Ø-kandidat vil afskaffe taxametersystemet: Skaber ulighed mellem land og by

De store geografiske forskelle mellem unges uddannelsesmuligheder skal udjævnes, mener Lasse P. N. Olsen (Ø), der vil ændre finansieringen af ungdomsuddannelserne.

Folketingskandidat Lasse P.N. Olsen, liste Ø
Offentliggjort

Ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2025) afhænger forskellen på at være ung i Danmark i stigende grad af, hvor man bor. Mens mulighederne vokser i de større byer, sakker unge i landdistrikter bagud – både når det gælder adgang til uddannelse og chancen for at gennemføre den.

Den udvikling bekymrer folketingskandidat Lasse P. N. Olsen (Ø), der stiller op i Nordjylland.

– Der er stor forskel på, om du er ung i Hirtshals eller Aalborg. I Aalborg har du mange muligheder, mens der i Vendsyssel er langt mellem ungdomsuddannelserne, siger han.

Vil ændre finansieringen

Ifølge Lasse P. N. Olsen er en del af problemet den måde, ungdomsuddannelserne bliver finansieret på. Han mener, at taxametersystemet skævvrider mulighederne mellem land og by.

Ordningen betyder, at uddannelsesinstitutioner får penge efter, hvor mange elever der gennemfører. Det presser især skoler i yderområder, hvor elevgrundlaget er mindre, og frafaldet ofte højere.

– Taxameterordningen har gjort ungdomsuddannelserne til en pølsefabrik, siger han.

I stedet foreslår han en model, der minder om folkeskolen, hvor institutioner får en fast grundfinansiering uafhængigt af gennemførelse.

Taxameterordningen har gjort ungdomsuddannelserne til en pølsefabrik

Lasse P.N. Olsen

Enhedslisten vil derfor indføre topskat på store ejendomsavancer, hvor pengene skal gå til en pulje, der skal mindske forskelle mellem land og by.

– Hvis vi vil udligne uligheden, må vi acceptere, at det er dyrere at drive ungdomsuddannelser på landet end i byerne, siger han.

Faktaboks: Taxametersystemet

Taxametersystemet er en dansk bevillingsmodel, hvor uddannelsesinstitutioner får statstilskud efter antal elever og gennemførte fag. Det udgør ca. 95 % af statstilskuddet og skal fremme effektivitet og resultater.

Kerneelementer:

  • Aktivitetsafhængigt tilskud: Institutioner får penge pr. elev/årselev – flere elever giver flere midler.
  • Produktivitetsstyring: Ressourcer følger de studerende og skal mindske frafald.
  • Oprindelse: Indført i 1991 for at forenkle budgettering og reducere statslig detailstyring.

Problemet er blevet ignoreret

Ifølge kandidaten risikerer udviklingen at forstærke en negativ spiral i landdistrikterne, hvis der ikke gøres noget.

Manglen på uddannelsesmuligheder betyder, at flere unge flytter væk – og det kan føre til affolkning og svækkede lokalsamfund.

Han mener samtidig, at problemet ikke er blevet taget alvorligt politisk.

– Man kan altid diskutere prioriteringer, men problemet er, at man slet ikke har forholdt sig til det her. Problemet er blevet ignoreret, siger han.

Målet for Lasse P. N. Olsen er, at unge i hele landet får samme muligheder – uanset hvor de bor.

Powered by Labrador CMS