Malte og Jeppe undrer sig: Hvorfor er der stadig evighedskryds rundt omkring i Aarhus?

Malte Hammershøj og Jeppe Winther er gode venner, og de er også i sync, da vi møder dem på Aarhus Banegård. Da vi spørger dem ind til, hvad de undrer sig over omkring trafikken i Aarhus, er de helt enige: De vil gerne vide, hvorfor der stadig findes “evigheds-lyskryds” rundt omkring.

De har nemlig lagt mærke til, at lyskrydsene ved Nørreport, Mejlgade og Navitas er blevet ændret. I dag venter de ikke lige så lang tid på grønt. Men det har også skabt en anden undring: Hvad har man gjort for at optimere krydset? Og hvorfor gør man ikke sådan alle steder? De synes for eksempel, at de ofte venter i rigtig lang tid i krydset ved Stjernepladsen.

Længere grøntid og AI-systemer 

Faktisk har Teknik og Miljø i Aarhus Kommune siden 2018 arbejdet på at optimere lyskrydsene i Aarhus. Tidligere har signalanlæggene været indkøbt som pakkeløsninger, men det har ikke været optimalt, da det gør det sværere for Teknik og Miljø at ændre og forbedre et kryds.

Derfor har de siden 2018 ændret strategien for indkøb og i stedet købt alle dele hver for sig. De laver selv programmet og køber de forskellige systemer og teknikere. På den måde optimerer de ét kryds ad gangen.

Krydsene ved Nørreport, Navitas og Mejlgade blev ændret i marts. Asbjørn Halskov er projektleder ved Teknik og Miljø, og han fortæller, at de længe har kendt til problemerne, men der har været andre grunde til, at de først har optimeret det nu: 

“Det er et lidt pikant sted, som der er meget diskussion om. Men det er jo ikke verdens nemmeste kryds at lave, da der udover biler, cyklister og fodgængere også er letbanetog, der skal i forskellige retninger. Så det er ikke lige de kryds, man starter med.” 

Halskov fortæller, at det, som har skabt bedre flow i lyskrydset ved Nørreport først og fremmest er, at man har skåret ned på længden af de enkelte faser, så minimumsintervallet for grønt er blevet kortere.

Samtidig har man implementeret AI-systemer, som kan kende forskel på de forskellige trafikanter og vurdere, hvor der er mest trafik i krydset. AI-systemet kan forlænge intervallet for grønt de enkelte steder, og det skaber mere flow.

I krydset ved Nørreport/Randersvej er der både bløde og hårde trafikanter:

Lang ventetid ved Stjernepladsen 

Malte Hammershøj og Jeppe Winther krydser tit Randersvej ved Stjernepladsen. De undrer sig over, hvorfor de ofte venter længe på den grønne mand. 

“Der er ikke nogen grund, udover at vi ikke kan lave alting på en gang. Vi bliver nødt til at tage det step by step,” forklarer Asbjørn Halskov. 

Han siger, at lige præcis krydset ved Stjernepladsen er udfordret, fordi signalanlægget er udstyret med gamle radarer. Radarerne er knap så gode til at opfange bevægelser, så derfor har man skruet helt op for dem.

Det har dog vist sig, at radarerne også er dårlige til at skelne mellem typer af trafikanter, og at de derfor kan komme til at forveksle fodgængere med Letbanen.

“Så hvis den får forkert information ind fra radaren, så laver den jo også en forkert beslutning i signalanlægget, og så ser det dårligt ud,” siger Asbjørn Halskov.

Fodgængerne kan altså komme til at holde tilbage for en Letbane, der aldrig kommer. 

Det vil sige, at hvis du i din utålmodighed forvilder dig ud på Letbanens skinner for at krydse Randersvej, bliver du faktisk skyld i, at de øvrige fodgængere skal vente endnu længere tid. 

Nyt signalanlæg på vej 

Malte og Jeppe kan dog snart se frem til en optimering af krydset ved Stjernepladsen.

“Jeg forestiller mig, at det bliver i løbet af næste år,” siger Asbjørn Halskov. 

Projektet, hvor alle signalanlæg i Aarhus Kommune skal forbedres, er godt i gang. Der findes forskellige løsninger, alt efter hvilke behov og potentialer, krydsene har.

Ved Stjernepladsen regner man – ligesom ved Nørreport – med at bruge AI til at vurdere trafikpresset og forskellige typer trafikanter. Det vil bl.a. betyde, at der ikke vil ske den slags fejl, hvor fodgængere opfattes som letbanevogne. 

Teknik og Miljø har dog ikke en detaljeret plan for, i hvilken rækkefølge krydsene i byen skal optimeres. Et lyskryds kan både prioriteres, hvis der er et højt trafikpres og meget ventetid, men det kan også komme længere frem i rækken, hvis selve krydset er af ældre dato.

Indtil videre er godt halvdelen af Aarhus’ lyskryds optimeret. Asbjørn Halskov kan ikke give Malte og Jeppe et præcist svar på, hvornår de mange signalanlæg vil stå færdige, men han er optimistisk. 

“Vi har en del projekter i skuffen, som er klar til at komme ud over kanten,” siger projektlederen. 

Denne produktion er en del af Resonans.dk, et medie fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.