Mads har en krøllet kaffeelskende hjerne

Det er kaos lige nu. Men det bliver mega fedt. Jeg har lige overtaget nøglerne til min nye kaffebar. Ja, der er lidt rodet.

Jeg er en kæmpe kaffenørd, og er træt af dyr, dårlig kaffe. Så jeg har sprunget ud i at være førstegangs selvstændig. Det er sku’ lidt uhyggeligt.

Da jeg flyttede hjemmefra skulle jeg selv finde en kaffeløsning. Jeg købte den mest normale espresso maskine, en Sage. Så skulle det blive så godt som muligt, med dyrere bønner og udstyr. Helt naturligt fandt jeg det bedste.

Man begynder at sætte pris på de ting man har hjemme hos forælderne. Aftensmad, vasketøj, god kaffe. Det er noget af en omvæltning, at have styr på det hele alene.

Jeg troede altid at jeg havde angst. Lige siden jeg var meget lille, folk sagde det til mig ofte. Jeg blev diagnostiseret med OCD i stedet. Jeg var sygemeldt i et år.

At åbne en kaffebar som 24 årig er barnemad i forhold til det. Det kan du knokle for. Der er et mål. Du kan kæmpe imod OCD så meget du vil, det hjælper ikke. Jeg er begyndt nu at være mere åben omkring det, at tale om den oplevelse.

Mig nu, og mig for et halvandet år siden er to forskellige mennesker. Jeg kom igennem, og det giver mere gas på bålet. Der kan være fordele ved at have en krøllet hjerne.

Det virkede som en urealistisk drøm at være selvstændig. Men man lærer – okay, jeg kan faktisk godt selv.

De fleste har fortalt mig jeg nok burde vente en uge mere, men vi åbner d. 10 marts. Jeg begyndte processen i december. Det er ikke meget søvn jeg har fået de sidste par døgn. Jeg er her tidligt om morgenen og går efter midnat. Det er det hele værd.

Jeg bilder mig selv ind at man kan smage det er lavet med kærlighed. Jeg vil hellere hælde kaffen ud, og tabe lidt penge, end at levere noget halvhjertet.

‘Bar’Ista.’ Åndssvagt wordplay, men jeg synes det er sjovt.

 Jeg sku’ ha’ tilbudt dig en kop! Hvad drikker du?