Projekt sætter kroppe på skoleskemaet: Elever lærer at gennemskue deres feeds
Siden 2021 har indsatsen Spejlven arbejdet for at nuancere kropsidealerne på sociale medier. Nu har 41 procent af de deltagende elever fået mere lyst til at spise frokost i skolen.
Først kiggede de ned i bordet. Så fnisede de til deres skolekammerater. Men da lærerne gik ud af klasselokalet, og Spejlven tog ordet, åbnede eleverne munden og slukkede skærmen.
Højmeskolen i Odense har sat kropspres og selvtillid på dagsordenen for at give eleverne i 4.-6. klasse et mere nuanceret blik på kroppe end de store muskler og anoreksitynde kroppe, der dukker op på deres feeds. Tiltaget kommer efter, at skolen har mærket udfordringer med de unges selvbillede:
"Vi oplever, at mange unge kæmper med deres syn på sig selv og andre, samtidig med at de møder en perfekthedskultur på sociale medier, hvor de føler, at de skal se ud på en bestemt måde,” fortæller leder af ungemiljøet på Højmeskolen, Martin Trangbæk Jensen.
Undervisningen er tilrettelagt med Spejlven, der er stiftet i samarbejde mellem Somenta og Anti Doping Danmark. Målet med forløbet er at gøre op med forestillingen om den perfekte krop gennem workshops og dialog med en ung person, som børnene kan spejle i. I workshoppen taler de unge særligt om værdien i at gå i bad efter idræt, forskelle i kroppe og hvad, der er sundt og usundt.
Spejlven har været i gang siden 2021, og siden da har 260 klasser fordelt på 106 skoler fra hele landet deltaget i forløbet. En evaluering viser, at indsatsen har en positiv effekt for de unge i situationer, hvor tanker om deres kroppe fylder.
41 procent af de deltagende elever har fået mere lyst til at spise frokost i skolen efter workshoppen, mens 33 procent har fået mere lyst til at gå i bad efter idræt.
Projektleder i Spejlven, Signe Hviid Hansen, anerkender, at kroppe og kropsidealer allerede fylder meget i børnenes hverdag. Derfor forsøger projektet at lære børnene at forholde sig til de kroppe, de allerede møder:
“Vi taler med børnene om, at vi er forskellige, og at det er okay at spise forskellig mad og have forskellige kroppe. Vi prøver at give dem et kritisk blik på, hvad det er, de ser på sociale medier, og hvad de ikke ser”.
Sociale medier øger mængden af perfekte kroppe
På sociale medier er tonede og slanke kroppe aldrig mere end et swipe væk. Det har konsekvenser for de unges selvbillede, mener Martin Trangbæk Jensen:
“Når børn møder profiler på nettet, der giver dem råd, møder de fristelser, som de har svært ved at stå imod”, fortæller han.
En ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at børn og unge, der dagligt ser indhold om træning på sociale medier, har lavere kropstilfredshed end dem, der ikke gør. 29 procent af pigerne i 6. og 9. klasse, der ser træningsindhold, er ikke tilfredse med deres kroppe. For drengene er det lidt lavere. 11 % af dem, der ser indhold med muskuløse kroppe har lav kropstilfredshed.
For medieforsker fra Aarhus Universitet, Maja Sonne Damkjær, er tallene ikke overraskende:
“Den store opmærksomhed på kroppen er ikke noget nyt for unge. Det nye er, at de på sociale medier igen og igen bliver præsenteret for budskaber om, at kroppen skal optimeres eller fikses.”
Ifølge forskeren skyldes det de sociale mediers forretningsmodel og afhængighedsskabende design:
"Algoritmer kan have en forstærkende effekt. Hvis man engagerer sig i kropsrelateret indhold, får man vist mere af det samme. Eksponeringen kan derfor blive mere intens og vedvarende end tidligere, hvor man primært mødte kropsidealer i magasiner, tv og film.”
Større kræfter på spil
Tilbage i klasseværelset på Højmeskole blev Spejlven netop det: En ven, der gav eleverne redskaber til at spejle sig i hinanden. Ifølge Martin Trangbæk Jensen har indsatsen været med til at starte en samtale om forskruede kropsidealer på skolen:
"Eleverne er blevet mere bevidste om, at der er nogle sårbare emner, der er vigtige at tale om."
Afdelingslederen anerkender, at de perfekte kroppe ikke forsvinder i elevernes feed. Derfor handler initiativet heller ikke om at lægge telefonerne væk, men om at give eleverne redskaber til at stå imod de idealer de møder.
Signe Hviid Hansen peger på, at der skal større kræfter på spil end et undervisningsforløb til at forbedre unges selvbillede. Det billede genkender Maja Sonne Damkjær:
“Spejlven kan ikke stå alene. Der er brug for større løsninger som regulering som techindustrien og influencerbranchen, så børn kan få steder at være, hvor de ikke bliver præsenteret for den her type indhold,” fortæller hun.