Praktiserende læger er rustet til at håndtere overgangsalder – men kompetencerne er ujævnt fordelt
Forskelle i erfaring gør henvisning vigtig, mens flere returnerede henvisninger lægger pres på almen praksis.
Symptomer på overgangsalder kan være svære at afgrænse i almen praksis, fordi de ofte er diffuse og kan pege i flere retninger.
Samtidig er erfaringen med området ikke jævnt fordelt blandt praktiserende læger.
Derfor er det vigtigt, at læger kan henvise videre, når deres egne kompetencer ikke rækker, siger Søren Due Andersen, praktiserende læge og medlem af bestyrelsen i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).
Praktiserende læger er grundlæggende rustet til at hjælpe kvinder med symptomer på overgangsalder, vurderer han.
Viden om området indgår i både medicinstudiet, ophold i gynækologi og obstetrik og arbejdet i almen praksis.
“Det er jo en del af vores portefølje. Så det synes jeg absolut, vi er rustet til,” siger han.
Samtidig understreger han, at erfaring og efteruddannelse ikke er ens fra læge til læge.
“Efter man er færdig som speciallæge i almen medicin, uddanner man sig jo langt hen ad vejen frivilligt i det, man synes, man skal dygtiggøre sig i,” siger Søren Due Andersen.
Nogle læger får også mere praktisk erfaring end andre.
Kvinder søger ofte kvindelige læger med overgangsalderproblemer, og det kan betyde, at erfaringen samler sig forskelligt i praksis.
Derfor er det afgørende, at læger kan spørge en specialist til råds eller henvise videre, hvis de ikke føler sig tilstrækkeligt rustet.
Men den mulighed er under pres, advarer han.
Ifølge en forskningsrapport fra Syddansk Universitet og Aalborg Universitet er andelen af henvisninger fra almen praksis, som bliver returneret af sygehusene, steget fra 3 procent i 2018 til omkring 15 procent i 2025.
Det er en farlig kurs, siger han, fordi patienter risikerer at komme i klemme, hvis praktiserende læger presses til at håndtere mere, end deres kompetencer rækker til.
