Mads Engelund Larsen kom ikke sovende til byrådet
Mads Engelund Larsen fra Dansk Folkeparti, har været villig til at betale prisen for at blive politiker uden et sikkerhedsnet
Mads Engelund Larsen sidder på kontoret på rådhusets 2. sal i Esbjerg. I de pæne designerstole indhalere han, på noget der minder om en grøn usb-pen. Langsomt puster han røgen ud igen i en rytmisk takt. Havde han været politiker for 50 år siden var det nok en cigar. I dag er den elektronisk.
Iført kortærmet skjorte og grå kontorbukser, kunne man hurtigt fristes til at tænke at Mads Engelund var ældre end sine 24 år. På fødderne bærer han praktiske slip-ins, gode at gå i, hvis man er en travl mand. Looket bliver fuldendt med prikkede sokker, der titter op over skoene som et uventet indslag i det ensfarvede.
I går fik han et ildebefindende under byrådsmødet og måtte tilses af en læge. I dag vipper og drejer han rundt på stolen og forholder sig til lokale journalister, der skal have en opdatering fra ham og hans helbred. Endnu en uforudset og fleksibel arbejdsdag på kalenderen for det 24-årige byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, Mads Engelund Larsen.
Siden barnsben
Man kan se det på mig, jeg hader at sidde stille, det har jeg altid gjort!
Det har altid været en udfordring for Mads Engelund at sidde stille længe.
I skoletimerne rakte han hånden op, selv når han ikke kunne svaret, for så havde man da noget at tage sig til.
Skoleopgaverne blev ofte hastet igennem, så han hurtigt kunne komme ud og brænde krudtet af som målmand på fodboldbanen. Noget der ofte blev rejst kritik for til skolehjemsamtalerne. Men de sagde også at Mads var en god dreng, og så gik det hele jo nok mente hans mor.
Det meste af hans barndom blev tilbragt i en 9/5 ordning mellem forældrene. Hos far var der aftensmad på bordet kl. 18 og var man ikke hjemme, var det bare ærgerligt. Hos mor blev der gemt en tallerken, hvis vennerne ringede, og lokkede Mads Engelund ned på fodboldbanerne midt i aftensmaden.
Både den mere disciplinerede tilgang hos faren, og de lidt løsere rammer har sat sine spor. Han har store armbevægelse, og nyder at slå sig løs, men kommer nogen tre minutter for sent til en frokost aftale kl. 13:00, beder han dem om at komme kl. 12:57 næste gang.
Det er bare en fase
Mads Engelund Larsen gør ikke noget halvt, og vækker noget hans interesse giver han 100%.
Som helt lille var det tog. Mads Engelund vidste alt, hvad der var værd at vide om de forskellige modeller. En dag blev togene skiftet ud med FCK-spillernes navne og fodbold på skærmen.
Igen gjorde Mads Engelund en dyd i at sætte sig ind i sin interesse. Så da han en dag i 7. klasse kom hjem og snakkede politik, noget der aldrig havde fyldt meget derhjemme, afskrev moren det også som en af faserne.
Det skulle dog hurtigt vise sig at denne interesse skulle holde ved. Ilden tændte i Mads Engelund, da han som 13-årig så Europa-Kommissionens daværende formand, Jean Claude Juncker, holde sin første State of Union tale. EU’s nationer skulle stå mere sammen.
“Jeg kan huske jeg tænkte, nogle må stoppe det der, det må jeg simpelthen være med til at sørge for.”
Dernæst åbnede han computeren, og et par kliks senere var han meldt ind i Dansk Folkepartis Ungdom (DFU).
Mads Engelund Larsen står nu godt og vel 10 år senere, nu som gruppeformand for Dansk Folkeparti i Esbjergs Byråd. En plads i samfundet, han ikke er kommet sovende til.
Nu med jobbet i bukselommen
Mads Engelunds mobil kræver konstant hans opmærksomhed, når den udstøder et ding på fuld lydstyrke.
Mads Engelund lader blot blikket, vandre hen over skærmen på sofabordet, men samler ikke telefonen op - Samler han den først op har man tabt ham.
“Jeg kan simpelthen ikke multitaske, hvad fanden var det vi kom fra?”
At formulere et svar på SMS-kræver hans absolutte fokus. I stilheden kan du høre speakeren fra mobilen sende lydbølger af tastaturtryk ud i rummet.
Flere gange i timen ringer telefonen, og SIRIS monotone robotstemme annoncerer højt navnet på den, der ønsker fem minutter af Mads Engelunds tid. Han ved ikke, hvordan man slår den funktion fra, men med tiden har han lært at holde af den. Den er smart når man som ham er evigt tilgængelig.
Alle vil have en bid af kagen
Og kan man forvente andet end at blive ringet op i tide og utide når man har skrevet sit eget telefonnummer i sin bio på instagram?
For Mads Engelund er det at være til stede og tilgængelig en uundværlig del af jobbet som byrådspolitiker. Og selvom han ikke er synderligt tech-stærk kan han ofte overhale de ældre kollegaer, når det kommer til at sammenfatte et instagram opslag, der kan høste lidt likes.
