Modstand i livet: Når livet slår hårdt, slår Signe igen
Signe Vedersø Keldorff oplever modstand og chikane, når hun deler sine kritiske holdninger. Selvom det i 2025 hænger sammen med en politisk arena, så har modstanden været en del af de kapitler i Signes liv, der går forud for, at hun tør at stå op for sig selv.
November 2021, Odense: “FUCK DIN MOR,” hører hun bag sig, mens hun passerer en gruppe mænd i alderen 17-29 år. Stemningen pulserer i de odenseanske gader, hvor byens unge fylder barer og gader en weekendaften i november. Hun er med sine kollegaer ude og fejre, at ugen er på held. “Hvad siger du?” råber en frustreret Signe Vedersø Keldorff tilbage. Aftenen har taget en helt anden drejning end planlagt.
Odense er Signe Vedersø Keldorff’s hjem, men også en by, hvor hun har oplevet livets hårde sider både som barn og voksen.
Chikane og tilråb er blevet en del af hendes hverdag, men hun vælger alligevel at svare igen. Hun siger, hvad hun mener. Det kræver mod og en hårdhed, som hun har båret med sig siden barndommen.
De første år bag lukkede gardiner
Der er registreret 15-16 fynske adresser i Signe Vedersø Keldorffs bopælshistorik.
Hun boede hos sin mor, i de første år af sit liv. På de gode dage fyldte sang og dans hjemmets rum til melodier af Danser med Drenge og Bamses Venner.
Det bedste var, når dynerne fyldte sofaen om søndagen, og hun fik kontanter og cyklede hen i Fakta for at købe slik og DVD’er til deres søndagstradition. Tre DVD’er for fyrre kroner. Det var de lyse minder fra tiden hos hendes mor. De fleste andre dage var anderledes.
Gardinerne var altid trukket for og næsten ingen lys i lejligheden. Moren var ked af det og græd meget.
Den voksne Signe Vedersø Keldorff forstår nu, at det grå humør og de lukkede gardiner var på grund hendes mors psykiske diagnoser, som også gjorde, at moren flere gange i barndommen var indlagt.
Efter en barndom præget af lyse og mørke dage er hun i dag et andet sted i livet. I dag er hun kærester med partikollega Tobias Weische, som hun har været sammen med i over tre år.
Det er noget nemmere at være sammen med en, som mener det samme som en selv, fortæller Signe Vedersø Keldorff og understreger, at hun har prøvet at date folk fra venstrefløjen - uden megen succes.
Da Signe fandt hjem
Hun står oprejst og spændt med et stramt greb på pistolen, som hun koncentreret stirrer på, gennem kornet. Pistolen peger fremad mod skydeskiven, som hun affyrer tre hurtige og kraftfulde skud med. Ingen tøven, ingen tilbageholdenhed.
Det er her Signe Vedersø Keldorff finder ro. På skydebanen, hvor hun kan lægge sine politiske tanker fra sig et øjeblik og genfinde en kontrol.
Det samme mod, hun har på skydebanen, har formet hendes politiske karriere, hvor hun i 2019 meldte sig ind i Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom.
Da hun begyndte på gymnasiet, blev hendes synspunkter hurtigt en del af hendes identitet. I gymnasieklassen stod hun ofte alene med sine holdninger.
Hun blev hurtigt bemærket og døbt navne som; “Racisten” eller “DF’eren”.
Signe Vedersø Keldorff fandt hjem i 2019. På Odense Katedralskole, var der arrangeret en større politisk debat, med repræsentanter fra de forskellige partier. Det store rum med hvide vægge og højt til loftet var fyldt op med sekshundrede af skolens elever.
Alex Ahrendtsen, som er medlem af Folketinget, sad som repræsentant for Dansk Folkeparti, og når han åbnede munden, ræsonnerede alt med de holdninger, som hun havde gået alene med. Indtil nu.
Hun tog sin telefon frem og der på rækkerne blandt sekshundrede gymnasieelever, meldte hun sig ind i partiet.
Hun brusede hurtigt frem i partiet og efter et par år, sad hun i partiets hovedbestyrelse.
Som en af de unge stemmer i Dansk Folkeparti, er Signe Vedersø Keldorff meget aktiv på de sociale medier, herunder TikTok, hvor hun deler små politiske videoer. Hun går hårdt til særligt Vollsmose, som er et udsat boligområde i Odense.
Videoerne er kritiske, og reaktionerne er tilsvarende skarpe. I kommentarsporene er der spydige kommentarer om hendes udseende og dødstrusler. Flere venner har trukket sig, fordi de ikke vil associeres med hende. Truslerne giver en utryghed, særligt når det omhandler hendes familie.
Barndommen mellem to kvinders kampe
Hun er en bestemt dame og DF’er. Hun siger tingene, som det er, og det kan godt støde folk. Hun er en kælling, og det har hun altid været.
Sådan beskriver Signe Vedersø Keldorff sin farmor. Et kæmpe forbillede og en ekstra mor.
Signe Vedersø Keldorff besøgte ofte sin farmor som barn, og hos farmor var ingenting forkerte. Dyner i sofaen og weekender med slik og film, og den store Gran Danois-hund ”Tøsen” kunne hun ride på som helt, helt lille.
Hos farmor havde de nattøj på hele dagen, og når Signe Vedersø Keldorff besøger hende i dag, går hun stadig rundt i natkjole.
De ryger cigaretter og snakker om alt, når hun er på besøg på Nordfyn. Signe Vedersø Keldorff ser sin farmor som forbillede, fordi selvom hun har haft en hård barndom, så er hun her stadigvæk. “Hun har ikke bukket under og taget den nemme vej, ligesom min mor.”
