Løbefeberen har ramt Aarhus

Klokken nærmer sig 13:00.

Startområdet er ved at være fyldt op. 

Nogle er helt rolige, mens andre tjekker deres pulsur for toogtyvende gang. Et par stykker har allerede sved på panden. Om det skyldes opvarmningen eller spurten fra festivalstoiletterne, er svært at afgøre. Samtalerne blandt kollegaer, der alle håber på at have håneretten, når de møder ind mandag morgen, dør langsomt ud. 

3...2...1... BANG! 

Højtalernes decibelniveau øges.  

En meget entusiastisk speaker sender nu 2563 motionister afsted på en 21,0975 kilometer lang løbetur.

Musik spilles i baggrunden, men drukner hurtigt i lyden af dyre karbonsko, der trommer mod asfalten. Langs fortovet klapper tilskuerne feltet frem.  

1900 Halvmaraton

1900 Halvmaraton er et årligt løb arrangeret af den aarhusianske atletikklub af samme navn som årstallet. Det er en flad og naturskøn rute rundt om Brabrandsøen med start- og mållinje i Åparken. 

Ditte Sofie Søndergaard, eventchef for Aarhus 1900 Atletik og Løb, beskriver det som “et simpelt halvmaraton uden diverse underholdningspots, men som mange bruger som deres første løb eller til at slå personlige rekorder.” 

Hun er en af dem, der har stået tidligt op i dag for at færdiggøre de sidste praktiske ting, inden løberne blev sluppet løs.  

Åparkens mange bordbænkesæt og pavilloner kombineret med duften af ristede pølser, håber Ditte, skaber en særlig stemning. 

“Vi forsøger at skabe en hyggelig stemning uden for mange dikkedarer. Vi tror på, at kernen for de fleste er, at familien kan komme og heppe, at man kan få en fadøl bagefter, købe en grillpølse og se sine familiemedlemmer komme i mål.” 

En voksende løbeglæde

Siden 2023 har eventet fordoblet antallet af deltagere.  

Ditte peger på en åbenlys årsag, men tror også, at det skyldes noget andet. 

“Det skyldes dels, at vi har lukket op for flere tilmeldinger. Det er den ene ting, og derudover, så tror jeg også, det skyldes, at løbemarkedet bare er eksploderet de sidste par år, og det er vi jo selvfølgelig rigtig glade for.” 

En stigende løbeglæde finder vi netop blandt en af deltagerne. 33-årige Lasse Fuglsang startede med at hive løbeskoene ned fra hylden under coronapandemien. 

“Jeg tror, at jeg startede med at løbe omkring corona i mangel på bedre at lave. Jeg fik hurtigt nogle gode oplevelser med at komme ud og løbe, og jeg blev ved med at udfordre det lidt. Så havde jeg en kammerat på det tidspunkt, hvor vi snakkede om, at vi skulle løbe et halvmaraton, så det gjorde vi.” 

Siden da er han blevet forelsket i at jagte runner’s high. Samtidig er der særligt én ting, som får ham til at snørre løbeskoene igen og igen.

“Jeg kan godt lide, at det er meget fleksibelt. Du kan gøre det hvor som helst, du skal bare lige have et par sko med. Det er fedt at presse ind i en travl hverdag, og du kan også endda kombinere det med transport. Det er meget nemt tilgængeligt.” 

Nu jagter Lasse sin tredje halvmaratonmedalje i selskab med 2562 andre løbere.  

De første kilometer

Pulsen stiger i takt med, at tempoet øges. Langs en smal sti forsøger de hurtige løbere at lede efter huller i osten, mens andre må erkende, at deres valg af startgruppe var lidt for optimistisk.  

Væskedepoterne udleverer massevis af papkrus til de tørstige løbere. Nogle sætter farten ned. Andre får mere vand på trøjen end ind gennem munden.  

Halvvejs inde i løbet tager ruten et knæk efter en lang strækning gennem et skovområde. Tre piger holder et stykke pap, hvor de har skrevet “Det burde klæde dig at komme til tiden, Asta”. Længere fremme råber en familie “Kom så, Jacob!” Det brede smil og pludselige temposkift, gør det let at spotte, hvem Jacob er.  

Lang søens solrige nordside står hundredvis af tilskuere klar til at klappe naboen, kollegaen eller svigerfaren, ingen troede på, igennem den sidste halvdel af løbet.  

Stor mangfoldighed

Fra eliten til Lasse og til dem, der blot håber på at komme i mål i live, spænder feltet bredt. 

Ifølge Ditte er det netop en af løbesportens største styrker. 

“Du kan starte lige præcis på det niveau, som du er, du kan sætte lige præcis de ambitioner du ønsker, og så er det muligt for alle at være med.” 

De sidste kilometer

Brabrandsøen tager endnu et retningsskift. Tilskuernes tilråb forsvinder i baggrunden og erstattes af lyden af hurtige åndedrag. 

Den sidste energigel er taget hul på. 

Løberne møder den smalle sti. Nu fra modsatte retning og med mere plads end ved løbets begyndelse. Velvidende om at målbuen kan spottes ved stiens udgang, får løberne til at sætte hastighed op.  

100 meter tilbage. 

Fortovene er fyldt med glade aarhusianere, der klapper løberne i mål. Speakeren råber løbernes navne, hver gang en ny deltager passerer målstregen. Stadig med samme entusiasme, men med et hæsere stemmebånd. 

Frivillige står klar med frugt, sodavand og medaljer. 

Åparken fyldes op med stolte, trætte og svedige løbere, der lægger sig ned på parkens græs, eftersom bordbænkesættene hurtigt blev fyldt op af de første løbere.  

Blandt menneskemængden går Lasse. Nu med en medalje dinglende mod brystkassen og et svedigere philtrum. 

“Jeg tror ikke lige, at jeg ramte dagen. Det var en god oplevelse, men en hård omgang”  

Smilet afslører, at han trods alt er glad for at være i mål og glæder sig nu til dagens næste disciplin. 

“Jeg skal mødes med mine kollegaer nu, hvor vi skal ud og spise og drikke lidt øl.”