Ny NATO-aftale om større økonomiske bidrag kan skabe splid mellem nord og syd

I takt med at truslen fra Rusland vokser, besluttede den vestlige forsvarsalliance NATO, at forsvarsudgifterne skulle øges i tilfælde af en langvarig konflikt med Rusland. 

Det var en aftale, der blev indgået d. 25. juni 2025, hvor målet med den nye aftale var at medlemslandene senest i 2035 skulle bruge fem procent af deres BNP på forsvarsudgifter. 

Den tidligere aftale fra 2014 lød, at landene skulle indbetale to procent af deres BNP. En målsætning som flere lande har haft svært ved at nå. Danmark betalte for eksempel tilbage i 2021 “kun” 1,41 procent af deres BNP. 

Frem mod 2024 var flere og flere NATO-lande i stand til at komme op på de to procent, men når det har været så svært for medlemslandene at indfri den seneste målsætning, hvorfor er den så blevet øget yderligere?

Det giver Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet og professor ved Center for War Studies ved Syddansk Universitet, sit bud på. 

-Man gør i Europa meget for at komme Trump (Donald Trump, red.) i møde, fordi man ellers er bange for at han ødelægger hele butikken. Man vil meget gerne fastholde det amerikanske engagement, indtil man er klar til at klare sig selv, og det vil i hvert fald tage 10 år. 

Spanien er en interessant case i dette tilfælde, da der siden aftalen blev indgået, har været en udtalt konflikt mellem Spanien og USA. Konflikten bunder i, at Spanien ikke har nogen målsætning om at hæve deres bidrag til meget over de to procent. 

Jeg tager desuden udgangspunkt i Spanien, da det er et af de lande i Sydeuropa, der har andre trusler, som de skal forholde sig til. Det kommer jeg tilbage til senere. 

Selvom der ifølge Peter Viggo Jakobsen er en frygt for, at USA trækker deres engagement i NATO, en frygt man blandt andet ser udfolde sig for tiden i forhold til hele problematikken om Grønland med USA på den ene side og flere andre medlemslande på den anden side, er der fortsat en række medlemslande, der mener at to procent er mere end tilstrækkeligt. 

Vi finder særligt disse medlemslande syd for Pyrenæerne, hvor især Spanien og deres premierminister Pedro Sanchez har været meget tydelige i forhold til “kun” at bruge to procent af deres BNP på forsvaret. Det gælder dog også for Portugal, Italien og Frankrig. 

Europa står over for forskellige trusler

Hvordan kan det være, at der er flere medlemslande, der ikke føler sig nødsaget til at overholde den netop indgået aftale om at bidrage med flere penge til forsvaret i NATO?

Ifølge Peter Viggo Jakobsen skyldes det primært, at der er mange forskellige trusler mod Europa, som de forskellige medlemslande skal forholde sig til alt efter deres geografiske placering. 

-De sydeuropæiske lande kan ikke se logikken i at skulle bruge fem procent (på forsvaret, red.) på en trussel fra Rusland. Den spanske regeringsleder sagde det meget fint, da Mette Frederiksen brokkede sig over, at de ikke brugte penge hurtigt nok, tror du selv på at russerne kommer ind over Pyrenæerne? Det kan de ikke lige se for sig dernede, og de har nogle andre problemer med klima, og problemstillinger nede sydfra, siger Peter Viggo Jakobsen og fortsætter: 

-Så på den måde er der en delt trusselsopfattelse i Europa, hvor landene langs Middelhavet kigger mod syd, og dem, der bor tættere på Rusland og oppe mod nord, kigger mod øst.

Der synes derfor at være en tydelig sammenhæng mellem de forskellige landes afstand til Rusland og Ukraine, og hvor mange penge de er villige til at bruge. 

Det er en påstand, der bakkes op af den seneste rapport fra NATO om landenes forsvarsforbrug, det såkaldte, Press Release Communiqué de presse.

Rapporten viser, at det er særligt øst- og nordeuropæiske lande, der har som mål at bruge langt over to procent på forsvaret.

Det er ikke noget, der overrasker Peter Viggo Jakobsen.

