Mere end et måltid: Fairhuset bygger fællesskaber en burger ad gangen

Duften af friskbrygget kaffe byder velkommen i Fairhuset i Aarhus. De grønne planter ved indgangen vugger svagt til musikken fra højttalerne i rummet. Rundt om bordene sidder mennesker allerede samlet med hver deres kaffekop i hånden. Unge mennesker fortæller historier fra deres hverdag, mens resten lytter og nikker. Til tider bryder gruppen ud i latter over historier, som tilsyneladende har været fortalt før. Klokken nærmer sig aftensmadstid, men ingen virker optagede af maden endnu. Det er samværet, der fylder lokalet.

Fairhuset er en del af KFUM og KFUKs arbejde med at skabe fællesskaber for unge. I Aarhus åbnede huset i maj 2024 og drives med hjælp fra unge frivillige og såkaldte ungcrewere. Formålet er at skabe et ungedrevet fællesskab, hvor de unge selv er med til at sætte dagsordenen og forme aktiviteterne.

Mellem bordene i lokalet bevæger 21-årig Elias Paul Ravnholm sig. Elias startede sin deltagelse i Fairhuset som ungcrewer, hvorefter han valgte at blive ved med at arbejde som frivillig.

På aftener som denne plejer Elias at samle de unge til et spil basket. Denne aften er fremmødet dog mindre end normalt. I stedet bevæger han sig rundt mellem bordene, hilser på de fremmødte og falder ubesværet ind i samtalerne. Nogle af gæsterne kender han allerede, mens andre møder han for første gang.

Ifølge Elias er der plads til alle i Fairhuset.

"Fairhuset kan beskrives som en fed, social klub, som tager alle ind uanset hudfarve og seksualitet."

Stemningen i lokalet minder mere om en stor dagligstue end om en organisation. Folk kommer og går gennem døren, hænger jakken fra sig og finder en plads. Ingen står alene ret længe, før værterne byder dem velkommen til bordet. 

De fremmødte er en blanding af lokale aarhusianere og internationale studerende. Flere af udvekslingsstuderende er først kommet til Danmark inden for de seneste måneder og leder efter relationer uden for studiet. Ved den ene ende af bordet skifter samtalen ubesværet mellem dansk og engelsk. Når nogen ikke forstår et ord, bliver det hurtigt oversat af en sidemand.

Kaffen fungerer som en slags opvarmning til aftenen. Folk tager sig tid. Der er ingen faste pladser og ingen forventning om, at man skal kende nogen på forhånd. Lidt efter lidt flytter opmærksomheden sig mod køkkenet.

Dagens menu er build-a-burger. På køkkenbordet ligger burgerboller, salat, tomater, løg og forskellige slags fyld klar. Frivillige og gæster hjælpes ad med de sidste forberedelser. Der bliver hentet tallerkener, dækket borde og gjort plads til flere.

Mens maden bliver gjort klar, fortsætter samtalerne. I den ene ende af køkkenet fortæller en udvekslingsstuderende om livet langt hjemmefra. I den anden ende deler en gruppe anbefalinger til steder, man bør opleve som ny i Aarhus. Nye samtaler opstår hele tiden, mens folk bevæger sig rundt i lokalet.

Kommunikationspraktikant Sofie Rimer står et øjeblik og betragter aktiviteten i lokalet, inden hun igen bliver opslugt af snak med de fremmødte. Fra den ene ende af lokalet følger hun med, mens nye deltagere finder vej til bordene.

"Det er virkelig vigtigt for os, at dem som møder op bliver taget godt imod. Derfor sørger vi næsten altid for at starte en samtale lige så snart, de træder ind ad døren." 

Da aftensmaden bliver annonceret, rejser folk sig næsten samtidig. Der opstår en kø foran ingredienserne, og tallerkener bliver sendt frem og tilbage. Hver deltager sammensætter sin egen burger. Nogle går målrettet til værks, mens andre bruger længere tid på at overveje fyldet.

Ved bordene i fællesrummet fortsætter samtalerne, nu akkompagneret af lyden af service og bestik. Der bliver talt om studier, arbejde og weekendplaner. Selvom mange af de fremmødte har vidt forskellige baggrunde, virker fællesskabet omkring bordet naturligt. Måltidet bliver ikke bare en pause i programmet. Det er selve centrum for aftenen.

Ved den ene ende af bordet falder snakken pludselig på remoulade. En af de udvekslingsstuderende peger på den gule dressing og spørger, hvad den hedder på engelsk.

"Uh, that’s actually a difficult one.." svarer Sofie og griner.

Flere personer ved bordet forsøger at forklare ingredienserne, mens andre blot konstaterer, at remoulade er noget særligt dansk.

"I think you just have to taste it," lyder det til sidst.

Den udvekslingsstuderende tager forsigtigt en skefuld og lægger den ved siden af pommes fritterne. De andre følger spændt med.

"Actually, that's pretty good!" siger han efter første bid.

Bordet bryder ud i latter, og samtalen glider hurtigt videre til andre danske madtraditioner.

Da burgerne er spist, er der ingen, som skynder sig hjem. Tallerkenerne bliver ryddet væk, og kort efter finder nogle et brætspil frem. I den anden ende af lokalet samles en gruppe omkring bordfodboldbordet. Bordfodboldkuglen smælder mod kanten, før den ryger i mål. En gruppe bryder ud i jubel, mens modstanderne griner og ryster på hovedet. Aktiviteterne kan ved første øjekast virke ungdomsklubagtige, men Elias afviser hurtigt den opfattelse. 

"Der er mange, der synes, at stedet virker lidt barneagtigt. Men det her er på ingen måde en børneklub," understreger han.

Resten af lokalet summer fortsat af samtaler. Kaffekopperne bliver fyldt op igen, og folk skifter pladser eller finder nye grupper at tale med. Der er ikke noget egentligt program og ingen tidsplan, der skal følges. Netop derfor virker stedet afslappet.

Fairhuset tilbyder aktiviteter og fællesspisning, men denne aften handler mindst lige så meget om det, der opstår mellem aktiviteterne. Om de små samtaler, der starter ved kaffemaskinen. Om grinene omkring bordfodboldbordet. Om invitationen til at sætte sig ved et bord, selv hvis man er kommet alene.

Udenfor er mørket faldet på, da de første deltagere tager jakkerne på. Enkelte bliver stående ved døren lidt endnu for at afslutte en samtale. Andre aftaler at mødes igen i næste uge.

Inde i lokalet bliver de sidste kaffekopper samlet sammen. Aftenens aktiviteter er ved at være slut, men samtalerne fortsætter helt til det sidste.