Manglende viden rammer sclerosepatienter: ”Jeg vidste ikke det kunne få betydning for mig”

Hvad vil du helst - køres ned af en bus eller få konstateret sclerose?

Selvom det umiddelbart ikke virker logisk, vil den første mulighed gavne dig mere – i hvert fald økonomisk, når du kigger ud i fremtiden. 

Danmark er det land i verden med flest tilfælde af sclerose. 19.000 mennesker lever med sygdommen og 700 nye tilfælde bliver konstateret hvert år.

En befolkningsgruppe, Mikael Skou Skjoldager erfarer ikke får det optimale udbytte af deres pensionsordning. Forsikringen der volder problemer, dækker over tabt erhvervsevne. Altså den der skal sikre økonomien, hvis uheldet er ude, og man ikke kan arbejde mere end halvdelen af, hvad man kunne før.

Sclerose ændrer arbejdslivets vilkår

Mennesker med sclerose er i lavere grad på arbejdsmarkedet end resten af befolkningen i Norden. Det viser en rapport fra 2024 lavet af VIVE, hvor mellem 40-50% var i beskæftigelse, mens den lå på 75% for den øvrige danske befolkning.

Selvom sclerose påvirker evnen til at arbejde, formår mange alligevel at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet – bare ikke den klassiske fuldtidsuge. En af dem er Jette Søgaard. 

Livet kører som regel på skinner for de fleste af os, nogle vil måske kalde det for hamsterhjulet. Vi presser os selv og bliver trætte. Det var det, Jette Søgaard troede skete for hende. At synet, der blev uklart, når hun kiggede den ene vej, ville forsvinde igen. Det gjorde det bare ikke.

I stedet fik hun konstateret sclerose. Først lukkede hun øjnene for sin træthed. Men som tiden gik, indså hun, at hus og børn krævede en energi, hun ikke besad – i hvert fald, hvis hun også skulle passe sit arbejde. Da hendes arbejdsgiver foreslog at gå ned i tid, tog hun imod med åbne arme.

“Hun klædte det ind i omsorg og spurgte, om jeg ikke ville ned på 32 timer. Det tænkte jeg var en god ide, for så kunne jeg fokusere på at passe på mig selv”.

Til sidst blev hendes arbejdstid reduceret til 25 timer. At trappe langsomt ned i tid, er en virkelighed, som mange med sclerose kender til.

Scleroseforeningens livsvilkårs undersøgelse fra 2022 peger nemlig på, at kun 38% af de adspurgte arbejder fuldtid, mens 30% arbejder mindre end 15 timer ugentligt. I samme undersøgelse svarede 90%, at de arbejder mindre end fuldtid som følge af deres sygdom. 

Dominoeffekten starter med færre timer

Tænker man over det, kan det give mening, at folk arbejder mindre og derfor får en lavere indkomst. Så hvordan er det sclerosepatienter er dårligere stillet økonomisk end dem, der bliver kørt ned af en bus?

Udfordringen ligger i, at man gradvist går ned i arbejdstid, og ikke fra den ene dag til den anden. Arbejdstimerne falder og dermed også lønnen. Det påvirker den årsløn, der bruges til at beregne dækningsgraden, og resultatet er, at man ikke længere er dækket svarende til de 37 timer, som man tidligere arbejdede. 

De fleste pensionsselskaber tegner forsikringer efter skadevirknings- fremfor skadeårsagsprincippet. Det betyder, at dækningen ikke beregnes ud fra, hvornår man får stillet diagnosen, men hvornår følgerne viser sig forklarer Mikael Skou Skjoldager.

”Folketinget har bestemt, at hvis du har en syge- og ulykkesforsikring, så er den forsikringsretlige skade den omstændighed, at du får en sygdom. Men hvis det står i loven, er det så ikke bare det, der gælder? Og nej, det er det ikke i den her sammenhæng, fordi der er en masse bestemmelser, som er deklaratoriske. Det betyder, at de kan fravige ved aftale.” 

Aftaler fremfor lovgivning

I forsikringsaftalelovens paragraf 3 er det tydeliggjort, at forsikringsaftaleloven er en lov, der er deklaratorisk. Pensionsselskaberne kan dermed fravige ved aftale, hvis det er tydeliggjort i forsikringsbetingelserne.

”Der er ikke noget, som hindrer pensionsselskaberne i selv at bestemme, hvordan forsikringsbetingelser er formuleret, hvordan dækningen bliver sammensat, og hvilke undtagelser de gør”. 

Ifølge John Klausen, professor ved juridisk institut på Aalborg Universitet, er det heller ikke et spørgsmål om jura.

“I private forsikringsordninger kan man i princippet aftale sig til hvad som helst, hvis man betaler for det. Det er ikke et juridisk- men et aftalespørgsmål”.

Men manglen på juridiske retningslinjer betyder ikke kun, at man selv bestemmer vilkårene. Dækningsgraden – som er den del af tabt indkomst forsikringen kompenserer for – varierer også for pensionsselskaberne.

Advokat, Jens Baagø Thomsen hos Hjulmand-Kaptain, arbejder med forsikringsret og har hjulpet flere klienter med sager om tabt erhvervsevne. Han ser et problem i, at der ikke er en klar juridisk rettesnor.

