Når de svageste skal rejse længst for hjælp

Når borgere fravælger genoptræning, springer lægekonsultationer over eller udskyder kontrolbesøg på hospitalerne, skyldes det ikke nødvendigvis manglende motivation. 

I rigtigt mange af tilfældene skyldes det noget helt andet, noget langt mere lavpraktisk: manglende eller dårlig infrastruktur.

For rigtig mange patienter er transporten blevet en stor forhindring i deres behandlingsforløb. 

Det lyder måske banalt, men når togture, skiftende busser og den offentlige transport svigter, kan flere timers rejse virke uoverskueligt, for blot et kvarters konsultation.

En af grundene til de lange rejsetider skal findes i centraliseringen. Her samler man fagligheden på store sygehuse, med henblik på, at behandlingen skal blive mere specialiseret. Hvor patienter tidligere kunne få hjælp lokalt, er mange nu nødt til at rejse langt for undersøgelser og behandlinger.

Det er en problematik, som Merete Labriola, professor i lokale sundhedsudfordringer og ulighed, peger på, som særligt alvorlig: 

“Ud fra den praksis jeg ser i dagligdagen, vil jeg mene, at det er de mest sårbare, der rammes af de her store sygehuse. Folk fravælger den opfølgning, som de reelt skal have, så de får ikke lavet de sundhedsmæssige foranstaltninger, eller de tjek, de egentlig har ret til, fordi de ikke orker den lange transporttid.” 

Afstand skaber ulighed 

I rapporten Sundhedsprofilen 2021, fra Region Sjælland, blev der målt på, hvor mange borgere der inden for det seneste år, havde fravalgt sundhedstilbud på grund af transportproblemer. Dengang svarede 6,4 procent, svarende til 44.500, af de udspurgte i regionen, at de havde netop dette. 

Ifølge patientorganisationen Danske Patienter, som samler patient- og pårørendeforeninger, er problemet heller ikke uvant, og tallene afspejler den virkelighed, de hører fra deres medlemmer. Her oplever man, at transport kan være en reel barriere for mange – og især grupper, som allerede har få ressourcer:

 “Transportudfordringerne rammer især ældre, kronisk syge, borgere uden bil og patienter med færre ressourcer.” Skriver Rikke Skovgaard, kommunikationschef i Danske Patienter, i et skriftligt svar. 

Hun peger samtidigt på, at de geografiske forhold i sig selv kan forstærke uligheden:

 “Transportudfordringer kan forstærke eksisterende ulighed i sundhed, fordi dem med færrest ressourcer også har sværest ved at håndtere lange rejser og den ekstra belastning, det indebærer. I yderområder kan store afstande gøre udfordringerne mere tydelige, særligt for de patienter, som er afhængige af offentlig transport.” 

Problemet er langt fra nyt, og blev allerede dokumenteret i rapporten Ulighed i Sundhed, lavet af Sundhedsstyrelsen, tilbage i 2011. Her beskrives det, hvordan geografien kan skabe ulighed i adgangen til sundhedstilbud: 

“Det er velkendt, at udbud af sundhedsydelser målt som geografisk afstand til praktiserende læger, skadestuer, sygehuse mm. har betydning for brug af sundhedsydelser. Dette kan lede til social ulighed i forhold til hvem der bliver henvist eller benytter sig af de eksisterende ydelser i sundhedsvæsenet.” 

Når patienttransport bliver en omvej 

En af de transportmuligheder, som nogle borgere klager over, er flextrafik. Movia, der er udbyder af flextrafikken i region Sjælland, skriver selv således på deres hjemmeside:

 “Flextur gør det enkelt for dig at komme fra A til B. Det er en fleksibel og tilgængelig transportordning, der supplerer den kollektive trafik, især i områder med færre transportmuligheder.” 

Natasja Nyeland Bonde på 35 år, fra Nakskov, er en af dem, der har oplevet udfordringer med flextrafik. I forbindelse med en overflyttelse mellem Nykøbing Sygehus og Slagelse Sygehus blev hendes rejse mere kompliceret end hun først havde håbet. Natasja blev hentet kl. 05 om morgenen og fik af sin chauffør at vide, at de skulle en tur over Ringsted: 

“Jeg tænker, at vi nok skal hente en anden, som også skal til Slagelse Sygehus. Det skal vi så ikke. Vi skal åbenbart hente en ung pige, der har bestilt en flextrafik for at køre hende hen til et busstoppested.”

