Lys, musik og meditation: En nat i kirken

''Formålet er at skabe et meditativt rum, hvor folk kan komme og gå.'' I Sankt Johannes Kirke åbner sognepræst Mikael Byrial Jensen natkirken den fjerde torsdag aften i hver måned. 

Kun de levende lys er tændt i natkirken.
Offentliggjort

Stearinlysene slår haler på bænkerækkernes kant. Det kuppelformede rum reflekterer musikken meditativt og maner til fred og ro. Lyden og lyset spiller behageligt sammen i det mørke rum. 

I Sankt Johannes Kirke er sognepræst Mikael Byrial Jensen og kirketjeneren Pernille i færd med at gøre klar til aftenens natkirke.  

’’Vi har ret travlt – normalt er der frivillige i sognet, der hjælper til, men sådan er det ikke i aften,’’ forklarer Mikael.  

Mikael er i aftenens anledning ikke iført præstekjole. Den mørkhårede præst fletter i stedet fint ind i mængden i hans røde bukser. 

Hjulene på Pernilles rullevogn klirrer som en stak tallerkner, der snart styrter sammen. 

Vognen nærmest stresser hen ad gulvet. De skal nå det hele før start. 

Lidt i otte vader en flok unge drenge ind. Måske et lidt overraskende syn i en traditionel dansk folkekirke? 

Forklaringen skal vise sig at være, at de snart bliver konfirmeret. Derfor er de blevet foreslået at møde op til natkirke af sognepræst Mikael Byrial Jensen, som forberedelse til konfirmationen. Netop, fordi natkirken adskiller sig fra den klassiske gudstjeneste.  

Mikael er i aftenens anledning ikke iført den klassiske præstekjole. Den mørkhårede præst fletter i stedet fint ind i mængden i hans røde bukser. 

Hvad er natkirken egentlig?  

Natkirken er en anden form for kirke. Den er anderledes på den måde, at der som sådan er helt stille under det to en halv time lange program. 

‘’Formålet er at skabe et meditativt rum, hvor folk kan komme og gå og selv styre, hvordan de vil gøre brug af rummet og de elementer, som hører til aftenen,’’ udpensler Mikael. 

I Sankt Johannes Kirke åbner Mikael Byrial Jensen natkirken den fjerde torsdag i hver måned. 

Den første natkirke startede i 1999 i Vor Frue Kirke i København. Natkirken i Sankt Johannes Kirke startede derimod for 4 år siden, da Mikael blev sognepræst i kirken og i den forbindelse fik en forespørgsel omhandlende natkirke af en ung kvinde. 

Netop de unge er dem, som kirken forsøger at mobilisere med arrangementer som natkirken.  

’’Det er vigtigt, at vi ikke bare er kirke for de gamle på den gamle måde, men også appellerer til den yngre målgruppe. Vi skal vise dem, at man kan være kirke på mange forskellige måder, så de kan finde sin egen version at føle sig hjemme i,’’ fortæller Mikael.

 

Mikael slutter aftenen af inde i cafeen.

Et skiftende publikum 

Klokken bliver 20.  

Nu starter aftenens natkirke i Sankt Johannes Sogn.  

’’Så, nu skal der være helt stille herinde, hvis man vil snakke, foregår det ude i cafeen,’’ beordrer Mikael.  

Cafeen er i aftenens anledning også en smule utraditionel. Et mindre legerum agerer cafe. Det lugter en smule indelukket og minder mest af alt om et puderum, som man finder i en dansk daginstitution.  

Mens kirken ulmer af fred, så er der helt anderledes liv i den lille cafe. 7. klasser fra Kochs Skole har indtaget cafeen og er positioneret meget klassisk. Drenge og piger. Et køn i hver ende af lokalet. 

Herinde hælder de juicebrikker og småkager i sig, mens de småfniser af hinanden. 

Klokken bliver 20.30. 

På sekundet styrter samtlige elever ud af cafeen. De spæner gennem kirken og sprinter det sidste stykke hen til døren. Ud af kirken – tak for i nat. 

Et handlingsforløb, der harmonerer meget godt med, at Mikael tidligere fortalte, at eleverne skal være i kirken en halv time, før det tæller som led i deres konfirmationsforberedelse.   

I samme ombæring sker der et elementært skifte i aftenens publikum.  

En bunke, lidt ældre, men stadig unge mennesker trasker op ad gulvet. Slår røven i sædet. Nogle lytter intenst til Mikael, der læser novellen ’’Høstgildet’’ op, andre læner sig gabende op ad bænkerækkens kant. 

Adskiller sig fra den almindelige gudstjeneste 

Et af de unge mennesker er 21-årige Ruben Molboe Tonsgaard. 

Ruben kommer i aftenens anledning egentlig med et andet ærinde. Han spiller blokfløjte til dagligt, og vil gerne spille i natkirken, så han er kommet for at afsøge den mulighed. 

Ruben erkender dog, at natkirken kan noget helt andet, end når han har været til almindelig gudstjeneste.  

’’Det er klart koncerten og novelleoplæsningen, der appellerer mest til mig. Jeg får ro til hjernen og en god pause inden jeg skal i seng,’’ siger Ruben og smiler skævt.  

55-årige Bodil Kappelgaard har samme oplevelse. Hun vil sågar ønske, at hun kunne gå i natkirke hver dag: 

’’I stilheden er der noget, der møder mig, som er meget nærværende. Det er faktisk livgivende for mig,’’ udbryder Bodil, mens hun fægter med armene. 

Bodil forklarer, at hun også går i kirke om søndagen, men at det er det meditative rum i natkirken, der nærer hende mest.  

“Natkirken adskiller sig fra søndagsgudstjenesten på den måde, at den bryder med den klassiske liturgi. Her er der ikke en fast struktur, hvor det ene skal lede hen til det andet,’’ fortæller Mikael. 

''Vi klarede det''

Klokken bliver 22.00 

Aftenens guitarist krænger hovedet op ad, mens han synger. Fingrene løber langs guitarens strenge og den fløjlsbløde stemme fylder kirken med levende musik.  

Han hedder Ulrik, men minder både i stemme og udseende om Mads Langer.  

Kirken står næsten tomt hen. Kun enkelte er blevet for at overvære aftenens sidste indslag.  

Så bliver der stille. En summen kan høres for ørerne, nærmest som om, at stilheden føles larmende.  

Ulrik er færdig med at spille. Natkirken har nået sin ende og langsomt forsvinder de sidste mennesker ud af kirken og ud i mørket. 

’’Der er vist ikke flere herinde nu,’’ udbryder Mikael. 

Det faktum øjner 21-årige Ruben også. Han er blevet for at vise Mikael hvad han kan med en blokfløjte.  

’’Det tror jeg godt kunne fungere,’’ nikker Mikael anerkendende. Aftalen er på plads. 

I samme ombæring har Pernille fundet rullevognen frem igen.  

’’Det var en lille smule stressende,’’ siger Pernille og kører hånden for panden. 

’’Men vi klarede det,’’ svarer Mikael veltilfreds. 

En efter en stopper stearinlysene med at slå haler på sig selv. De kuppelformede kirkerum synger ikke længere. Og den meditative stemning er for en stund forsvundet. 

Natkirken i Sankt Johannes Sogn er slut.   

Powered by Labrador CMS