”Det er et ureguleret område, så du har ikke nogen lovbestemmelser, der er inde og sige, at forsikringsselskaber skal tilbyde deres kunder produkter, hvor man er lige så godt sikret, uanset om man mister halvdelen af sin erhvervsevne pludseligt eller over en længere periode. Den regulering kunne vi godt have brug for.” 

”Jeg vidste ikke, at der var noget, jeg ikke vidste” 

I sit arbejde er Mikael Skou Skjoldager blevet mødt af mennesker, der ikke vidste, hvilke konsekvenser det havde at gå ned i tid. 

Jette Søgaard var en af dem, der ikke var klar over konsekvenserne ved at gå ned i tid.

”Jeg vidste ikke, at der var noget, jeg ikke vidste, og at det kunne få betydning for mig”.

Også hos advokatfirmaet HjulmandKaptain nikker Jens Baagø Thomsen genkendende til problemet, og det samme gør kollegerne på kontoret.

”Det er min fornemmelse, at folk ikke er klar over det her. Dem jeg taler med, er måske gået ned i tid, først til 32 timer, så til 30, så til 25 og så videre. Når de så kontakter mig, er deres forsikringsdækning langsomt blevet udhulet efterhånden som deres timer er blevet reduceret, og det var ikke det, som de forventede.” 

I en undersøgelse lavet af Epinion i samarbejde med Sampension, har 37% svaret, at de enten ”i lav grad” eller ”slet ikke” har styr på, hvad de kan få ubetalt fra forsikringerne i deres pensionsordning, hvis de bliver alvorligt syge eller ikke kan arbejde. Det mener chefrådgiver for Sampension, Helle Dalsgaard, er bekymrende.

Rådgivning

Jette Søgaard erkender selv, at viden nok havde været der, hvis hun opsøgte det hos scleroseforeningen. Hun ville dog alligevel gerne have været taget mere i hånden.

”Det kunne være fedt, hvis man blev tilbudt en gratis samtale med en socialrådgiver, der kunne sige: ’det her skal du tænke over, hvis du på et tidspunkt bliver træt eller føler det er svært at kapere arbejdslivet med familieliv’, når man melder sig ind i scleroseforeningen”. 

Vi har forsøgt at komme i kontakt med Scleroseforeningen for at høre, hvordan de rådgiver folk, når de ønsker at søge forsikring for tabt erhvervsevne. Det har dog ikke været muligt at lave et interview. 

Nemmere at forebygge end at rette op

Når uheldet først er ude, er det så muligt at rette op på? 

Mikael Skou Skjoldager lægger vægt på, at det er bedst at være på forkant. Det sker ved at have en åben dialog med sit pensionsselskab og fortælle, hvordan ens situation har ændret sig. 

”Det kan være man kan lave en aftale med sit pensionsselskab om, at jeg ikke kun betaler 10% af min løn som tidligere, men i stedet betaler det beløb, som jeg gjorde, inden min erhvervsevne blev nedsat”. 

Han uddyber, at den eneste rigtige mulighed man har, hvis skaden er sket, er at kontakte sit pensionsselskab og forklare, hvorfor man er gået ned i tid. De kan enten godkende eller afvise, om dækningen skal tage udgangspunkt i den løn, man fik, inden man begyndte at gå ned i arbejdstid.

Et område med begrænset juridisk praksis

Er man uenig med sit pensionsselskab i, hvorvidt man er berettiget til at få tab af erhvervsevne, er det muligt at tage sagen til Ankenævnet for Forsikring. 

Om man vinder eller taber, er for Mikael Skou Skjoldager et formuleringsspørgsmål. Derfor ser han en af løsningerne på problematikken er, at få flere sager igennem retssystemet.

”Jeg ville ønske, at der kom en oplagt sag, så vi kan få afprøvet retsstillingen én gang for alle.”

Fuld dækning trods færre arbejdstimer 

A/P Pension er et af de pensionsselskaber, der bekræfter problematikken i et skriftligt svar, og skriver, at de har udvidet dækning ved nogle bestemte fremadskridende sygdomme.

Det betyder, at hvis man går ned i tid, kan man få dækningen fastlåst på det niveau, som den var på, inden ansættelsesforholdet ændrede sig. Man får derfor stadig fuld dækning fra forsikringen, selvom arbejdstimerne reduceres. Denne mulighed gælder for en række fremadskridende sygdomme, blandt andet sclerose.

Spørgsmålet i starten var sat på spidsen. Men der gemmer sig en realitet bag: kronisk sygdom har ikke kun betydning for helbredet, men også for økonomien. Når forsikringssystemet er indrettet til pludselige ulykker, bliver langsomme sygdomsforløb en stille kamp – og ikke kun mod helbredet. Derfor er det interessant, om branchen vil tilpasse sig en virkelighed, hvor sygdom ofte kommer snigende og ikke med et brag.

Vi har forelagt kritikken for F&P - brancheorganisationen for forsikrings- og pensionsselskaber. De er dog ikke vendt retur på vores henvendelse.