Linda fandt fællesskabet i et lille fiskerleje på Bornholm
Linda Olsen bor i dag i det lille fiskerleje Vang på Bornholm, hvor fællesskab og nærvær er blevet en vigtig del af hendes hverdag. Som leder af et nyåbnet folkehus i Rønne, arbejder hun nu også med at skabe nye møder mellem andre mennesker.
Egentlig skulle Linda Olsen bare have et sommerhus på Bornholm. Men da lederjobbet i København greb om sig, og længslen efter at gøre noget nyt ramte hende, sagde hun lidt spontant sin stilling op, solgte sin lejlighed og næsten alle sine møbler og flyttede til et lille fiskerleje på den nordlige del af Bornholm, hvor der bor lige omkring 40 mennesker fast.
Nærmere bestemt flyttede Linda for knap fem år siden til den bornholmske by Vang, som ligger 6 kilometer syd for Allinge, men med udsigt mod Sverige. Solnedgangskysten, kalder de det, og det forstår man, når solen smukt forsvinder bag horisonten og efterlader himlen i varme farver.
Den første Linda mødte i sin nye by, var en mand på 94 år. Hold nu kæft altså, havde hun tænkt. Lige der var hun rimelig glad for, at hun ikke havde nået at researche mere om byen, før hun flyttede derover. Havde hun gjort det, var hun nok ikke endt der.
I Vang oplever Linda et fællesskab, der er udover det sædvanlige og helt anderledes end noget, hun nogensinde har oplevet i København. Trods sine få indbyggere er byen nemlig rig på fællesaktiviteter.
Om sommeren mødes de om grillen og nyder en aften med god musik og dans. I august er der den årlige Tour de Vang, hvor de går fra hus til hus og opdaterer hinanden på, hvad der er sket siden sidst. I december samles naboerne om en særlig julekalender, hvor de hver dag frem til jul skiftes til at åbne en “låge”, eller nok nærmere et vindue eller lignende, i deres hjem, og byder på varme, hyggelige stunder sammen. Derudover er der fælles juletræstænding hvert år, og nytårsaften mødes de altid et kvarter efter midnat og drikker champagne nede på havnen.
Fællesskab og relationer til andre mennesker altid haft stor betydning for Linda. Gennem hendes karriere som journalist har hun bl.a. været drevet af netop denne menneskelige forbindelse, men der har ikke altid været plads til den.
Da Linda tidligere arbejdede med nyheder, oplevede hun, at det hele skulle gå meget stærkt. Hun har altid gjort sig umage med at følge op på kilder, der ikke var vant til medierne, ved at ringe til dem et par dage efter interviewet for at høre, hvordan de havde oplevet det. For Linda var det en naturlig måde at gøre tingene på, fordi man skylder kilderne den omsorg. Men når det hele gik stærkt, og deadlines pressede på, var der ikke altid mulighed for at prioritere den slags relationer. Det savnede hun.
Siden Linda flyttede til Bornholm, har hun holdt pause fra nyhedsjournalistik. I stedet arbejder hun i dag, som leder af folkehuset Hodda, der for knap fire uger siden slog dørene op for offentligheden i Rønne. Stedets vigtigste opgave er at lave aktiviteter, der kan skabe grobund for nye fællesskaber og relationer, hvilket, ifølge Linda, er altafgørende, når verden bliver stor og uoverskuelig.
