Minidokumentarer:
Månekapløbet udvides med Tyrkiet: Hvem ejer egentlig månen?
D. 31. august blev Tyrkiet det 71. land i det amerikanske rumprogram Artemis Accords. Programmets formål er at lave en permanent base på månen og udvinde dens ressourcer.
Det nye kapløb
Et nyt kapløb til månen er i gang. Det gælder konkurrencen om at etablere sig på månen for blandt andet at udvinde stoffet Helium-3. Den her gang er konkurrenterne Kina og USA.
Helium-3 er et stof der næsten ikke findes på jorden. Månen har til gengæld en million tons af stoffet, som er nok til at forsyne alle mennesker med energi de næste 10.000 til 25.000 år. Månen bliver derfor en værdifuld ressource for fremtiden, som flere nationer er villige til at kæmpe om.
Ejendomsretten på månen
Rumkapløbet risikerer at sætte verden i et etisk minefelt. For hvornår bør man eje noget i rummet?
Ifølge filosoffen, Robert Nozick, kræver ejendomsret at den er skaffet på legitim vis og har en præcis afgrænsning. Man kan ikke blot hælde en dåse tomatsaft i havet og kræve ejerskab over hele havet, fordi saftens molekyler har spredt sig overalt.
Nozick mener der skal være et afgørende forbehold. Mennesker må ikke tilegne sig naturens ressourcer, hvis andres situation forværres af det. Derfor bør ingen lande gøre krav på afgørende områder på månen. Hverken USA eller Kina bør kontrollere Helium-3 eller andre ressourcer for at vinde magt eller kapital.
Artemis og Chang’e
Det amerikanske rumprogram, Artemis, har fået Tyrkiet som deres 71. medlem. Et program der også er støttet af Danmark. Aftalen handler om fredelig udforskning og brug af rummet. Det støtter udvinding af månens ressourcer.
Det kinesiske rumprogram, Chang’e, kæmper om at etablere en base på månens sydpol. Her skal de lede efter vandis og Helium-3.
Den der kommer først, har et forspring. Men er der nogen, der juridsk kan have ejendomsret over månen?
Ydre rum-traktaten
I 1967 trådte ydre rum-traktaten i kraft. Traktaten beskriver himmellegemer som værende ingenmandseje, og at det skal være til gavn for alle lande. Derfor kan ingen nation gøre krav på rummet. På P3 essensen forklarer astrofysikeren, Michael Linden-Vørnle, hvordan traktaten kan være svær at håndhæve: ”man kan tage det op i FN’s sikkerhedsråd. Der sidder både USA og Kina, så de kan nedlægge veto. Så der er ikke nogen myndighed der kan modsige dem på månen”. Traktaten kan derfor anskues som magtesløs.
Månekapløbet handler derfor ikke kun om hvem der kommer først. Det handler måske også om ejendomsretten til et magtmonopol.