Ny daghøjskole for demente: ”De får et netværk fra dag ét”
Demensfællesskabet Lillebælt har et nyt projekt i støbeskeen. I juni 2026 inviterer fællesskabet til to dages daghøjskole for Fredericias borgere med demens og deres pårørende.
Demensfællesskabet Lillebælt inviterer i sommeren 2026 til to dages daghøjskole for borgere med demens og deres pårørende.
Frivilligkoordinater Pia Heesch Andersen, som er en af fire ansatte i Demensteamet, fortæller, at de tilbyder mellem 20 og 26 pladser til den nye daghøjskole.
Siden fællesskabets etablering i 2018 er utallige ugentlige arrangementer og udflugter blevet afholdt. Udbuddet spænder fra pårørendeundervisning til fællessang og fisketur.
Nu udvides aktiviteterne med dette nye format.
Stigende ældrebefolkning
Som følge af den stigende ældrebefolkning i Danmark er sygdommen demens i en opadgående prognose. Sygdommen rammer især personer over 65 år.
Tal fra Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og Svære Psykiske Lidelser (RUKS) viser at der i Fredericia i 2025 var 540 borgere diagnosticeret med demens.
Demensfællesskabet Lillebælt er et kommunalt tilbud i Fredericia Kommune. Fællesskabet er delvist drevet af frivillige og skaber rammen om rådgivning og aktiviteter for borgere med demenssygdomme og deres pårørende.
Som en ny tilføjelse afholder fællesskabet i sommeren 2026 to dages daghøjskole for borgere med demens og en pårørende ledsager.
To aktive dage
Den 29. og 30. juni 2026 løber tilbuddet af stablen. Dagene skal være fyldt med aktiviteter for både de sygdomsramte og deres pårørende.
Deltagerne kan blandt andet se frem til fællessang med tilkoblede musikterapeut Astrid Jacobsen, som skal give deltagerne en klassisk højskoleoplevelse.
Derudover vil en naturvejleder bidrage til programmet, et oplæg om at holde kroppen i gang og ikke mindst, en præst der skal holde oplæg om tilværelsen, når livsvilkårene ændres.
God erfaring med at samle borgerne
Pia Heesch Andersen fortæller, at de tidligere i fællesskabet har afholdt lignende arrangementer, hvor borgerne har tilbragt længere tid sammen.
“Vi bringer folk sammen, der forstår hinanden - både pårørende og mennesker med demensdiagnosen”
Pia Heesch Andersen stabler projektet på benene sammen med sin kollega demenskonsulent Søs Lyngfeldt. I demensteamet forventes en stor interesse for det nye tiltag.
Deltagelse i daghøjskolen koster 600 kr pr. par og tilmelding skal ske ved henvendelse til demensfaellesskabet.lillebaelt@fredericia.dk eller på telefon 22 80 01 95.