Mand dømt for vold og påkørsel efter voldeligt opgør på Frederikssundsvej
En biltur i København endte den 5. august 2024 i kaos. En 28-årig mand angreb føreren fra bagsædet, mens de holdt for rødt på Frederikssundsvej, og tog derefter kontrollen over bilen og påkørte offeret.
Onsdag den 1. april 2026 dømte Frederiksberg Byret en 28-årig mand skyldig i vold og påkørsel. Den tiltalte blev dømt skyldig i alle tre forhold.
Ifølge anklageren kørte den tiltalte og forurettede rundt sammen, og da de holdt for rødt i krydset på Frederikssundsvej, slog den 28-årige mand offeret i hovedet, så det begyndte at bløde.
Overfaldet fortsatte på gaden, hvor den tiltalte fulgte offeret og slog ham igen uden for bilen. Da forurettede kom væk fra situationen, satte han kurs mod netto for at “vaske blodet af hovedet”. Inden han nåede ind i supermarkedet, bragede en bil op på fortovet og ramte ham og videre ind i Nettos indgang.
Videooptagelser som anklageren fremviste i retten, viser tydeligt, at det er den samme 28-årige mand, der overfaldt offeret med samme bil som de kørte rundt i.
På optagelserne ses det, hvordan forurettede bliver hårdt ramt af bilen. Efter sammenstødet sidder hans ben fast mellem døren og bilen. Han får benet fri og hopper haltende ind i Netto. Samtidigt ses det, at den tiltalte stiger ud og forlader gerningsstedet
Nægter sig skyldig
Den tiltalte nægter sig skyldig. Den 28-årige tog skranken og forklarede, at han først kom op at skændes med forurettede, hvorefter de begge sloges, og at der derfor ikke var tale om et overfald.
Han forklarede videre, at slagsmålet fortsatte ude på gaden, hvor de begge steg ud af bilen, og havde en masse dyttende biler bag sig mens de sloges.
Efter slagsmålet steg den 28-årige ind i bilen og forlod stedet i panik som følge af situationen og de dyttende biler. I det han svinger, mistede han herredømmet over bilen og rammer ind i forurettede, forklarede han. Efter sammenstødet forlod han gerningsstedet grundet sin choktilstand.
Offeret i vidneskranken
Offeret vidnede også i sagen. Han forklarede, at han blev overfaldet helt umotiveret, og at der ikke var tale om et skænderi forinden.
Sammen med sin bistandsadvokat krævede han erstatning for de skader den tiltalte havde forvoldt ham.
Det var både fysiske skader – herunder skader på hovedet, benet, låret og armen, politiet også bekræftede. Derudover krævede han erstatning for psykiske følger som angst og PTSD, samt for tabt arbejdsfortjeneste.
Nettomedarbejder som øjenvidne
Et af øjenvidnerne spillede en vigtig rolle for afgørelsen. Han var en nettomedarbejder, der opholdt sig lige udenfor butikken under påkørslen.
Han forklarede, at han hørte en bil “gasse op” på fortovet og mente, at der var tale om hensigtsmæssig påkørsel og ikke et uheld, da han først og fremmest ikke hørte eller kunne fornemme at bilen bremsede, men i stedet gassede op.
Da den tiltalte steg ud af bilen, forklarede vidnet, at den tiltalte råbte skældsord efter offeret. Vidnet kunne dog ikke huske de præcise ord.
Tiltalte og forurettedes relation
Både den 28-årige og forurettede beskrev hinanden som “bekendte” og ikke som venner. Offeret boede i samme opgang som den tiltaltes forældre.
Forurettede skulle køre den tiltalte et sted hen. Under sagen kom det frem, at bilen ikke tilhørte forurettede.
Det viste sig, at bilen var leaset i en andens navn, og da offeret blev spurgt, hvem den tilhørte, kunne han ikke huske det. Ifølge den tiltalte tilhørte bilen hans bror, hvilket skabte forvirring i retten.
Under køreturen var der også en tredje person i bilen. Offeret kunne heller ikke huske, hvem det var, men den 28-årige forklarede, at det var en fra samme gård som offeret og hans forældre.
Dommen
Den 28-årige blev kendt skyldig i alle tre forhold.
Han blev dømt for at køre uden kørekort i strid med færdselslovens § 56 samt for at flygte fra et færdselsuheld i strid med færdselslovens § 9
Sidst men ikke mindst, blev han dømt skyldig for grov vold af særlig farlig karakter, for at køre en person ned efter, at have forvoldt personen jf. straffelovens § 245.
Straffen er endnu ukendt. Forsvareren oplyste i retten, at den tiltalte er “diagnosticeret med udefinerbar skizofreni”. Han skal nu mental undersøges af en overlæge før man kan give en straf.