Lukas sætter barren lavt, undtagen når det gælder mobilen

Lukas Søndermølle i Bruuns Galleri i Aarhus
Offentliggjort Sidst opdateret

”Det er dyrt, men nødvendigt”, forklarer han, imens livet potentielt er på vej tilbage til hans telefon. Han sidder på en bænk og forsøger at lade op den op, imens storcentrets lydtapet summer i baggrunden. ”Jeg skal have den nyeste IPhone. Jeg ved ikke, hvad den hedder”. Hans tidligere håndholdte væbner kan ikke mere: “Det er en kontrast til denne her,” siger han med sin snart forgangne telefon.

25-årige Lukas Søndermølle studerer maskinmester på 7. semester. Han retter på sin lysebrune kasket. Selvom en del af de færdiguddannede maskinmestre arbejder på vandet, har Lukas ikke den drøm. Han har netop været i praktik som liftemekaniker, hvor han har arbejdet med personlifte indenfor. Når han er færdiguddannet maskinmester, ønsker han at blive på land. Han mener, at det er langt tid, man er væk hjemmefra, hvis man arbejder på vandet.

Da han flyttede fra Horsens til Aarhus tilbage i 2019, boede han alene; noget, han fortæller, var “røvkedeligt.” Han smiler og fortæller, at nu bor sammen med sin kæreste, som han har været sammen med i næsten 5 år. Sammen har de håbefulde drømme om at komme på udveksling til Sydkorea til foråret, hvor de begge skal gå på universitetet. Hun skal læse videre på sin kandidat i engelsk.

Han forsøger igen at skubbe den gamle telefon i opladeren.

Lukas mener ikke, at han har mødt særlig mange udfordringer i sit liv. “Jeg har haft det meget nemt hele vejen igennem livet faktisk,” fortæller han og siger samtidig, at han tror, det er fordi han altid sætter barren lavt. Hvis ikke, det virker, så prøver han bare noget nyt. Samtidig kan han ikke komme i tanke om noget, som ikke har virket. Han mener, at alting bare er gået stille og roligt.

Han bliver siddende lidt endnu på den ellers tomme bænk, stadig med mobilen siddende i stikket.

Powered by Labrador CMS