Hun er død.
Hun begik selvmord i 2011. Den ni-årige Signe Vedersø Keldorff var kort tid forinden flyttet hjem til sin far. Det var svært at forstå, at hendes mor var død, og en følelse af skyld blev en del af hendes sind.
Da hun efter to måneders fravær starter i skole, begynder mobningen. Der var slagsmål hver dag, og hun husker en gang, hvor en flok elever fra skolen skiftede fortov, fordi de ikke ville snakke med én, der havde en død mor. Hun er opdraget til ikke bare at tage imod tæskene. Hvis nogen slår mig, skal jeg slå igen.
November, 2021, Odense: Festen fylder i lokalerne på The Australian Bar i Odense, hvor Signe Vedersø Keldorf og kollegerne er samlet. De har tidligere på aftenen poppet bobler hjemme i Signe Vedersø Keldorfs lejlighed, men de skal videre, for festen skal forsætte et nyt sted.
Signe Vedersø Keldorff går forrest med én af de kvindelige kollegaer, mens de andre sakker bagud.
På vej mod den næste bar, går hun og kollegaen gennem Brandts Passage, hvor de går gennem porten, som fører dem til en større plads omringet af hvide bygningsværker.
Foran dem står en gruppe drenge af anden etnisk herkomst. Grundet afspærring på pladsen, har Signe Vedersø Keldorff og kollegaen ikke mulighed for at få udenom og må derfor fortsætte ligeud gennem gruppen.
“Fuck din mor” råber en af de unge mænd i den store gruppe, da Signe Vedersø Keldorff er passeret.
“Hvad siger du?”, svarer hun, som konfronterer den unge mand med udråbet. Manden følger op med kommentaren,“Fuck DF”, som udløser uro blandt de involverede.
På dette tidspunkt er resten af gruppen af kollegaerne nået frem til Brandts Passage og forsøger at få kontrol over situationen.
“Tal ordentligt! Du skal ikke snakke om min mor” følger hun op. Signe Vedersø Keldorff og gruppen af de unge mænd ender herefter i mundhuggeri om blandt andet, hvem Danmark tilhører.
Det hele føles som et splitsekund og uden at nå at se, hvad der sker, mister hun sit syn og falder til jorden.
En politipatrulje kommer tilfældigvis forbi passagen, og det næste Signe Vedersø Keldorff mærker, er en betjents hånd på hendes skulder, som forsikrer hende om, at det er politiet, og hun er blevet ramt af peberspray.
En trussel mod demokratiet
I Danmark er chikane og trusler mod lokalpolitikere ikke enkeltsager, og det er blevet mere udbredt.
Lokalpolitikere er i stigende grad i skudlinjen, når de ytrer sig på de sociale medier eller på anden vis gennem deres politiske arbejde, viser rapporten “Chikane, trusler, hærværk og vold mod lokalpolitikere” fra Kommunernes Landsforening.
De kan opleve alt fra påtrængende beskeder, rygtespredninger, til direkte trusler og overfald.
Når Signe Vedersø Keldorff lægger en video op på TikTok, rammer hun det sted hvor de fleste politikere bliver ramt, netop de sociale medier.
Rapporten fra Kommunernes Landsforenings beskriver platformene som et digitalt forsamlingssted, men også et sted hvor tonen kan være hård, og ubehagelige beskeder kan tikke ind i indbakken.
Men det er ikke blot bag skærmen, at politikerne oplever trusler.
Ni procent af de adspurgte kommunal- og regionspolitikere har oplevet at blive slået, skubbet eller fået kastet noget efter sig i det offentlige rum, viser undersøgelse fra Trygfonden.
Chikanen har dermed også konsekvenser for politikkerne, når de blot er sammen med deres familier eller holder fri. Professor Helene Helboe Pedersen udtaler: “Niveauet af stress og chikane er så højt, at jeg ikke kan forestille mig, at det ikke påvirker kvaliteten af politikernes arbejde.”
Foran Egeparken i Vollsmose står Signe Vedersø Keldorff på en af hendes TikTok-videoer iklædt en brun uldfrakke.
Hun kigger ind i kameraet, mens man kan se boligblokkene i det udsatte boligområde bag hende. I videoen fortæller hun, at stedet i hendes optik er et af de værste områder i Odense, og at det er et problem, at der i Egeparken bor flere indvandrere og efterkommere end etniske danskere.
Ytringer som disse afføder en masse kommentarer herunder en som lyder: “Pas nu på min ven” efterfulgt af en emoji af en ninja. En anden skriver: “håber du bliver blaffede”.
November, 2021, Odense: Pebersprayen svier og en brændende fornemmelse, som chili på tungen, rammer ikke kun øjnene men hele ansigtet. Politibetjenten skyller Signe Vedersø Keldorffs øjne for pebersprayen, og synet er først tilbage en time senere.
Tårerne blander sig med saltvandet. Modet til at tale kommer med en pris, og selvom hun ikke vil bukke under for modstanden, indrømmer hun, at hun kigger sig over skulderen, når hun går i det offentlige rum.
Oplevelsen i Brandts Passage sidder stadig i Signe Vedersø Keldorff flere år efter. Fra barndommens lukkede gardiner til chikane på gaden i Odense har modstanden været en gennemgående del af hendes liv, og et vilkår hun endnu en gang har måttet forholde sig til.
Men som andre i Signe Vedersø Keldorffs profession, så kræver det, at man tør at stå frem og slå igen, når andre har slået først.
Dokumentation: Alle nævnte trusler og begivenheder er understøttet af dokumentation i form af anmeldelseskvitteringer fra politiet eller billeder af skriftlige trusler.
