Pokaldræberne: De frivillige bag "Brabrands blå brasilianere"
Brabrand IF har inden for få år slået flere Superliga-klubber ud af Pokalturneringen. Bag triumferne findes 2. Divisions mindste budget, men også et bankende frivillighjerte.
En gruppe på fire mænd går tværs over en græsplæne, der er så grøn, at den nærmest ser spraymalet ud. I fælleskab bærer de blåklædte mænd et fodboldmål ind på den nykridtede målstreg.
"Vi må sgu få dommeren til at bære målene ind fremover", pruster en af mændende og latteren spreder sig på ansigterne.
De fire mænd er alle frivillige i Brabrand IF. De er i gang med forberedelserne til dagens kamp i 2. Division, hvor Nykøbing FC lægger vejen forbi det vestlige Aarhus.
Sidste gang der blev spillet fodbold her, var det Superligaklubben Viborg FF, som var på besøg. Men selvom Viborg til dagligt spiller to rækker over Brabrand IF, endte kampen med en aarhusiansk 2-1-sejr og overraskende avancement til fjerde runde i Pokalturneringen.
Hollandsk udebanetrøje og Matador
Der er over en time til kampstart, og sportsdirektøren står sammen med en gruppe frivillige foran klubbens lille, skuragtige billetkontor, som samtidig agerer speakerboks.
Alle, som hjælper til med forberedelserne denne lørdag, er frivillige i klubben.
Hyggesnakken flyder frimodigt foran billetskuret blandt de 5-6 frivillige mænd. Der jokes med, at holdets nye skrigorange udebanetrøje har fået farven, fordi klubbens formand, Harry, er fra Holland.
Alle de frivillige her har fået kælenavne, som er hentet fra serien Matador. Formanden Harry kaldes “Røde”, fordi han indtil for nyligt arbejdede i DSB. En anden frivillig, Jacob, kaldes “Grisehandler Larsen”, fordi hans kone er “lige så sød som Katrine Larsen”. Og så er der gigtlægen René, som er holdets frivillige læge og naturligvis går under navnet “Dr. Hansen”.
To frivillige kvinder dukker op ved billetskuret. De skal stå for billetsalget i dagens anledning.
“Det er Møhgerne”, joker en i gruppen og smilene breder sig.
Det frivillige fællesskab skinner soleklart igennem denne lørdag i Brabrand. Og ifølge sportsdirektør Andreas Rasch-Christensen er dette fællesskab altafgørende for Brabrand IF:
“Vi har ikke råd til at have nogen ansat. Vores omsætning er med afstand den laveste i 2. Divisionen. Det er de frivillige, der holder klubben kørende.”
Pokaloverraskelser på stribe
Uden Møgherne, Grisehandlerne og Dr. Hansenerne ville der ikke være noget Brabrand IF. Ingen til at bære målene ind, kridte banen op eller sælge billetter.
Og heller ingen til at sørge for sikkerheden, når Superligaholdene kigger forbi. Den tjans står sikkerhedschefen Anders Østergaard for. Han peger ned mod to rød-hvide afspærringsbånd, som adskiller de medrejsende Nykøbing-fans fra hjemmepublikummet.
“Her i 2. Division er det næsten altid nok med noget afspærringsbånd. Men når de store hold kommer, så skal der sørges for hegn”.
Selvom Brabrand IF har det laveste budget i 2. Division, er en række storklubber mod alle odds blevet besejret her på banen.
I 2024 blev Superligaklubberne Randers FC og FC Nordsjælland sensationelt besejret i Pokalturneringen. Og i forrige uge blev det altså de grøn- og hvidstribede fra Viborg, som fik pokaldrømmene knust af “de blå brasilianere”.
Blå brasilianere og pokaldræbere
“De blå brasilianere” er klubbens øgenavn, og navnet pryder flere af de navyblå t-shirts, som er stimlet sammen foran billetskuret.
“Kælenavnet kom tilbage i 00’erne, hvor vi spillede 1. Division. Vi spillede ekstremt defensivt og modsat brasilianerne – og derfor syntes vi det var et sjovt kælenavn”, fortæller sikkerhedschefen og en anden frivillig Kim med et smil.
“De blå brasilianere” er dog ikke det eneste kælenavn, som Brabrand IF kan bryste sig af. De mange overraskende resultater i Pokalturneringen har nu givet klubben et ry som “pokaldræbere” i flere medier.
Om en måned skal den snorlige bane igen lægge græs til pokalfodbold – denne gang kigger Superligaklubben AC Horsens forbi. Men denne solbeskinnede lørdag gælder det førerholdet i 2. Division, Nykøbing FC.
Grillpølser og nyslået græs
I takt med at kampstart nærmer sig, stimler flere og flere sammen på langsiden foran klubbens rødstenede omklædningsrum.
Der er ingen tribune, kun en otte-ti træbænke og nogle sorte plasticstole, som er reserveret til klubbens sponsorer. Ellers kan man sætte sig på en to meter høj græshøj og nogen trækasser, som omkranser banen.
Der dufter af fodbold; grillpølser og nyslået græs fylder næseborene med sødme.
“Jeg har været inde i omklædningen og sige til spillerne, at klubben får 200 kroner af mig, hvis de vinder i dag”, fortæller fan og petanquespiller i klubben Gert Christian Nielsen.
Han har også satset penge på dagens opgør – både på uafgjort og hjemmesejr. To ønskværdige resultater for bundholdet Brabrand mod de ubesejrede Nykøbingensere.
"Der er vi altså ikke enige dommer"
“Kom så de blå brasilianere”, lyder det fra højtaleranlægget idet dommerens startfløjt lyder. Der er ingen slagsange eller koordinerede fanafsnit at spore blandt de to-trehundrede fans. Snakken går derimod lystigt om alt fra den blændende septembersol til de skæve og vaklende VIP-borde.
“Man må da kunne forvente mere som sponsor”, griner nogen øldrikkende mænd.
Indimellem lever publikum op. Som da “de blå brasilianere" kommer på 1-0 i første halvleg. Eller da en Brabrand-spiller modtager et tyndt gult kort.
“Der er vi altså ikke enige dommer”, lyder det fra et VIP-bord, og et kollektivt grin udløses på de solrøde ansigter.
Kampen ender 1-1 efter et lige opgør.
“Lidt for spændende til sidst”, lyder det lettet fra Jacob med Matadoraliasset “Grisehandler Larsen”.
Nu skal der ryddes op. Det står de frivillige selvfølgelig også for. For når man har et budget, der er langt under alle andre hold i rækken, så må man smøre ærmerne op.