Op på ølkassen: Når politik bliver til poesi

Midt i den støjende valgkamp forsøger de små stemmer at skinne igennem. På Dokk1 rykker valgkampen nu ind i sin poetiske fase

Politisk budskab indlejret i poesi
Offentliggjort

På Rampen på Dokk1 sidder en flok spændte poeter med manuskripter i hænderne. De er blandt de stemmer i valgkampen, der sjældent bliver hørt. Men nu er de klar til at springe op på ølkassen for at tage ordet.

På scenen står skilte med poetiske budskaber, hvor en tekst i røde bogstaver springer særligt i øjnene: 

"Idioternes land." Det peger fra start på en tydelig frustration. 

Foran scenen står rækker af stole, men de fleste forbliver tomme.  

Kl. er 16:30, og arrangementet skal til at begynde. Den første mand springer entusiastisk op og skråler ind i mikrofonen: 

“Velkommen til op på Ølkassen!” 

De andre deltagende klapper og hujer. Skiftevis går de omkring ti poeter op til mikrofonen. Med gnist i øjnene og med store armbevægelser rejser de sig op og fortæller deres syn på den intense valgkamp.

Det er en gruppe fra skriveværkstedet Tekst til tiden, der står klar. Alle med et kritisk blik på politikerne og den valgkamp, der larmer.

“Vi er trætte af tomme ord og snak. For nu vil vi se ægte handlinger. Vi er mætte af løfter. Nu vil vi se resultater,” slår budskabet igennem oppe fra ølkassen. 

Ved biblioteket i baggrunden går flere mennesker forbi. De kigger med undrende blikke op på scenen, men ingen indtager de tomme stole. 

Med inspirationen fra Martin Luther King stiller en ung pige sig op på scenen:

“Jeg har en drøm. En drøm om at kunne strejfe igennem Aarhus’ gader, uden at blive overfaldet med bolsjer, slikkepinde og kage, som den ene politiker efter den anden prøver at lokke med,” lyder det fra Terese. 

Vil gøre en forskel

Da hele gruppen har været oppe at bukke af, fanger jeg Terese. Jeg er nysgerrig på, hvorfor hun har valgt at stille op med sit digt. Hun fortæller, at valgkampen bliver pustet for meget op - både på gaden og i medierne: 

“Det bliver nærmest som en krig mod hinanden.” 

Men ved at stille sig op og læse poesi, føler Terese, at hun kan være med til at gøre en lille forskel. Måske få folk til at reflektere noget mere. Men det kan være svært, når ens stemme hurtigt drukner i larmen.

Powered by Labrador CMS