artikler
Mathias undrer sig: Hvorfor gør man ikke Nørregade og Nørre Allé helt bilfri?
Aarhus Midtby er i øjeblikket under forandring med nye trafiktiltag og projekter, der skal forskønne byens gader og skabe bedre forhold for fodgængere og cyklister. Men ændringerne kan også have uforudsete konsekvenser, og derfor handler det om at finde en balance mellem forskønnelse, fremkommelighed og funktionalitet.

Det seneste år er der sket flere ændringer i Aarhus Midtby. Der er blevet lagt brosten i Graven og på Vestergade. Vesterbro Torv er blevet ensrettet, og der er kommet en bussluse på Nørre Allé. Alle tiltagene tilgodeser fodgængerne og cyklisterne, og generelt er det blevet mere besværligt at færdes i bil inde i midtbyen.
De forbedrede betingelser for de bløde trafikanter har fået Mathias Bertelsen til at undre sig. Han bor i Aarhus og færdes ofte i trafikken, på gåben, cykel og i bil. Han spørger; hvorfor lukker man ikke også af i den anden ende af Nørre Allé?
Hvis både alléen og Nørregade udelukkende var tilgængelig for fodgængere, cyklister og busser, ville man måske kunne skabe et hyggeligere gågademiljø i den ende af midtbyen?
Ifølge Morten Skou Nicolaisen, som er afdelingsleder for mobilitet i Aarhus Kommune, er der allerede blevet gjort meget for at mindske trafikken på strækningen.
“Der har i mange år været et politisk ønske om at lave cykelstier på alléen, men det kan ikke lade sig gøre, uden at det går ud over fortovsarealer og bustrafikken. Derfor har vi valgt at fjerne noget biltrafik, for at gøre det mere trygt og sikkert for de bløde trafikanter,” fortæller han.
Ifølge ham har ensretningen på Vesterbro Torv og etableringen af busslusen på Nørre Allé reduceret den gennemkørende trafik fra 12.000 til under 3.000 køretøjer i døgnet. Morten Skou Nicolaisen ser dog ikke for sig, at man vil lukke yderligere for trafikken:

“Reglerne er i forvejen ekstremt restriktive, og det er svært at gøre en gade helt bilfri. Dem, der har bolig ud til vejen, skal have adgang til parkering, og udrykningskøretøjer og varelevering til caféer og restauranter skal kunne komme til.”
Fra farbar vej til halvdød gade
Claus Bach er direktør for Aarhus Cityforening, en interesseorganisation, der arbejder for at fremme udviklingen for et mere attraktivt by- og handelsliv. Ifølge ham er biler i byen både et onde og en nødvendighed.
“Man bør ikke sigte efter at få bilerne ud af byen. Jeg tror, at den måde, vi bevæger os rundt i byen, kommer til at ændre sig markant i de kommende år. Nye teknologier som mini-elbiler og elscootere vil gøre det muligt at køre rundt i byen uden at forurene og tage for meget plads,” fortæller han.
Ifølge Claus Bach skal man være varsom, når man begrænser trafikken i et område:
“Hvis det bliver sværere for bilister at komme til, vil butikkerne i gaden miste omsætning. Det kan have store konsekvenser for de forretningsdrivende. Frygten er, at det bliver en halvdød gade, hvor der ikke sker ret meget.”
Morten Skou Nicolaisen, afdelingsleder for mobilitet i Aarhus Kommune, forklarer, at man har forsøgt at inddrage de påvirkede butiksindehavere og erhvervsdrivende i beslutningsprocessen.
“Butikker, caféer og restauranter har haft mulighed for at deltage i følgegrupper, hvor de har kunne komme med input til idéfasen. Desuden er de blevet orienteret, når projektet er blevet rullet ud.”
Morten Skou Nicolaisen peger på, at det er vanskeligt at hive fat i hver enkelt butiksindehaver. Teknik og Miljø har forsøgt at orientere sig hos de forskellige gadeforeninger.

Byforskønnelse skal ske med omtanke
Morten Skou Nicolaisen fortæller, at der er planer om at udvide fortovsarealet samt anlægge beplantning på den nordlige side af Nørre Allé, hvor der er mest sol.
Claus Bach gør opmærksom på, at byforskønnelse kan risikere at gå ud over praktikken:
“Man kan forskønne området og gøre det pænere, men det skal ske gradvist og fungere i praksis. Butikker, caféer og restauranter skal kunne få varer ind, og man skal kunne komme omkring. Det er svært at finde balancen mellem forskønnelse og praktik.”
Ifølge Claus er det svært at forudse, hvad det potentielt kan få af konsekvenser, når man ændrer i trafikforholdene.
“Det lyder fornuftigt at gøre fortovet bredere og etablere en bussluse, men man skal være meget forsigtig, når man laver sådan et indgreb. Derfor er vi tilhængere af forsøgsordninger, hvor man afprøver noget i en periode, inden det etableres permanent,” siger han.
En løsning, der tilgodeser alle?
Morten Skou Nicolaisen forklarer, at alle løsninger på trafikale udfordringer har utilsigtede konsekvenser. Man afvejer derfor altid, hvilke gener man bedst kan leve med, samt hvem man tilgodeser.
“Der er en evaluering i gang, hvor man ser på effekterne af tiltagene, og vi har stadig til gode at vurdere konsekvenserne af busslusen. Løsningerne kommer i høj grad de bløde trafikanter til gode. Det vil der være folk, som er enige i og folk, som er uenige i,” siger han.
Claus Bach mener, at alle skal kunne komme rundt i byen. Det skal ske igennem teknologisk udvikling og en styrket kollektiv trafik.
“Man bør udvikle ny teknologi, som gør bilerne mindre, smartere og mere bæredygtige. Indtil det sker, må man prøve sig frem med forsøgsordninger og forbedre den kollektive trafik.”
Denne produktion er en del af Resonans.dk, et medie fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.