Natten er blevet kortere i Odder 

Lyset i baren er dæmpet, og en blanding af mørkt træ, humle og cigaretrøg blander sig i luften.

Bag baren står farverige flasker sirligt på række.

"Jeg skal bede om en whiskey!.... Og så spørg mig også lige om der skal is i" 

-"Øhhh hvorfor?" 

"Bare spørg mig" 

-"Jamen... skal du have... is i?" 

" JEG ER SKU` DA IK SKØJTELØBER. JEG ER ALKOHOLIKER!" 

Fra morgenbus til natbus

Centralt i Odder, et par trin under gadeniveau ligger baren Kælderen. 

Birger er ved at stille whiskeyflasken tilbage da den tunge trædør går op. Antallet af gæster på baren tæller nu 5.  

Birger overtog Kælderen i 2011, og har siden da stået bag baren. 

En ældre kvinde med rav-halskæde nærmer sig baren med et klippekort.  

"Kan jeg få én sodavand med Dr. Nielsen, Birger."  

Kvinden stiller sin taske på bardisken. 

"Der var noget mere fyldt, da jeg overtog stedet," fortæller Birger, mens han på øjemål hælder et shot af den stærke bitter i et sodavandsglas. 

Han snakker med åbenhed og oprigtighed – evner der gør godt hos en bartender i en mindre by.  

"Der sker ikke så meget hernede mere. Desværre. Der er flere årsager. Da jeg startede, skulle vi næsten smide folk ud når vi lukkede. Der kunne være fyldt på en onsdag aften. Nu har vi ikke engang åbent om onsdagen mere."  

Birgers ord bliver afbrudt af en bestilling i baren.  

"En normal og en alkoholfri" lyder det på syngende jysk. 

"De unge bliver mere indendørs nu. Jeg tror det er fordi de sidder bag skærmen. Mobilen eller computeren. Eller X-box og sådan noget.

For bare 15 år siden tror jeg ikke at man gjorde det. Der så vi dem hernede." Fortæller birger, mens han kigger ud i det store rum. 

Baren er mørk, og discokuglen i loftet kæmper for at reflektere i den sparsomme belysning. 

"vi har prøvet med koncerter, open mic-comedy og andre arrangementer. Men det fanger ikke rigtigt an." Fortæller Birger og får i samme sætning øje på to nye gæster i baren.  

En cover-udgave af superhittet Hotline Bling spiller lavmælt i kælderen.

Den genkendelige sangtekst kan høres, når samtalerne blandt de knapt så fyldte borde i få sekunder stopper synkront. 

“Klubberne er begyndt at åbne tidligere. Især efter corona kom. før tog folk i byen klokken 12, 1, måske. Nu prøver alle klubberne at blive fyldt op kl 22." Siger han. 

På trods af de nedslående ord, virker Birger stadig ved godt humør. Hans ansigt er uforandret, og det virker til at han har accepteret tilstanden. 

"Folk når slet ikke forbi barer mere. Nu er natbussen fyldt kl 3.

Før tog folk morgenbussen kl 06. Det gør det svært at tjene penge, og løbe rundt, hvis åbningstiderne bliver cuttet så meget ned." Fortæller Birger mens hans hænder glider over de forskellige øl-haner. 

Videre mod Aarhus

Bag spillemaskinerne, i bunden af lokalet sidder Sebastian Møller og Silas Winther.  

"Vi plejer ikke rigtigt at tage herned. Vi bor her begge to, men der er ikke så meget at lave her. Vi tager ofte til Aarhus, hvor man kan tage i byen, eller på bar, hvor der er lidt flere mennesker. Der er så mange fede steder." Fortæller Silas.  

Silas er 19 år gammel. For to uger siden afbrød han sin tømreruddannelse. Nu skal han starte på vinduespudserskole i stedet for.  Han har friseret, krøllet hår og er iført en stribet, langærmet polotrøje. 

"der er ikke så meget at lave her i Odder. Selv da Crazy Daisy lå her. Den lukkede for et halvt år siden cirka. Når jeg bliver færdigudlært, så flytter jeg til Aarhus" Fortæller Sebastian. 

Sebastian er 18 år gammel. Han er i lære som elektriker. Han har en sort kasket på. Man kan akkurat ane en tot mørkt hår som kæmper sig løs fra kaskettens fangenskab. 

Den stikker ud fra bagpanelet, som der i dagens anledning sidder i panden. 

Sebastian retter på kasketten. I samme bevægelse banker han sit ben ind i bordet. De tomme og lange Heineken-glas klinker.

Silas rejser sig, og hans Birckenstock-sandaler med sokker I titter frem i syne. 

Hvis Kælderen lukker

Rygerummet ligger et par trin oppe fra bordene. Væggene er dækket med grønt stof, og de store Heineken-logoer trykt på stoffet vidner om at stoffet er sponsoreret.  

I den ventilerede kabine  står en mand med brunt surfer-agtigt hår, og en kasket på.  

Bordet han læner sig op ad er dækket af aske, som om et askebæger for nyligt er væltet.    

"Luk det her sted, og så se hvad der ville ske." Konstaterer han, med en alvor i stemmen og peger med en cigaret i en halvcirkel om sig selv.  

"Giv det et halvt år, og så vil folk drikke sig ihjel derhjemme fordi ingen holdt øje med dem."' 

Hans klang er stadig lige så seriøs. 

"her ringer vi jo efter en taxa, eller sørger for du kommer godt hjem" Indskyder en ung kvinde. 

Manden nikker bekræftende. Han skodder cigaretten og bevæger sig med energiske skridt op i baren. Han bestiller en Whiskey.