Metins Grill ligger i Skandinaviens største basar: "Vi tager noget af Danmark og giver noget af Tyrkiet"

Med syv spid i den ene hånd og to i den anden kanter Metin Usta sig forbi frituregryderne. De halve meter lange metalklinger placerer han over de hvidglødende kul, så røgen stiger op fra kalvestykkerne. Så tager han et par skridt til højre. 

"Skal det være med noget chili-hvidløg?” spørger han den forreste i køen. Kebabbens helt store spørgsmål skaber et øjebliks tøven. ”Uden at vi brænder nogen af,” tilføjer han hurtigt, så gæsten ikke kan undgå at smile lidt.

”Jeg ser det nærmest som et hyggejob, fordi der er så meget pingpong både bag disken og med kunderne,” fortæller 38-årige Metin Usta, som bestyrer restauranten Metins Grill i Bazar Vest.

Kort efter møder hans lillebror, Emre, ind – ”til direktørtid,” pointerer Metin Usta, mens han klapper ham på skulderen. Restauranten er et familieforetagende, hvor også hans mor hjælper til. 

Mødet med fremmede mennesker og kulturer

I dag er Bazar Vest Skandinaviens største basar, og der er gået snart 30 år, siden den åbnede. Dengang var Metin Usta kun en dreng, men stedet fascinerede ham.

”Jeg husker tydeligt en dag i december 1996. Der kom en julemand forbi og delte slik, så vi børn skulle jo forbi ham op til flere gange. Der var så travlt, at folk gik sidelæns forbi hinanden.”

To år senere lejede hans far sig ind i basaren og begyndte at servere mad fra det tyrkiske køkken. Næsten hver dag efter skole tog Metin Usta og hans søskende hen til ”fars biks” for at spise en god kebab og tørre et par borde af. Efterhånden blev basaren hans andet hjem, og restauranten et samlingssted for familie og venner, præcis som det er i dag.

Og det, der først bare var et møde med julemanden, udviklede sig senere til et vigtigt møde med fremmede mennesker og kulturer.

”Til at starte med var hele min verden tyrkere. Men basaren var med til at lære mig, at der fandtes andre end mig på jordkloden. Jeg lærte at respektere og forstå andre kulturer, og jeg begyndte at interessere mig for resten af verden.”

"Ramadan kareem"

Netop nu er en særlig tid i basaren. Ved indgangen hænger guldfarvede ballonbogstaver, som danner ordene: ”ramadan kareem” og markerer, at den muslimske højtid er i fuld gang. En arabisk hilsen, som betyder ”generøs ramadan” – en slags pendant til det kristne ”glædelig jul”.

Foran køledisken ved restauranten passerer strømme af mennesker i alle aldre, mens bidder af tyrkisk, arabisk og farsi blander sig med danske og engelske sætninger. Det er, som om basaren har sit eget særprægede sprog.

En mand i bordeauxfarvet pullover og med matchende slips stopper op foran Metins Grill og udveksler et par ord på tyrkisk. Han stikker hånden i bukselommen og fisker en 50’er op, som han langer over disken. Det gør han ofte, men han køber ikke noget for pengene. Teen, han hælder op i det tulipanformede glas, er nemlig gratis. En tyrkisk tradition.

”Jeg kan godt lide at støtte, hvor jeg kan. Metin er en god mand. Han skal også betale husleje,” forklarer 73-årige Necati Kilic, som selv har haft butik i Bazar Vest. Tre gange om ugen henter han sin ven Mahmud, som er født i Irak, og så kører de sammen til basaren, hvor de kan gøre et godt køb og snakke med folk over et glas te.

”Friske ananas, tre for 25 kroner, to meloner for 10.” Grønthandlerens råb overdøves af en pige, som gør sit yderste for at undersøge et gult pibedyr. De kraftige lamper får frugternes blanke overflader til at lyse grønthallen op som trafiklys i Shibuya-krydset i Tokyo. Plasticposer bliver revet af, mens hænderne flygtigt danser mellem stabler af aubergine og tomat. 

Necati Kilic går målrettet gennem mængden og viser rundt i basaren. Mange køber ind til aftenens iftar – det første måltid efter solnedgang, som bryder dagens faste. Selv faster han ikke, fordi han har sukkersyge. Alligevel er det særligt at mødes om aftenen og spise og bede sammen.

Da Necati Kilic kom til Danmark fra Tyrkiet i 1976, kendte han hverken danskere, arabere eller iranere. Men han blev gift med en dansk kvinde, og gennem moskeen og i basaren har han mødt mange forskellige mennesker.

”Danmark bliver multikulturel. Det gør mig glad, når der kommer studerende eller skoleklasser og besøger moskeen. Vi skal ikke være så bange for at tale med hinanden og gifte os på kryds og tværs, for vi får en rigere kultur. Det er fremtiden, håber jeg.”

Allans have og Jettes børn

En dreng i dinosaurjakke peger op på menukortet, og hans far træder frem og giver de tyrkiske gloser et forsøg. ”Jeg kan ikke udtale det,” griner han undskyldende.

Nogle af gæsterne taler gebrokkent dansk, andre flydende, og nogle er først lige kommet til landet. For Metin Usta er det vigtigt at kunne tale med dem alle, og han skifter ubesværet mellem tyrkisk, engelsk og jysk. Efterhånden har han også lært alle de arabiske dialekter.

”Jeg får enormt meget livserfaring af at høre gæsternes gode historier. Lige pludselig snakker vi om Allans have, og hvordan han håndterer sit ukrudt, og så snakker vi om Jettes børn,” forklarer han.

Han fortæller, at der de seneste år er kommet mange flere etniske danskere til Gellerup. ”Gid det havde været sådan i min barndom,” udbryder han, for han tror, det kunne have givet ham en bedre forståelse af den danske kultur langt tidligere.

”Dansk humor forstod jeg virkelig ikke i starten. Selv om jeg havde styr på sprogligheden, manglede jeg stadig forståelsen. Jeg forstod mere på tyrkisk, selv om jeg talte dansk bedre.”

Men sådan er det ikke længere. På en hylde i restauranten står Kim Larsens biografi side om side med en tyrkisk bog om kød.

”Vi tager noget af Danmark og giver noget af Tyrkiet."