Mexico brød med Spanien. Ximena mener, at hudfarvens hierarki blev tilbage
I et land, der fejrer sig selv som en blanding af oprindelige folk og europæere, oplever en ung studerende i Mexico City, at hudfarve stadig kan afgøre, hvem der hører til. Forskning indikerer, at hendes oplevelse peger ind i et større mønster.
Ximena Huerto Salgadis står uden for en natklub i Mexico City med en gruppe lyse venner. Ved døren får gruppen at vide, at der ikke er plads.
En uge senere tog vennerne afsted igen. Samme tidspunkt, samme tøj og, ifølge Ximena, samme omstændigheder.
Hun var ikke med. De kom ind.
Det er ikke muligt at fastslå, at hendes hudfarve var årsagen. De to besøg fandt sted på forskellige aftener, og klubben gav en anden forklaring. Ximena ser oplevelsen i lyset af historier fra mørkere venner, der har oplevet mere direkte afvisninger.
En veninde fortalte hende, at hun ventede udenfor en klub i to timer, mens de lyse kvinder blev lukket ind.
Forskelsbehandlingen er vanskelig at bevise i de enkelte situationer, men for Ximena understreger det den form for tvivl, der gør forskelsbehandlingen svær at pege på og at italesætte. Men det er ikke kun noget, hun taler om.
En undersøgelse fra forskningsprojektet PRODER ved El Colegio de México viser en tydelig sammenhæng mellem hudfarve og social position. Blandt de 20 procent lyseste mexicanere befandt 28,4 procent sig i den mest velstående femtedel af befolkningen. Blandt de 20 procent mørkeste var det kun 12,4 procent. Omvendt havde de mørkeste mexicanere 3,5 gange så stor sandsynlighed for at befinde sig blandt den økonomisk dårligst stillede femtedel som de lyseste. Undersøgelsen bygger på mere end 7.000 mexicanere.
Historien i jorden
På Mexico Citys centrale plads, Zócalo, ligger historien næsten oven på sig selv.
Korsene på Catedral Metropolitana troner mod skyerne. Få skridt derfra ligger resterne af Templo Mayor, det vigtigste tempel i Tenochtitlán, hovedstaden i mexica-imperiet, som spanierne erobrede i 1521, som siden blev til Mexico City. Da Hernán Cortés lod byens første katedral opføre, blev sten fra et tidligere mexica-tempel brugt i fundamentet og søjlerne.
For 20-årige Ximena, studerende i kommunikation på Tecnológico de Monterrey i Mexico City, er fortiden ikke kun noget, der ligger begravet under fortovet.
Hun mener, at dele af det hierarki, der blev grundlagt i kolonitiden, stadig præger måden mexicanere ser hinanden på:
“Når folk ser en hvid person her, ser de en privilegeret person. En, der bor i de rigeste områder og går på bestemte skoler,” siger hun.
Mere end mørk mod lys
Men Ximena fortæller ikke sin historie som en simpel konflikt mellem hvide og brune mexicanere.
Hun går på et privat universitet og beskriver selv sin familie som privilegeret. Hendes forældre har givet hende adgang til sociale miljøer, hvor hun kan bevæge sig tættere på den livsstil, der normalt forbindes med hvide mexicanere.
Det gør også hendes egen position i hierarkiet mere ubehagelig at tale om.
“Som blandede mennesker taler vi aldrig rigtigt om, at vi står under de hvide, men samtidig over oprindelige folk. Det bliver ikke talt om nok”.
Et studie fra 2025 af Judith Pérez-Castro, Yasmani Santana Colin og Michael Donnelly, publiceret i Perfiles Educativos, så gennem interviews med 16 studerende på to universiteter i Mexico City både institutionel og kulturel diskrimination, knyttet til økonomi, oprindelse, beklædning og sprog. De studerende havde oprindelig baggrund.
Uafhængig, men fra hvad?
Den 16. september fejrede Mexico begyndelsen på den uafhængighedskrig, der i 1810 gjorde op med det spanske styre. For Ximena står fejringen i kontrast til de europæiske idealer, hun mener overlevede løsrivelsen.
Hun peger på, at oprindelige folk ikke overtog magten efter uafhængigheden. I stedet blev landets nye institutioner i høj grad formet af andre grupper, mens europæisk afstamning fortsatte med at have prestige. Det er hendes egen historiske fortolkning, men den er central for den måde, hun forstår nutidens Mexico på.
En debat, der ulmer
Få dage efter årets uafhængighedsfejring blussede debatten op mere end 700 kilometer mod nord.
I byen Monterrey i det nordlige Mexico begyndte lydklip og beskeder, angiveligt fra ansatte på natklubber, at cirkulere på sociale medier. I et af dem bliver en gæst spurgt, hvor mørke hans venner er, før de kan få adgang. Optagelsernes er endnu ikke verificeret. Men delstaten Nuevo Leóns antidiskriminationsråd har efterfølgende sagt, at det vil kontrollere nattelivest adgangspolitikker.
I Mexico City arbejder COPRED, byens antidiskriminationsråd, allerede specifikt med nattelivet. Barer og klubber skal have synlig information om retten til ikke at blive diskrimineret, og rådet samarbejder med branchen om lige adgang.
Ximena mener dog, at problemet begynder før lovgivningen.
Det handler også om, hvem der fremstilles som smuk, succesfuld og værd at efterligne i reklamer, medier og blandt mexicanerne selv.
Ifølge hende er der kun ét ord for glorificeringen af den europæiske fremtoning og diskriminationen af mørkehudede:
“Det er racisme. Mange mennesker her er ret bange for at bruge det, fordi de ikke vil kalde det ved navn.”
Få kilometer fra hendes hverdag står katedralen stadig ved siden af resterne af Tenochtitlán.
Den ene historie erstattede aldrig helt den anden.
