“En socialrådgiver mister omkring 6.600 kroner om måneden ved 10 arbejdstimer om ugen, mens en akademiker i gennemsnit mister over 18.000 kroner, og tabene bliver endnu større, jo færre timer man arbejder,” fortæller Finn Amby.

Lavere pension følger fleksjobbere resten af livet 

Personer i fleksjob får pension af den løn, de modtager fra arbejdsgiveren, men ikke af tilskuddet fra kommunen. Da de har færre timer og har lavere løn, får de mindre indbetalt til pension.

Finn Amby synes ikke, det er en holdbar løsning, og synes det giver folk med fleksjob sværere livsbetingelser.

“Man får en væsentligt lavere livsindkomst, fordi indbetalingen til pension er meget lille, og det er urimeligt.”

Merete Hornecker, der er Formand i Landsforeningen Fleksjob, synes at det er uretfærdigt, den måde pensionssystemet er sat op.

“Det er et konkret punkt, hvor der sker forskelsbehandling af fleksjobbere på arbejdsmarkedet,” fortæller hun.

Kritikken peger dermed på, at konsekvenserne af fleksjobordningen ikke kun mærkes her og nu, men også kan få betydning for fleksjobbernes økonomi på længere sigt. 

Bonus bliver modregnet 

En anden del af kritikpunkterne er modregningsmodellen. Det er den måde, kommunen regner tilskuddet ud på. 

Ifølge Finn Amby er modregningen et problem. Han fortæller: 

“Lige så snart du får en lidt højere indkomst, så får du en samlet indkomst, der er markant lavere end dine kollegaer med tilsvarende jobfunktioner.”

Det betyder, at man i fleksjob kan opleve, at en stor del af ens bonus og tillæg bliver modregnet.

Netop den oplevelse har Marianne Hansen haft. 

“Jeg fik engang et engangsvederlag på 10.000 kroner. Efter skat og modregning af tilskuddet, så jeg meget lidt af det i forhold til mine kolleger," fortæller hun.

Af Mariannes bonus blev 5.500 kroner modregnet i tilskuddet. Det betyder hun reelt får 4.500 kr. af bonussen før skat.

"Det tager noget af anerkendelsen," siger hun. 

Landsforeningen Fleksjob ser heller ikke denne model som løsningen. Merete Hornecker siger:

“Når vi snakker om dem, der tjener lidt mere, så rammes de af 55%-modregningen. Det føles næsten som om, man bliver straffet for at få en bonus.”

Lønstigning giver langt mindre i fleksjob 

Udover bonusser viser beregninger, at modregningen også er et problem, når man får en lønstigning.

Ifølge Finn Amby giver denne løsning ikke lige vilkår for personer i fleksjob. 

“De synes, det er urimeligt. Du får samlet set en meget lavere indkomst end dem, du normalt sammenligner dig med.”

Merete Hornecker fortæller, at hun ofte støder på problemet.

“Mine medlemmer oplever, at der sker en væsentlig reduktion af det, du får udbetalt sammenlignet med dine kolleger. Det er fuldstændig vanvittigt.” 

For lavtlønnede kan ekstra timer ikke betale sig. 

Merete Hornecker er frustreret over, at politikerne ikke gør det mere attraktivt at arbejde. 

“Politikerne taler hele tiden om progression, men hvis man ikke får noget ud af at arbejde mere, hvorfor skulle man så gøre det?” 

Den nuværende ordning gør, at hvis man får en lidt lavere løn, er det næsten umuligt at tjene mere, uanset antal timer.

Køkkenassist Jannet Kristensen forstår ikke, hvorfor systemet er skruet sammen som det er nu.

“Jeg fik mere ud af den gamle ordning, fordi jeg kunne få mere i løn, når jeg arbejdede flere timer,” fortæller hun.

Selvom Jannet Kristensen ikke ser mening i at arbejde mere understreger Finn Amby, at det at arbejde så lidt som muligt ikke er noget, ikke er en generel tendens. 

“Jeg har ikke set nogle undersøgelser, der peger hen imod, at fleksjobbere spekulerer i at arbejde så lidt som muligt. Tværtimod vil de fleste gerne i arbejde og være en del af samfundet igen”.

Over 60 procent arbejder under 10 timer om ugen 

På trods af det, siger Finn Amby, at fleksjobberne ikke rykker sig, når det gælder tid. Det er en konsekvens af den nuværende modregningsordning.

“Efter 2013 er det over 60% af de fleksjobansatte, der er ansat i under 10 timer og klart de fleste går ikke op i arbejdstid,” fortæller han. 

Hos arbejdsgiverne ser man det som et stort problem.

Emil Niragira Rasmussen, der er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening mener, at netop denne ordning er grunden til det. 

“Det helt grundlæggende problem er, at det ikke rigtigt kan betale sig at arbejde flere timer,” siger han.

Han mener, at det er svært for virksomhederne, at kunne motivere folk med fleksjob, til at arbejde mere, fordi en lønstigning i høj grad bliver ædt op af modregningerne.

 “Vores primære forslag er at fjerne modregningen, så det bedre kan betale sig at arbejde mere.” 

Emil Niragira Rasmussen, mener at den nuværende ordning står i vejen for udvikling af fleksjobberne på arbejdsmarkedet. 

Finn Amby ser den udvikling som et resultat af en bevidst politisk prioritering.

“Det var et politisk ønske at prioritere mennesker med meget lille arbejdsevne i modregningsordningen, og dermed bruge færre statslige midler på personer med mange timer og høje lønninger. ” fortæller han.

Ifølge Finn er der behov for, at ændre den nuværende ordning, hvis man skal opnå lighed på arbejdsmarkedet. 

"Jeg synes, man burde genanalysere hele modellen for at se, om der var noget, der kunne justeres."

I denne tid, hvor forskere, fleksjobbere og organisationer rejser kritik af tilskuds- og modregningsmodellen, bliver der lagt op til, at debatten fortsat vil blive diskuteret i de kommende år.