Ny lov skal sætte turbo på opførelsen af almene boliger i de største byer. Men vil de fortsat være til at betale?
Det almene boligbyggeri er gået i stå i flere af landets største byer. Det skal en ny lov nu ændre på. Folketinget har stemt en lov igennem, der giver udvalgte kommuner mulighed for at bygge flere almene boliger. Men en del af regningen kan ende hos lejerne.
Hundredvis af almene boliger står klar til at blive bygget. Men indtil nu har et loft over, hvor meget de må koste at opføre, spændt ben for flere af projekterne. Loftet skal sikre, at udgifterne til byggeriet holdes nede, så huslejen er til at betale. Nu bliver loftet hævet.
En ny lov skal give 18 kommuner med høje ejendomspriser, herunder København, Aarhus og Gentofte, mulighed for at hæve grænsen for, hvor meget almene boliger må koste at opføre. Maksimumsbeløbet fungerer som et loft over, hvor meget et alment boligbyggeri må koste. Beløbet blev allerede i januar hævet med 3,9 procent på landsplan. I de 18 udvalgte kommuner bliver det nu muligt at hæve grænsen yderligere. Her må kommunalbestyrelserne hæve maksimumsbeløbet med op til 10 procent ud over det almindelige loft. Samlet set kan loftet altså hæves med op til 20 procent i de udvalgte kommuner.
Alene i København har omkring 4300 almene boliger indtil nu været sat på pause på grund af for høje byggepriser, oplyser administrerende direktør for BL, Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen, til Fagbladet Boligen.
For boligorganisationerne er den højere grænse gode nyheder.
»De boliger, vi bygger i dag, er fremtidens betalbare boliger,« skriver direktør for KAB, Københavns Almindelige Boligselskab, Jens Elmelund på LinkedIn.
Han peger samtidig på, at huslejen i almene boliger er omkostningsbestemt, og at boligerne ikke skal skabe profit.
Hvor går grænsen?
De første 10 procent over det almindelige maksimumsbeløb finansieres efter de almindelige regler og kan derfor alt andet lige give en huslejestigning.
Men netop de stigende omkostninger rejser et spørgsmål: Hvis byggepriserne fortsat stiger, hvor højt skal maksimumsbeløbet så hæves?
Magnus Georg Jensen, boligordfører for Radikale Venstre, vil ikke udelukke, at man i fremtiden kan komme til at hæve beløbet yderligere.
»Materialepriserne har været i rekordfart på grund af energi- og forsyningskrisen og andre udefrakommende faktorer. Derfor har jeg svært ved at sætte røde linjer,« siger han og tilføjer, at han dog ikke ser en ændring i maksimumsbeløbet i den nærmeste fremtid.
Hvordan vil regeringen så sikre, at almene boliger fortsat er til at betale?
»Betalbare boliger er et relativt begreb. Det, vi omtaler som en betalbar husleje i dag, ville have været en uhørt høj husleje i 1980’erne for eksempel.«