-Tror jeg nogensinde at Spanien kommer derop (betale 3,5 procent BNP til forsvaret, red.)? Nej, ikke rigtig. Tror jeg på, at Storbritannien kommer derop? Det har jeg lidt svært ved at forestille mig. Så, der vil helt klart være nogle lande, der ikke kommer derop, men der vil være en hel del lande, der kommer derop. Så jeg vil forvente, at landene omkring Østersøen og de lande, der ligger tæt på Rusland, de skal nok nå det, men det er ikke sikkert at andre lande, der ligger længere væk når det. 

-For år tilbage lavede jeg en artikel sammen med Jens Ringsmose, hvor vi målte afstandene fra et lands hovedstad til Moskva og du kan se en sammenhæng mellem afstanden til Moskva, og så hvor meget man var villig til at bruge på forsvaret, og den logik tror jeg stadigvæk er gældende.

Der tegner sig derfor et tydeligt billede af, at Spaniens modvilje mod at bruge mere på forsvaret skyldes, at de ikke anser den russiske trussel for relevant. 

Larmende tavshed

Jeg har forsøgt at få en af forsvarsordførerne for et af de tre regeringspartier i tale for at forstå, hvorfor Danmark gerne vil indfrie den nye målsætning hurtigst muligt, og hvad de mener, om de allierede, der ikke vil forpligte sig til aftalen på samme vis.

Ingen af forsvarsordførerne fra Socialdemokratiet, Venstre eller Moderaterne har dog haft lyst til at stille op til interview. Det lykkedes kun at få en ganske kort fælles udmelding fra Venstres forsvarsordfører Christian Friis Bach:

-Ganske kort så bakker Venstre – og regeringen – op om aftalen og vi har stort set allerede nået målet med de 3.5 procent, da støtten til Ukraine kan tælles med. Vi mener bestemt at en række andre europæiske lande burde og kunne gøre mere og hurtigere herunder ikke mindst når det gælder støtten til Ukraine.

Det synes, derfor tydeligt at der hos regeringen er en holdning til, at nogle af de europæiske medlemmer af NATO ikke gør nok i forhold til oprustningen af det europæiske forsvar. 

-Vi tager ikke hinandens trusselsbillede alvorligt 

Sascha Faxe, forsvarsordfører fra Alternativet, mener, at det er en god aftale, der er blevet indgået i NATO, da den på ny er med til at forpligte de enkelte medlemslande i NATO, men hun mener også, at den har sine tydelige mangler.

-Det er en fin aftale, men vi synes også, at udfordringen er, at det meget handler om oprustning og ikke så meget et spørgsmål om, hvad det er vi kan sammen. Når man taler procenter, mister man nuancerne. 

Nogle af de nuancer, der går tabt, når vi udelukkende fokuserer på procenter, er det faktum at Europa, der udgør en stor del af NATO, er et stort territorium med mange forskellige udfordringer og trusler.

Forsvarsordføreren finder det naturligt, at et land som for eksempel Spanien ikke er villige til at forpligte sig til målet om at betale 3,5 procent af deres BNP til forsvaret, da de har en anden, mere nærliggende trussel at forholde sig til. 

-Vi har en udfordring både i EU og for så vidt også i NATO, som hedder, at vi ikke tager hinandens trusselsbilleder alvorligt. Umiddelbart i Europa er der tre, når det kommer til Sydeuropa er det væsentligt at tage med, siger forsvarsordføren og fortsætter: 

-Vi står allesammen med klimaforandringerne som den allerstørste katastrofe og sikkerhedstrussel for os alle sammen. Så er der to andre. Der er Ukraine-krigen og truslen fra Rusland, og det er den allerstørste (trussel, red.) fra et dansk synspunkt. I forhold til Sydeuropa er det migration og sejlads over Middelhavet, og det bruger de mange penge på, og det bliver ikke set som en del af NATO-budgettet.

-Det handler om mennesker der skal fiskes op af vandet

 Spaniens modvilje mod at leve op til den nye aftale, skal derfor ikke ses som et fravalg af forsvaret, men snarere at de i Sydeuropa har trusler og udfordringer, de skal forholde sig til som vi knapt nok mærker i Nordeuropa. 

