Menneske eller miljø: Er støjen fra vindmøller sundhedsskadelig?

En ny rapport fra Uppsala Universitet præsenterer alternative beregninger af støjen fra de planlagte vindmøller i Energipark Tjele i Viborg Kommune. Det rejser spørgsmål om, hvorvidt projektet kan få helbredskonsekvenser for lokalbefolkningen.

Illustration: AI-genereret.
Offentliggjort

Biocircs planer om Tjele Energipark er ikke et enkeltstående tilfælde af grønne projekter, der skal bidrage til at nå Danmarks klimamål om vedvarende energi. 

I TV 2's nye dokumentar Borte med blæsten behandles også temaet om grøn omstilling i Thyboernes baghave. Her skaber planerne om at udvide det nationale testcenter for store vindmøller i Østerild, driftet af DTU, bekymringer om vindmøllestøj og afmagt i forbindelse med beslutningstagning på vegne af borgerne i lokalområdet.

Ikke mindst hersker følelser af uvidenhed om den potentielle påvirkning, som støjen kan have på borgernes helbred.

Det fremgår i dokumentaren, at naboer til testcenteret oplever støjgener efter dets opførsel i oktober 2012. I programmet beskriver nogle naboer en vedvarende, brummende lyd. Som en lastbil, der går i tomgang. De berørte fremhæver til TV 2, at støjen føles som en vibration inde i hovedet, der "bare gør noget ved systemet". 

Beregning vs. måling

Dokumentaren sætter fokus på spørgsmålet om beregning versus måling af støj fra de store møller. De faktiske støjniveauer ved naboejendomme sammenlignes således med de myndighedsgodkendte beregninger. Her er ønsket at belyse, om de gældende beregningsmodeller realistisk afspejler den støj, som møllerne skaber i praksis. 

Pontus Thorsson, ph.d. i akustik, som over to måneder måler støjen i en bolig tæt på testcenteret, konkluderer i programmet, at de konkrete støjmålinger visere højere støjniveauer end beregningerne, eventuelt i strid med støjgrænserne. 

Her er, hvad myndighederne faktisk siger om støj

Miljøstyrelsen beskriver støjen fra vindmøller som både lyse og dybe lyde (høje og lave frekvenser). En stor del af støjen stammer fra vingernes rotation, mens maskineriet kan give både hyle- og brummetoner. 

De definerer infralyd som særligt lave frekvenser, der kan opleves anderledes end anden støj – for eksempel som trykken for ørerne. Infralyd kan høres eller mærkes, hvis den er kraftig nok, og vil da normalt være generende, mens infralyd under høre- eller føletærsklen ikke opfattes og ikke er kendt for at skade helbredet. 

Styrelsen fremhæver, at selvom vindmøller udsender infralyd, ligger niveauerne for almindelige vindmøller langt under høretærsklen og udgør derfor normalt ikke et støjproblem.

Ny lydmodel giver anderledes resultater

I forbindelse med Biocircs oprindelige planer om opførslen af 14 vindmøller á 185 meter for Energipark Tjele har professor og forsker Ken Mattson fra Uppsala Universitet foretaget en støjanalyse ved hjælp af lydmodellen SoundSim360. Modellen bygger på nyere akustisk forskning og inkluderer beregninger af lavfrekvent lyd og infralyd. 

Støjanalysen er bestilt og finansieret af Borgergruppen mod Energipark Tjele. Men da rapporten arbejder med en anden lydmodel end de traditionelle (Nord2000 og ISO 9613-2), kan den alligevel bidrage med nye perspektiver, der kan være væsentlige for at forstå uenighederne i støjdebatten. 

Forskningen springer måske over den rigtige type støj

Rapporten fremhæver, at moderne vindmøller ikke blot udsender jævn infralyd, men en pulserende og rytmisk form, som adskiller sig fra naturlige kilder som vind og bølger. Denne lyd kan ofte opleves som langt mere forstyrrende. 

Mange af de studier, der bruges til at afvise helbredspåvirkninger, har, ifølge rapporten, ikke undersøgt den type lyd, som moderne vindmøller i dag producerer. Rapporten viser, at beboere flere kilometer fra de planlagte møller ved Tjele kan blive udsat for infralyd omkring 95 til 103 decibel. Niveauer, som er højere end dem, tidligere undersøgelser har vist.

Derfor vurderer Kenn Mattson, at projektet er uforsvarligt så tæt på beboelse.  

Det fremgår ligeledes af rapporten, at forskning viser, at pulserende infralyd fra vindmøller kan påvirke både hjernen og kroppen. Studier peger på, at lydniveauer mellem 80 og 95 decibel kan ændre hjernens aktivitet og i nogle tilfælde udløse migræne hos op mod 30 procent af befolkningen. Det drejer sig om personer med "særligt følsomme nervesystemer". 

Allerede i 1985 viste forskning, som rapporten henviser til, at én times eksponering ved 95 decibel kunne påvirke blodtrykket og pulsen. 

'En meget udansk form for kynisme'

Ifølge Viborg Folkeblad, som refererer fra en pressemeddelelse, udtaler talsperson for Borgergruppen, David Munk-Bogballe, at "tusindvis af borgere i Viborg, Bjerringbro, Hobro og i de mange mindre byer og landområder vil blive udsat for lydtryk, som forskningen forbinder med påvirkning af hjerneaktivitet og blodtryk. Det vil kræve en helt særlig og meget udansk form for kynisme at videreføre projektet i lyset af den viden". 

Rapportens hovedbudskab er dog ikke, at helbredsskader er bevist, men at den eksisterende viden er utilstrækkelig. Der mangler fortsat solide studier, som undersøger de faktiske lydniveauer og den pulserende karakter af moderne vindmøller, før man med sikkerhed kan afvise mulige sundhedsskadelige effekter. 

Powered by Labrador CMS