Adressen den “unge” pige skal køres til, viser sig slet ikke at findes, så det ender med, at de må tilbage til Ringsted, før turen kan gå til Slagelse Sygehus. Om de omvejskørsler, som man kan ende ud i, fortæller mobilitetsdirektør for Movia, Per Gellert: 

“Når man som kunde benytter sig af Flextrafik, så skal man kunne acceptere, at der kan være op til 150 procents omvejskørsel.” 

Hvem har ansvaret? 

Natasja var lovet smertestillende medicin af hospitalet, men det måtte hun desværre kigge langt efter. 

“Jeg kan se, at jeg fik lovet smertestillende på turen, men fik det ikke tilbudt.”

Før en patient skal ud at køre bliver der lavet en visitation af patienten, der skal være med til at vurdere den rette transport. Per Gellert, udtaler:

“Vi er ikke en del af den visitation, der bliver lavet af det sundhedsfaglige personale. Vores rolle er at udføre den.” 

Selvom Movia ikke står med det egentlige ansvar, så er der nogle udfordringer, der kan møde borgerne når de benytter sig af flextrafik. 

I sidste ende peger pilen tilbage på en forkert visitation fra det sundhedsfaglige personale. 

Multisyge rammes hårdt 

I sundhedsprofilen, fra Region Sjælland, fremgår det, at hver ellevte borger med multisygdomme - altså to eller flere kroniske sygdomme, fravælger behandling eller konsultationer. Det er en gruppe, som ofte har behov for løbende opfølgninger og specialiseret behandlinger forskellige steder i sundhedssystemet. 

For netop denne patientgruppe, kan transportbarrieren udgøre forskellen, Merete Labriola forklarer: 

“Når den offentlige transport helt forsvinder eller forværres, rammer det ofte dem med færrest midler – og patienter med multisygdom rammes hårdest. De har ofte behovet for forskellige kontroller på forskellige adresser. For denne gruppe af mennesker betyder lange afstande og mange besøg, at de falder fra, fordi det bliver uoverskueligt.” 

Når multisyge patienter falder fra, skyldes det altså ikke altid de fysiske afstande. Rikke Skovgaard, fra Danske Patienter, peger på denne løsning: 

“Set fra et patientperspektiv er det afgørende, at transport ikke bliver en barriere for behandling. En af løsningerne er bedre koordinering af behandlingsforløb, som kan reducere unødige og gentagne besøg.” 

Om løsningen reelt set er så ligetil, kan være svært at vurdere. For transport og individuelle behandlingsforløb er med til at gøre problematikken kompleks. 

Ældre har længst til hjælpen 

Ser man på afstanden til nærmeste sygehuse med akutmodtagelse, så er den steget markant, efter strukturreformen tilbage i 2007. I 2016 lavede Kommunernes Landsforening en analyse af, hvordan afstanden ville stige for danskerne, når man implementerede supersygehusene. 

Ifølge deres analyse, er afstanden mere end 30 km for 25 procent af danskere efter 2020. Endnu værre ser det ud for ældre over 80 år. Her er tallet helt oppe på 28,9 procent. 

Region Sjælland skriver selv på deres hjemmeside: 

“Om 20 år forventes der at være dobbelt så mange borgere over 80 år i Region Sjælland. For at kunne imødekomme denne udvikling og sikre borgere lige adgang til sundhed, er der brug for en omstilling til et borgernært sundhedsvæsen.” 

Tallene fra Kommunernes Landsforening afspejler den virkelighed, som de ældre møder i regionen. Ser man på tallet af ældre over 80 år, som har fravalgt sundhedstilbud grundet transportproblemer i Sundhedsprofilen, fra Region Sjælland, svarer hver syvende ældre, at de har netop dette.

Sundhed tættere på borgerne 

Selvom løsningerne, på regionens transporttilbud, som patienter i yderområder oplever, ikke er ligetil, så er der politisk opmærksomhed på problemet. 

I 2024 fremlagde Sundhedsstrukturkommissionen en anbefaling, som lød på, at der skulle laves en markant kapacitetsudvidelse af det almenmedicinske og nære sundhedsvæsen. 

Særligt skal der sættes fokus på at skabe en bedre sammenhæng mellem sygehusydelserne og de praktiserende læger. 

Hvordan det konkret skal føres ud i det danske land, er endnu ikke klart, men anbefalingen vidner om, at der er fokus på både tilgængeligheden og uligheden. 

Vi har forsøgt at kontakte region Sjælland, men de er ikke vendt tilbage.