Udfordringer som de er nødt til at bruge penge på. 

-Fordi det ikke er militært, bliver det (immigration, red.) ikke betegnet som en sikkerhedstrussel, og det er en sikkerhedstrussel. Det handler om mennesker, der skal fiskes op af vandet.

I 2021 blev det besluttet af Europa Parlamentet, at der skulle allokeres 322,9 millioner euro til Spanien for at hjælpe med grænsekontrollen. En artikel fra ECRE (European Council on Refugees and Exiles) viser, at Spanien har sendt 123 millioner euro til Marokko for netop at hjælpe med grænsekontrollen og i sidste ende redde liv.

Det er store summer af penge, der ikke bliver betragtet som en del af forsvarsbudgettet for Spanien, selvom immigration er en reel udfordring for landene langs Middelhavet.

De store udgifter til grænsekontrollen og særligt de mange millioner af euro, der hyppigt bliver sendt til Marokko, undrer flere spaniere, der mener at disse penge bedre kunne bruges på for eksempel forsvaret. 

Mario Irigaray, der er bosat i Århus, undrer sig særligt over, om det ikke ville være bedre at bruge pengene på at nå målsætningen om at bruge 3,5 procent af BNP på forsvaret frem for, ifølge ham at sende 1000 millioner euro til Marokko. 

Det er på trods af talrige forsøg ikke lykkedes at få centralregeringen i Madrid i tale om min brugeres kritiske spørgsmål.

Det europæiske kontinent står med andre ord over for mange forskellige trusler og udfordringer, alt afhængig af, hvor man vender blikket hen. De mange forskellige trusler gør, ifølge Sascha Faxe, at det ikke er tilstrækkeligt kun at tale om procenter, men snarere hvad hvert enkelt medlemsland kan bidrage med.

Sammen er vi stærkest

Sascha Faxe mener, at det var nødvendigt at få NATOs medlemmer til at forpligte sig på ny, men at det store fokus på procenter og oprustning ikke er nok. 

-Jeg ville gerne have at man flyttede noget af økonomien ud af ligningen, så den ikke er den vigtigste faktor, og man fokuserede mere på, hvad er det vi gerne vil kunne inden for forskellige områder?

-Det kan også være, at vi skal lave nogle grupper af lande, hvor den ene gruppe skal kunne noget og en anden gruppe skal kunne noget andet. Vi ligger jo omkring Østersøen, hvor de lande skulle kunne noget sammen, mens landene ved Middelhavet skulle kunne noget sammen. 

Alternativet har altså et ønske om, at der kommer mere fokus på, hvad vi hver især kan bidrage med frem for en målsætning om, at alle skal betale den samme procentsats til kassen.

Det er da heller ikke fordi, den spanske regering har fravalgt forsvaret i deres økonomiske prioritering af deres midler. Som nedenstående infografik viser har Spanien et stort fokus på forsvaret. 

Spanien er desuden den syvende stærkeste militære magt i NATO ud fra GFP listen. GFP-listen sammenligner landes militær på baggrund af en række faktorer, for eksempel landenes militære størrelse, naturlige ressourcer, finansiel stabilitet etcetera. Listen giver derfor mulighed for at sammenligne landene uden kun at tage udgangspunkt i antallet af soldater.

Alternativet og Sascha Faxe foreslår derfor, at et land som Spanien ikke nødvendigvis skal betale 3,5 procent af BNP til forsvaret, da de også har andre ansvarsområder inden for sikkerhed, som lande i Norden for eksempel ikke skal forholde sig lige så meget til. 

De frygter hos Alternativet, at hvis der ikke i højere grad kommer større fokus på samarbejde, vil der på sigt kunne komme splid i NATO samarbejdet grundet de forskellige trusselsbilleder, som hvert enkelt land har. 

-Med en mere varieret målsætningsportefølje så vil man bedre kunne tage højde for og modarbejde interne konflikter. For så har man taget nogle af diskussionerne på forhånd. Mange konflikter opstår, fordi man ikke på forhånd har tilladt sig selv at tænke over hvad vi kan blive uenige om, siger Sascha Faxe.