Ninos y armas: Colombia får færre børn

Daniela Bolanos er 20 år gammel og kommer fra Colombias tredje største by Cali. Hun har ikke lyst til at gennemgå en graviditet med de fysiske forandringer, det medfører. Hun vil prioritere sit eget liv uden at skulle tage ansvar for et barn.

Jeg har aldrig oplevet det ønske om at blive mor, som nogle af mine veninder fortæller mig at de har haft, siden de var børn

Danielas valg er personligt, men hun er en del af en større udvikling. For colombianske kvinder får færre børn end tidligere. Men i et land væbnede konflikter præger hverdagen for befolkningen, handler udvikling også om hvilke muligheder kvinder som Daniela får for selv at bestemme, om og hvornår de vil have børn.

Hvorfor så få børn?

I Colombia falder fertilitetsraten, ligesom i resten af verden. Det sker i takt med at kvinder får længere uddannelser og de oplever stigende leveomkostningerne.

I Colombia er der samtidigt sket ændringer i kvinders adgang til reproduktive rettigheder.

I 2022 besluttede Colombias forfatningsdomstol at det ikke længere skulle være strafbart at få foretaget en abort frem til den 24. uge, som det ellers havde været.

Derudover er antallet af teenagefødsler er faldet i Colombia. Ifølge DANE er fødselsraten blandt 10-14 årige faldet fra 3.1 pr. 1000 piger i 2015 til 2.2 pr. 1000 i 2020.

Udviklingen peger på ar flere faktorer har spillet ind i ændringen af den reproduktive adfærd i Colombia. For Daniela handler det om at have muligheden for selv at vælge et liv uden børn, men i den mulighed for reproduktiv selvbestemmelse er ikke den samme for alle colombianske kvinder.

Krig er ikke væk:

Væbnede konflikter er stadig en del af virkeligheden for mange colombianere.

Colombia har været præget af konflikter siden midten af det 20. århundrede. Den langvarige konflikt kulminerede i flere perioder med omfattende vold, men førte til en fredsaftale i 2016. Den satte dog ikke en stopper for volden.

I dag er konflikten mere fragmenteret. Colombianske tænketanke som FIP og ACLED beskriver konflikten i dag som ”mindre dødelig, men mere udbredt og gennemsyrende”.

Det har konsekvenser for de mennesker, der bor i konfliktområderne. Det internationale Røde Kors vurderede 2025 var det år med de værste humanitære konsekvenser af konflikten i Colombia i det seneste årti.

Hvad fremtiden bringer:

Colombia står midt i en udvikling der peger i to retninger.

På den ene side falder fertiliteten hurtigt. Flere kvinder uddanner sig, får adgang til reproduktive rettigheder og får muligheden for selv at bestemme om, og hvornår de vil have børn.

På den anden side lever dele af befolkningen stadig i væbnede konflikter, med fordrivelse og med begrænset af adgangen til sundhedsvæsen.

I august 2026 fik Colombia en ny præsident, Abelardo de la Espriella.Han har lovet en hårdere militær linje over for landets væbnede grupperinger og afvist den tidligere regerings tilgang til forhandling. Human Rights watch har udtrykt en bekymring for at der kan ske menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med den øgede militarisering.