Professor: Picassos sene kunst giver unge noget at spejle sig i
Om få dage åbner Museet Kunsten i Aalborg en udstilling af kunstneren Pablo Picassos sene værker. Ifølge professor i museologi på kunsthistorie fra Aarhus Universitet, Ane Hejlskov Larsen, er det især unge, der kan finde genkendelse i værkerne.
Lørdag den 9. maj 2026 slår Kunsten Museum of Modern Art Aalborg dørene op for udstillingen Late Picasso, der samler en række af kunstnerens sene værker. Ifølge professor Ane Hejlskov Larsen er udstillingen særligt relevant for unge mennesker.
Pablo Picassos kropsmotiver
Selvom udstillingens malerier er fra 1960’erne og 70’erne, er de stadig højaktuelle i dag, mener Ane Hejlskov Larsen.
“Mange unge er i tvivl om, hvem de er, og det er netop den indre konflikt, Picasso udtrykker med sin måde at male på.”
Ifølge professoren er Picassos sene værker, ligesom hans tidligere, præget af forvredne og forandrede kropsdele, hvor fokus ikke er på at skildre virkeligheden, men på menneskets indre liv.
“Man kan se på værkerne, at Picasso var optaget af børnetegninger, for eksempel hvor hænderne er deforme, fødderne meget store, eller hvor et hoved næsten hænger nede på brystet. Man skal dog forstå, at hans motiv ikke er mennesket, som det ser ud, men menneskets indre konflikter.”
Den indre krise
Professoren mener, at unge kan bruge udstillingen i Aalborg som et rum til refleksion.
“Unge mennesker befinder sig ofte i en indre krisetilstand, hvor de prøver at finde ud af, hvem de er, og hvad de vil med livet. Her kan Picassos værker bruges til at spejle det indre kaos.”
Ane Hejlskov Larsen fortæller også, at Picassos malerier sætter spørgsmålstegn ved vores forståelse af kroppen.
“Mange unge prøver i dag at finde ud af, hvad deres krop er, og hvad de vil med den. Vi optager kroppen og manipulerer med den gennem træning og operationer, og her konfronterer og udvider Picassos værker vores forståelse af, hvad skønhed kan være.”
#MeToo og mødet med kunsten
Picassos eftermæle er i de senere år blevet diskuteret i forbindelse med #MeToo-bevægelsen og hans syn på kvinder. Ifølge Ane Hejlskov Larsen bør biografien dog ikke stå i vejen for mødet med kunsten.
“Hans liv var måske problematisk set fra et aktuelt feministisk synspunkt, men værkerne kan stadig starte vigtige samtaler om relationer mellem køn. De kan også udfordre vores forestillinger om, hvad der er kønt og grimt, og sætte vores eget liv og vores egen forståelse af kroppen i et nyt perspektiv.”
