Når hverdagen bliver for sikker, opsøger vi selv faren

Vi er understimulerede, risikovillige og vil være unikke. Det får flere end nogensinde før til at søge mod ekstremsport. Det fortæller Verner Møller, der er professor ved Institut for Folkesundhed hos Aarhus Universitet.

I 2026 er billetter til aktiviteter, hvor kroppen og hjernen presses til det yderste, blevet revet væk. 

Copenhagen Marathon 2026 blev ifølge deres hjemmeside udsolgt på 23 timer, hvilket er en ny rekordtid. 

Ironman Copenhagen 2026 kunne ifølge organisationen også melde udsolgt på rekordtid efter 46 timer. Til sammenligning gik der i 2025 hele 94 dage, før arrangementet meldte udsolgt.

Opsøger faren som aldrig før 

En af dem, der træner op til en ironman, er 23-årige Victor Pasfall. Vejen ind i ironman-verdenen kom ikke fra den ene dag til den anden: 

“Når man har løbet et maraton, står man lidt mellem to veje: skal jeg løbe et ultraløb eller lave en triatlon? For mig blev det så triatlon i form af ironman.”

Victor Pasfall er dog langt fra den eneste, der vil have det vildere endnu. Verner Møller, som har forsket i kropskulturelle ekstremer,  peger på, at udviklingen har været længe undervejs:

“Siden jeg i 2006 begyndte at beskæftige mig med ekstremsport, har det lydt, at flere og flere dyrker de her ting, som ironman, maraton og bjergbestigning.” 

Udviklingen i interessen for ekstremsport kan også ses ved de seneste års voksende tilslutning til Copenhagen Marathon. Ifølge deres hjemmeside havde de 20.965 tilmeldte deltagere i 2025, mens tallet voksede til 24.476 tilmeldte i 2026. 

Antallet af tilmeldte til løbet har været stigende gennem flere år, og i 2026 blev der sat rekord  med det højeste antal tilmeldte nogensinde. 

Andre former for ekstremsport slår også rekorder. I år har 494 personer fået tilladelse til at bestige Mount Everest, hvilket er det højeste antal i bjergets historie. Det viser nye tal fra Nepals turistministerium. I 2025 var der til sammenligning udstedt 311 tilladelser. 

Det unikke menneske 

Ifølge Verner Møller handler den stigende  interesse for ekstremsport ikke kun om fysisk udholdenhed, men også om identitet og ønsket om at være unik: 

“Vi vil gerne være noget særligt og gøre noget, som andre ikke har gjort før. Derfor ser vi også, at folk forsøger at skille sig ud på nye måder - også i maratonløb.” 

Han understreger, at man i ekstremsport oftest ikke har en direkte modstander.  Aktiviteterne er så krævende, at hjernen går i overlevelsestilstand. Det er altså en kamp mod sig selv, hvor konkurrencen mellem deltagerne for mange ikke er lige så vigtig.

For Victor Pasfall handler ironman træningen  ikke kun om fysisk udholdenhed, men også om mødet med sin identitet: 

“Jeg laver ironman og triatlon på grund af de mentale fordele. Under træning er jeg meget  oppe i mit eget hoved, på den måde lærer jeg mig selv at kende på en helt anden måde.” 

Understimulerede og risikovillige 

Verner Møller peger på endnu et fællestræk ved mennesker, som Victor Pasfall, der kaster sig ud i ekstremsport. Vi mennesker vil som sagt gerne være unikke, men særligt i den vestlige  verden er vi også understimulerede, når det kommer til fare: 

“Risikoen for død og ødelæggelse i vores del af verden er ikke særlig stor. I hverdagen har vi slet ikke nogen forbindelse til flugt og fare. Det er der nogle, der har det svært med, og de er mere risikovillige. Det er de mennesker, der tit kaster sig ud i ekstremsport.” 

Han understreger, at faren kommer i form af de fysiske og psykiske belastninger, som  ekstremsport kan medføre: 

“Vi er født med et beredskab til fare, men i det moderne samfund mangler vi den oplevelse - og derfor opsøger nogle mennesker den selv.”