Over 2000 gæster til Vikingemarked i Ribe
Ikke siden 2017 har Ribe Vikingecenter haft så mange besøgende til deres årlige vikingemarked. Tusindvis af både vikinger og turister deltog i markedet.
Det årlige vikingemarked på Ribe Vikingecenter har i år oplevet en enorm stor interesse. I knap ti år har man ikke haft så mange besøgende på samme dag. Det fortæller Kristina Schultz fra administrationen.
"Vi fik besøg af 2.362 gæster om lørdagen d. 2 maj. Så mange gæster har vi ikke haft siden 2017 - så det er vi meget tilfredse med."
Særligt internationale gæster kan være en årsag til det enorme besøgstal. Otto Zebetz, en frivillig vikingehåndværker, fortæller at det især kan være majferien i Holland der forklarer besøgstallet.
"Vi havde enormt mange gæster fra hele europa, og især folk fra Tyskland og Holland er interesserede. Det kan have spillet en rolle, at de i Holland i perioden afholdte majferien, som kunne give anledning til flere hollandske gæster."
Markedsføring og SoMe giver pote
Temperaturer op til 24 grader på landsplan har uden tvivl spillet en stor rolle, mener kommunikationsansvarlige Diana Bertelsen. Dertil tilføjer hun også, at nye markedsføringsstrategier på sociale medier kan have vakt større interesse.
"I en månedstid har vi samarbejdet med et eksternt konsulentfirma, hvor vi arbejder på at nå ud på Facebook og Instagram. Det har formentlig været årsag til, at rigtig mange har besøgt vikingemarkedet i år."
På vikingemarkedet, som varer en helt uge, lever, arbejder og handler "vikinger" som datidens vikinger.