Mere end flag og fest: Sådan oplevede Vejle befrielsen - “Der er ikke kun gode og onde. De fleste render rundt i midten”
På Vejlemuseerne bliver befrielsesdagen markeret med fortællinger om sabotage, samarbejde og de gråzoner, der prægede byen under besættelsen.
Gamle aviser, våben og billeder fra besættelsen mødte de besøgende til den udsolgte rundvisning af særudstillingen "Under krigen" på Kulturmuseet i Vejle den 5. maj.
Museet markerede befrielsesdagen med gratis adgang til særudstillingen, der fortæller historien om Vejle under den tyske besættelse fra 1940 til 1945.
I montrerne ligger britiske flag side om side med maskinpistoler brugt af modstandsbevægelsen. På væggene hænger store overskrifter som “Tysk terror”, mens en original forside fra Vejle Amts Folkeblad annoncerer den tyske kapitulation den 5. maj 1945.
Men udstillingen handler ikke kun om modstandsfolk og befrielse.
“Fortællingen om Anden Verdenskrig er fuld af gråtoner. Der er ikke kun gode og onde. De fleste render rundt i midten” - museumsredaktør Mads Laier Sørensen.
Det nuanceret forhold til den tyske kommandant
Et af de centrale temaer i udstillingen var samarbejdet mellem Vejles daværende borgmester N.P. Jensen og den tyske bykommandant Friedrich K. Biehl.
Ifølge udstillingen havde de to et tæt forhold under besættelsen. De delte blandt andet interessen for hunderacen old english sheepdog, og relationen mellem dem fik betydning for byen gennem krigsårene.
Mads Laier fortæller, at forholdet mellem borgmesteren og den tyske kommandant var med til at gøre, at Vejle slap forholdsvis lettere gennem besættelsen end flere andre danske byer. Efter krigen fortsatte N.P. Jensen ikke som borgmester, da samarbejet mødte modstand.
Kvindernes glemte rolle
Ifølge Mads Laier, forsøger særudstillingen også at fremhæve kvindernes ofte glemte roller i modstandsbevægelsen. Der bliver bla. fortalt om den lokale Agnes Ahm, som efter krigen i høj grad blev husket som en slags sekretær, selv om hun under besættelsen havde en langt mere central rolle i koordineringen af modstandsarbejdet i Vejle.
Udstillingen fortalte også, at de lokale modstandsarmbind fik kælenavnet “Maries strømpebånd”, på baggrund af Agnes Ahms indflydelse i miljøet omkring modstandsbevægelsen.
Tysk modterror, og vejlensisk mobilisering før befrielsen
Jo tættere krigen kom på sin afslutning, desto mere voldelig blev situationen også i Vejle. Udstillingen beskriver tyskernes hævntogter i byen, som fx de kendte mord på overlægerne Buchholtz og Fjeldborg, udført af den nazistiske besættelsesmagt som gengældelse for modstandsbevægelsens lokale aktiviteter.
Rundvisningen slutter blandt hjemmegjorte britiske flag og billeder fra befrielsesdagen i Vejle 1945. Flere af de besøgende blev stående et stykke tid bagefter og talte videre om historierne fra udstillingen, og de lokale historier de selv havde hørt fra besættelsestiden i Vejle.
Mads Laier fortæller, at museet har oplevet ekstra interesse omkring både 9. april og 5. maj, hvor udstillingen har holdt gratis åbent for at markere besættelsen og befrielsen. Ifølge ham er målet med udstillingen ikke blot at fortælle historien om helte og skurke, men også at vise de gråzoner og dilemmaer, som prægede Vejle under besættelsen.
Museet forventer årlig ifølge Mads Laier omkring 25.000 til 27.000 besøgende, og særudstillingen “Under Krigen” kan opleves frem til september.
