Pædagoger forlader faget: Kan ny uddannelse hjælpe?

Efter ti år med faldende ansøgertal og stigende frafald i pædagogfaget tager professionshøjskolerne nu et nyt skridt. Til sommer åbner en helt ny professionsmaster, hvor pædagoger kan specialisere sig.

Professionsmasterens rolle

Den nye professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning varer et år. Masteren adskiller sig fra de traditionelle overbyggende uddannelser på universiteterne ved at have fokus på at beholde faglærte i praksis.

Uddannelsesdekan på VIA, Linda Greve, fortæller at der en tendens til at pædagoger som læser en overbyggende kandidatuddannelse på universiteterne, ender som undervisere og konsulenter og ikke nede i børnehaver og vuggestuer.

Der er intet problem med, at folk videreuddanner sig. Udfordringen er, at de forlader deres job i daginstitutionerne. 

Færre uddannede pædagoger

Pædagogfaget har længe blødt, både i forhold til ansøgere og at faglærte søger væk fra branchen. Ifølge danskeprofessionshøjskoler har der, de seneste ti år været et fald på 43% af førsteprioritetsansøgere på pædagoguddannelsen.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser også, at 14.400 uddannede pædagoger arbejdede uden for faget i 2024. Derfor er der brug for ændringer og udvikling inden for erhvervet. 

Faglige miljø

Når dem, der videreuddanner sig, ender ude af praksis, bliver det svært at øge fagligheden i daginstitutionerne. Man kan i dag se, at der er flere ufaglærte i erhvervet end nogensinde før, og det kan gøre det svært for de faglærte at få den rigtige sparring. 

Dagtilbudsleder Jan Fisker oplever disse problemstillinger i hverdagen og siger:

“Pædagogik er en holdsport, hvor man har brug for at kunne sparre med andre uddannede”

Når Jan Fisker kalder pædagogik for en holdsport, handler det om, at forskellige faglige roller skal spille sammen. Så selvom den nye uddannelse ikke har til formål at hverve tusindvis af nye pædagoger, skal den i stedet gøre de pædagoger, der har lyst til at uddanne sig, til faglige specialister, der mangler på holdet.

Pædagog Sena Moti er enig i at det er en holdsport. Hun har tydeligt kunnet mærke, at hendes kollegaer med overbyggende uddannelser har løftet sparringsniveauet. Det er både til stuemøder og i dagligdagen, at de arbejdsmæssige diskussioner er nødvendige.

Pædagogiske idealer og arbejdsbyrde

Og når der ikke er nok uddannede medarbejdere at sparre med, bliver opgaverne både flere og mere krævende for de pædagoger, der er tilbage. Det gør også, at pædagoger søger væk. En undersøgelse fra BUPL viser, at 56 procent af pædagoger i Danmark har overvejet at sige op.

Andreas Rasch Christensen, som er forskningschef for pædagogik og dannelse på VIA, mener at, det blandt andet hænger sammen med et misforhold mellem det faglige ideal og rammerne på jobbet.

“Der er manglende samspil mellem forventningerne, pædagogerne har til deres fag, og rammerne der bliver sat for dem”.

Den høje arbejdsbyrde gør, at pædagogerne ikke kan få indløst deres forventninger. De har f.eks. ikke altid tid og rum til at bruge den ekstra halve time med det ene barn, der har brug for det, eller give børnene de faglige kompetencer, der er brug for inden skolestart.

Ifølge danske professionshøjskoler skal de masterstuderende i fremtiden være med til at løfte netop disse problemer. De skal løse og vurdere problemstillinger, bidrage til videreudvikling af professionen, styrke trivsel og mere. 

Masterens fremtid

Det er svært allerede at fortælle, hvilken helt præcis effekt sådan en uddannelse vil have for institutionerne og fagfolkene. 

Indtil videre kan man konkludere, at uddannelsen ikke har manglet popularitet. I alt, spredt rundt på seks professionshøjskoler, er der 300 studiepladser, og der var mere end 450 ansøgere. 

Det forventes, at uddannelsen i 2028 skal have op mod 1.200 studiepladser. Uddannelsen er som sagt den første af sin slags, men planen er at etablere 6–8 nye lignende uddannelser på professionshøjskolerne.