Marie gik i for tidlig overgangsalder: “Jeg følte, at noget blev taget fra mig”

Der er stille på gangen på Frederiksberg. Marie sidder ved siden af sin mor og venter på at komme ind til scanning på en privatklinik. 

Det føles mere som en eksamen end et lægebesøg.

Hun ved ikke, hvad lægen vil finde. Men hun ved, at noget er galt. Hun har ikke fået menstruation i otte måneder, siden hun fik fjernet sin spiral. Og hedeturene er tilbage.

Da hun ligger på briksen, siger lægen, at hun ikke kan se nogen follikler.

Ingen æg.

“Jeg hørte, at hun sagde, at der ikke var nogen follikler, og så hørte jeg ikke så meget mere,” fortæller Marie.

Hun begynder at græde. Det føles uretfærdigt, som om noget er blevet taget fra hende.

“Jeg har aldrig haft et brændende ønske om at få børn. Men det, at jeg pludselig ikke længere havde valget, var en stor sorg.”

Marie er ikke alene om at få diagnosen, som de fleste forbinder med et langt senere tidspunkt i livet.

1 til 2 ud af 100 kvinder under 40 rammes af for tidlig overgangsalder, ifølge Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, DSOG. 

Det betyder, at æggestokkene mister deres normale funktion før 40-årsalderen.

Diagnosen stilles blandt andet ved udebleven eller uregelmæssig menstruation og forhøjet follikelstimulerende hormon, FSH.

Udebleven menstruation kan også hænge sammen med stress, intensiv træning, hormonel prævention eller andre hormonforstyrrelser. 

Derfor kan diagnosen være svær at stille og tage tid at få afklaret. Symptomerne er ofte de samme som ved normal overgangsalder.

Noget var galt

For Marie startede symptomerne fire år tidligere. Omkring 2020 ændrede noget sig. Før havde hun let ved at arbejde lange vagter som veterinærsygeplejerske.

Hun begyndte at sove dårligt. Hun blev glemsom, fik hedeture, nattesved og vredesudbrud, uden at forstå hvorfor. 

Hun fik ledsmerter, og gik rundt med et tungt sind og manglende overskud.

“Jeg havde hele tiden følelsen af, at der var noget galt. Men jeg kunne ikke sige hvad.”

Hun gik til lægen og fik at vide, at det nok var stress. 

Marie prøvede at følge de råd, hun fik, men fornemmelsen af, at noget andet var galt, forsvandt aldrig helt. 

Hun var jo kun 28 år, så overgangsalder var ikke noget, hun overvejede.

Først da spiralen blev fjernet, hedeturene kom tilbage, og menstruationen udeblev, måned efter måned, begyndte mistanken at tage form.

”Jeg begyndte at google mine symptomer, og så dukkede for tidlig overgangsalder op. Der tænkte jeg bare, åh nej...”

Marie ville have svar. Hun kontaktede lægen og fik dommen: for tidlig overgangsalder.

Så begyndte et nyt forløb med hormoner, blodprøver og justeringer. Noget virkede. Noget virkede ikke. 

I dag sover hun bedre, husker bedre og har ikke den samme hjernetåge. Men energien halter stadig.

Det handler ikke kun om fertilitet

For tidlig overgangsalder bliver ofte forbundet med nedsat fertilitet, men diagnosen kan også påvirke både helbred og livskvalitet. 

Når østrogenniveauet falder tidligt, kan det give hedeture og søvnproblemer og på længere sigt øge risikoen for blandt andet knogletab og hjerte-kar-sygdomme. 

Derfor anbefaler DSOG hormonbehandling frem til den alder, hvor kvinder ellers går i overgangsalderen omkring 50-årsalderen.

Kvinder i for tidlig overgangsalder oplever ofte både psykiske symptomer og bekymringer om helbred og fertilitet. 

Det påvirker livskvaliteten, og angst, depression og lavere selvværd er hyppigere blandt disse kvinder.

For mange bliver fertilitetsspørgsmålet også akut, fordi graviditet ofte kræver fertilitetsbehandling, og donoræg kan være den behandling, der giver bedst mulighed for graviditet.

For Marie satte diagnosen både stærke følelser og nye spørgsmål om fertilitet og fremtid i gang.

"Det var en mavepuster"

“Det, der ramte mig hårdest, var, at jeg havde nul æg,” fortæller hun.

Dermed forsvandt også muligheden for senere at få taget æg ud og bevare chancen for, at et barn biologisk kunne være hendes. “Det var en mavepuster.”

Samtidig begyndte tankerne at køre. “Hvor lang tid har jeg? Vil jeg overhovedet have børn? Eller er det bare, fordi muligheden er blevet frataget mig?” siger Marie.

Nu stod hun pludselig med spørgsmål, hun aldrig før havde følt, at hun skulle forholde sig til.

“Mange af mine veninder er gravide eller har børn. Jeg er glad på deres vegne. Men det er mærkeligt at skulle sige, at jeg ikke kan få børn naturligt.”

Ikke alene i det

Efter diagnosen prøvede hun først at skubbe det væk og fokusere på det næste skridt. Men følelsen forsvandt ikke.

Det, der har hjulpet mest, er at tale åbent om det. Med veninder. Med sin terapeut. Og med andre kvinder i samme situation, som hun kom i kontakt med gennem Facebook-grupper. 

Her mødte hun andre, hun kunne spejle sig i, og blev mindet om, at hun ikke var alene.

“Det betyder rigtig meget ikke at være alene i det. Når det hele er noget lort, er der nogen, der kan løfte én lidt op, eller bare sidde med én i mudderet.

Jeg havde brug for at snakke det hele igennem og finde ud af, hvordan jeg kunne vende det til noget mere konstruktivt i stedet for bare at sætte mig ned og græde,” siger hun.

I dag beskriver hun det som noget, der har fået en plads på en hylde. Ikke noget, der er væk. Men noget, der ikke længere skal styre alt.

”Det skal ikke holde mig tilbage fra at leve mit liv eller være glad.”