Men de sociale medier, opkaldene og beskederne bliver ikke på rådhuset når Mads Engelund trasker hjem til lejligheden, der kun ligger et par 100 meter væk fra arbejdet. De følger med ind blandt kongeportrætter, tunge egetræsmøbler, Morten Korch-film og den elskede air fryer. Lysten til altid lige at svare på en sidste besked stjæler nattesøvnen og fridagene:
“Der er altid noget at gøre! Hvis nu jeg lige kan ramme 5 vælgere mere ved at lave et Facebook-optag i stedet for at gå tidligt i seng, så er jeg villig til det! Vi politikere er jo prostituerede på mange måder ikke også?" Mads Engelund griner, da han stiller spørgsmålet ud i rummet.
Deltidsjob som livsværk
For mange er fritid en kærkommen mulighed til at få lavet noget af alt det man ellers ikke har tid til. Man kan få set den Netflix-serie man har ventet på, måske tage den tur til mekanikeren man har udsat eller bare bruge hele dagen i sengen.
Men Mads Engelund ser ikke amerikansk tv. I øvrigt har han heller ikke hverken kørekort eller bil og så er han ude af stand til at sove længe. Så man må fylde kalenderen ud med noget andet.
I sin fritid besøger Mads de borgere der måtte være ramt af et nyt udspil fra kommunen og han ringer for at hyggesnakke med de journalister, der ellers plejer at ringe ham op med kritiske spørgsmål. Når ens hjerte banker for lokalpolitik, kan fridagene hurtigt komme til at minde om arbejdsdage.
For andre byrådspolitikere, er det ‘bare’ et deltidsjob ved siden af fuldtidsarbejdet. Lønnen på 9.160 kr. efter skat. er ikke prangende, hvis man har en familie man skal forsørge. Men for Mads Engelund rækker det fint til en lille lejlighed i Esbjerg og den pakke kylling der nu måtte være på tilbud i denne uge.
Man er vel jyde!
Aftensmaden er ikke noget han skænker mange tanker og hvis plantebøffen er billigere, er det i øvrigt det som er på menuen. Her vinder krejlergenet over principperne.
Helt tæt på
Børn har aldrig været noget Mads Engelund har gået og drømt om. Når han endelig sagde det højt blev han ofte mødt af et "Bare vent nogle af år, så kommer det". Men i en alder af 24 år står Mads Engelund fast.
"Børn skal have to forældre, der har tid at investere i deres børn og det hverken har jeg eller får jeg"
Mads Engelund lægger sit ansigt i alvorlige folder. For ham fylder drømmen om villa, vovse og Volvo ikke i fremtidsdrømmene. I Mads Engelunds to sidste forhold var politik den afsluttende elskerinde. Han var for svær at hive ud af byrådssalen og hjemmelivet betalte prisen.
Mads Engelunds familie har efterhånden vænnet sig til afbud og forsinkelser fra ham. Da han sidste år fyldte 24, havde hans mor inviteret til fødselsdagsfejring. Hun havde lavet flæskesteg, hendes søns favorit, gæsterne var kommet med gaver og kagen stod på bordet.
Men der var bare ikke nogen til at puste lysene ud for Mads Engelund var ikke dukket op til sin egen fødselsdag. Han var blevet fanget i en debat om folkeskolerne, og familien måtte altså fejre dagen uden ham.
Men det er ikke noget hans mor tager så tungt.
"Alle har jo travle perioder."
“Esbjerg 4-life"
Mads Engelund elsker Esbjerg, og har aldrig tænkt sig at forlade hjemstavnen, så hellere pendle.
Selv som 22-årig da Mads gik på journalisthøjskolen, i Aarhus, fravalgte han muligheden for kollegieværelse og tilvalgte pendlerkortet fra DSB. Hver eneste dag startede og sluttede med to timer i regionaltoget mellem hjembyen og studiebyen.
Og selvom Mads ikke brugte de lange timer i DSB-togene, til at få styr på lektierne til dagens forelæsning i mediejura. Brugte han dem på at sende mails, svare på opkald og passe det, der forventes af en spidskandidat for Dansk Folkeparti.
Det blev ikke til mere end et semester, inden Mads Engelund tog orlov fra studiet. - Og til sidst efter at have skubbet ansvaret fra sig længe nok, ringede han ind og sagde, han lige ville informere kontoret om, at han ikke kom på skolen længere.
Mads Engelund har slået sig til tåls med, at han aldrig får en lang videregående uddannelse, og at den beskedne løn nok skal holde ved de næste par år.
Ikke engang et job på Christiansborg ville kunne rokke på Mads Engelund, selvom han drømmer om en dag at sidde i folketinget, bliver det ikke på bekostning af at flytte fra Esbjerg.
Fyraften på rådhuset
Da Mads forlader Esbjerg Rådhus, er der flere stop på vejen. Alle vil høre til helbredet efter gårsdagens ildebefindende, som Mads Engelund bebrejder lavt blodsukker og dårligt indeklima for.
Men Mads Engelund svarer velvilligt på de bekymrede spørgsmål og gentager den samme sætning til både sekretæren og sikkerhedsvagten.
"Det er, hvad solceller og vindmøller kan gøre ved en", griner han, inden han kanter sig ud af glasdøren, og sætter kursen ned ad gaden for at nyde resten af sin “fridag”.