Ny rapport: For første gang måles sammenhængen mellem tanker om søvn og søvnproblemer

Sammenhængen er målt i en landsdækkende undersøgelse. Ekspert peger på at jo mere man prøver at sove rigtigt, jo sværere kan det blive.

Vækkeur
Offentliggjort

Statens Institut for Folkesundhed har i en ny rapport for første gang målt, hvordan danskernes forestillinger om søvn hænger sammen med søvnproblemer.

Rapporten viser, at søvnproblemer er næsten dobbelt så udbredte blandt personer med bestemte forestillinger om søvn, som at man fungerer dårligere uden otte timers søvn.

Vi tænker mere over søvn end før

Ifølge medieforsker og leder af forskningsprojektet ToSleep Klausen er det ikke tilfældigt, at man begynder at undersøge danskernes forestillinger om søvn.

"Søvn er blevet noget, vi aktivt forholder os til gennem apps, råd og idealer for, hvordan vi bør sove. For nogle fungerer det, men for andre bliver søvnen et projekt, hvor man forsøger at optimere," siger hun.

Ifølge autoriseret psykolog og søvnforsker Danielle Dahlhus kan ønsket om at optimere søvnen give bagslag. Jo mere man prøver at sove rigtigt, jo sværere kan det blive.

"Hvis man fx tror, at man skal have otte timers søvn, kan det lægge et pres, der gør det sværere at finde ro til at sove," siger hun.

Søvnråd kan give bagslag

Danielle Dahlhus peger på, at forestillingerne kan hænge sammen med de mange råd og retningslinjer, man møder om søvn.

"Vi har brug for nogle overordnede retningslinjer, som dem fra Sundhedsstyrelsen. Men de bliver ofte opfattet for firkantet, som om alle skal gøre det på samme måde for at sove godt," siger hun.

Powered by Labrador CMS